Ellemann: Jeg kan ikke bære tanken om Messerschmidts "hvad sagde jeg"

"Jeg kan næsten ikke bære tanken om at høre på ham der Messerschmidt (EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, red.), der siger: Hvad sagde jeg."

Sådan lyder det fra Uffe Ellemann-Jensen efter en exitpoll viser, at et flertal af danskerne med 53 procent mod 47 procent har stemt nej til en tilvalgsordning på retsområdet.

- Jeg sidder med den samme følelse som i 1992. Hvordan pokker er det gået så galt? Det er det jo, fordi det er blevet en afstemning om noget helt andet end det, som det dybest set drejede sig om. Det er i virkeligheden et mistillidsvotum til dansk demokrati, der ser ud til at blive afgivet her i dag, lyder det fra en skuffet Uffe Ellemann-Jensen.

Nedslående at følge afstemningen fra New York

Samme melding kommer fra den tidligere socialdemokratiske leder Mogens Lykketoft, der har fulgt valgkampen fra New York, men er på besøg i København på valgdagen, hvor han sammen med Ellemann og resten af holdet bag TV 2 News' udenrigspolitiske magasin Ellemann / Lykketoft holder julefrokost. 

- Det har været lige så nedslående at følge afstemningen i New York som herfra København. Jeg er enig med Uffe i, at det her – ligesom andre afstemninger, vi har set – ikke har handlet om sagens indhold, og det havde i øvrigt været en nem sag at løse for længe, længe siden, lyder det fra Mogens Lykketoft.

- Jeg har advaret alle, jeg kunne

Han peger på, at han som formand for Socialdemokraterne for 11 år siden aftalte med den daværende Venstre-statsminister, Anders Fogh Rasmussen, at der skulle være en folkeafstemning om det danske retsforbehold, som blev til efter danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992.

- Ingen af de tre statsministre siden da har taget sig sammen til at få den afstemning før på et tidspunkt, hvor alt hvad der kommer fra EU ser kaotisk ud pga. flygtningestrømmene. Det har jo intet med sagen at gøre, lyder det fra Mogens Lykketoft.

Ifølge Mogens Lykketoft har afstemningen i stedet handlet om hvor ”beslutningsudygtige og kaotiske EU” har fremstået i kølvandet på flygtningekrisen og måske også, at danskerne ikke kan lide regeringen.

- Jeg har advaret alle dem, jeg kunne, mod overhovedet at tage stilling ud fra de to kriterier, men de har de åbenbart gjort alligevel.  

Jeg håber, DF-formand bliver straffet

Det var Uffe Ellemann-Jensen, der i 1993 var med til at få de fire danske forbehold på plads efter danskernes nej i afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, men hvis exitpollen holder skal der denne gang tænkes helt nyt, lyder det:

- Jeg kan se et par løsninger. Vi ryger ikke ud af Europol, vi får en løsning, som slet, slet ikke er lige så god, som denne vi kunne have fået. Nu kommer arbejdet til at gå på at finde en eller anden løsning.

Uffe Ellemann-Jensen fremhæver desuden, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ved at så tvivl om politiske aftaler har stået i spidsen for det, som han kalder, angrebet på det repræsentative demokrati

- Det håber jeg, at han bliver straffet for på et eller andet tidspunkt.

I videoklippet øverst i artiklen kan du høre, hvordan Ellemann fik inspiration fra sin kat til de fire forbehold efter danskernes nej i 1992.  

Flere Twitter-brugere bemærkede udmeldingen fra Uffe Ellemann-Jensen, blandt andet tidligere forsvarsminister for Venstre, Gitte Lillelund Bech.

Om retsforbeholdet

  • Danmark har haft retsforbeholdet siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Ifølge afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Det betyder, at Danmark ikke deltager i nye EU-love, de såkaldte retsakter, på det civil- og strafferetlige område.
  • Da Europol bliver overstatsligt 1. april 2017, betyder det, at Danmark ikke længere ville kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.