Hækkerup: Afstemningen handler i virkeligheden kun om én ting

Socialdemokraternes Nick Hækkerup anbefaler et JA til folkeafstemningen den 3. december. Og det er der én grund til: Europol.

- For nylig så vi en sag i Randers, hvor en mand er anklaget for helt forfærdelige pædofiliforbrydelser og for at drive pædofile netværk. Når den sag overhovedet kunne blive opklaret og han og hans kumpaner i andre lande kan blive fanget, så er det fordi, at vi har Europol, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører.

Nick Hækkerup er en af de ti politikere, vi har givet 60 sekunder og en smartphone til at overbevise os om et JA eller NEJ. Vi kalder det #Brandtalen. Og for Nick Hækkerup er Europol altså det bedste argument for et JA.

- Det er i virkeligheden det afstemningen den 3. december handler om: Nemlig vores mulighed for at blive i Europol og blive ved med at bekæmpe de forfærdelige, forfærdelige forbrydelser, siger Nick Hækkerup og tilføjer:

- Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

#Brandtalen

Vi har giver ti politikere 60 sekunder og en smartphone til at overbevise os om et JA eller et NEJ, når vi skal stemme den 3. december. Det kalder vi #Brandtalen.

Nu giver vi jer seere muligheden for at stemme de bedste argumenter op eller ned ad listen.