Løkke advarer: Derfor kan et nej gøre Danmark til magnet for flygtninge
Ja-partierne med statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen i spidsen har hidtil gjort alt hvad de kunne for at holde asyl- og flygtningespørgsmål ude af valgkampen op til afstemningen om retsforbeholdet torsdag.
Men på valgkampens sidste dage bringer Løkke nu selv folkeafstemningens mulige betydning for antallet af flygtninge i Danmark på banen.
Ifølge Løkke kan et nej den 3. december nemlig betyde, at Danmark kan blive ”magnet” for flygtninge.
- Vi er i dag med i det, der hedder Dublin-forordningen, der betyder, at vi kan returnere flygtninge til det land, de først har søgt asyl i. Og nogle ude i Europa taler om at lave den om og knytte den op på et kvotesystem, siger Lars Løkke til TV 2 News.
- Og sker det, så kommer vi på hælene, for så har vi ikke nogen steder at sende flygtninge tilbage til. Og så bliver vi en magnet.
Derfor argumenterer statsministeren for, at en tilvalgsordning er klart at foretrække frem for en såkaldt parallelaftale, som kan blive løsningen, hvis det ender med et nej 3. december.
- Irland og Storbritannien, som også er med i Dublin-forordningen, er det med et andet juridisk afsæt – nemlig en tilvalgsordning, som gør, at selvom Europa laver Dublin-forordningen om, så kan man ikke bare smide dem ud. Hvorimod man med sikkerhed kan sige, at hvis Danmark er med på den måde, vi er med på nu – en parallelaftale - så ryger vi ud. Det er kompliceret det her, men det vil være en fordel for Danmark at være med i Dublin på det samme retlige grundlag som Storbritannien og Irland.
DF: Vilde spekulationer
Hos Dansk Folkeparti ser man Lars Løkke Rasmussens udtalelser som et desperat forsøg på at vende meningsmålingerne, der de seneste dage har vist et forspring til nej-siden.
- Det er lidt tyndt af landets statsminister at komme med det her dagen før valget. Hvis han mente, at det var et vigtigt argument, kunne han jo have sagt det tidligere. Sagen er den, at hvis man stemmer nej, så kan Folketinget selv bestemme, hvilken slags udlændingepolitik og asylpolitik, Danmark skal føre. Så hvis danskerne mener, at kompetencen skal ligge i det danske Folketing, så skal man stemme nej. Og hvis man mener, at vi også skal føre en stram asylpolitik, vil jeg anbefale at man stemmer på Dansk Folkeparti, næste gang der er folketingsvalg, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.
Men har han ikke ret så langt, at hvis vi ryger ud af Dublin-aftalen, har vi ikke noget sted at sende de her asylansøgere tilbage til?
- Nej, jeg synes det er nogle vilde spekulationer, som statsministeren kommer med. Og jeg tror også, at det er udtryk for en slags desperation, fordi han måske synes, at valget er lidt for tæt. Jeg synes, at man skal være saglig i den måde, man argumenterer på. Og så synes jeg også, man skal gøre det klart, at en af årsagerne til, at vi har så massive problemer for nuværende, er fordi Dublin-forordningen, som vi er en del af, reelt ikke fungerer. Og det er en del af årsagen til, at vi har behov for at stramme op nationalt.
Rekordmange søgte i november asyl i Danmark. Ifølge TV 2’s oplysninger drejer det sig om cirka 4500 personer. Ifølge Lars Løkke Rasmussen har Danmark i 2014 sendt omkring 1500 asylansøgere tilbage til et andet land som følge af Dublin-forordningen, mens vi har taget imod 500 asylansøgere fra andre Dublin-lande.