Løkke efter øretæve: Her er tre grunde til at vi tabte

Der er en tillidskrisen mellem store dele af befolkningen og os, der har vores virke på Christiansborg. Den er nok lettere at se end at løse, for den har givet vis sit udspring i mange ting: Løfter der ikke er blevet holdt, komplicerede problemer der er blevet forsimplet, politisk substans der er blevet til spin og proces, personsager der har fyldt for meget. Det tager jeg meget alvorligt. Det må vi alle tage meget alvorligt. Vi har simpelthen brug for en bedre politisk samtale med hinanden. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til.

Der er en betydelig skepsis over for det europæiske projekt, selvom jeg tror det er lidt dobbelttydigt. For på den ene side bunder det i, at EU ikke er effektivt nok: Hvorfor får EU ikke stoppet flygtninge- og immigrationsstrømmene? Hvorfor bruger vi ikke EU’s samlede styrke til at sætte Putin på plads i Ukraine og tvinge Bashar al-Assad fra magten? Hvorfor er der ikke styr på de ydre grænser? Hvorfor kan man ikke forhindre terrorister fra Belgien i at begå brutale terrorhandlinger i Frankrig? På den anden side vil vi ikke have EU til at blande sig i vores gøremål. Vi vil bestemme selv. Men det rejser jo logisk spørgsmålet: Hvordan skal EU blive effektivt, hvis alle vil bestemme alting selv på deres egen måde?

Det dilemma skal bl.a. løses ved at finde en ny balance: Et stærkt EU, der hvor det reelt gør en positiv forskel. Et slankere EU, der hvor de enkelte lande mere meningsfuldt kan løse problemerne på deres egen måde. Sådan burde det egentlig allerede være, for EU-samarbejdet bygger på et nærhedsprincip (det såkaldte subsidiaritetsprincip), men det skal have mere næring og indhold. Det er en af de ting, Storbritanniens Cameron har sat på dagsordenen den kommende tid. Og den dagsorden skal Danmark melde sig ind i!

Vi skal have den sunde fornuft tilbage. De fleste kan se, at det indre marked er en god idé. Det skaber arbejdspladser i Danmark, at vi frit kan eksportere til alle EU-landene, at vores unge kan tage deres uddannelse med til andre EU-lande og at vi frit kan arbejde i andre EU-lande (og de hos os). Men det er svært at forstå, at vi ikke kan stille krav om, at man skal yde før man kan nyde. At man kan sende en dansk børnecheck hjem til familien i Rumænien efter kort tids arbejde i Danmark. Det skal vi have lavet om på. Så der kommer en bedre balance. En større følelse af rimelighed.

Danskerne har sagt nej til tilvalgsordningen, men ikke til det fornuftige i at dansk politi og danske myndigheder kan deltage fuldt og helt i samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Måske ligger nederlaget nok så meget i den succes, at alle nu går ind for Europol – og at NEJ-partierne umiddelbart fik sandsynliggjort, at vi skam godt kan forblive medlem uden at erstatte vores forbehold med en tilvalgsordning. Helt så let er det nok ikke, men det må nu stå sin prøve. Derfor har jeg allerede aftalt møde med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på næste fredag. Inden da vil jeg i møder med alle folketingets partier bede om at få det stærkest mulige mandat til at begynde forhandlinger, der forhåbentligt kan sikre, at vi ikke glider ud af samarbejdet.

Der findes ikke på den måde rigtigt eller forkert i politik. Flertallet bestemmer i et demokrati. Når man lægger et spørgsmål ud til afstemning, må man tåle svaret. Jeg har den største respekt for det valg, danskerne traf i går og glæder mig over den høje valgdeltagelse. Den enkeltes JA- eller NEJ-stemme bygger selvfølgelig på meget forskellige overvejelser. Men vi skal være her alle sammen, selvom vi er delt i mange der stemte JA og flere der stemte NEJ. Nu er det tid at bygge bro. Det er måske det allervigtigste at ”tage ned”.