EU-jurister: Tre ting du bør spørge dig selv om, inden du stemmer

Skal retforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning? Det er spørgsmålet, som danskerne skal tage stilling til torsdag den 3. december. 

Men ikke alle har tid til at sætte sig ind i eller forstår, hvad det har af konsekvenser, hvis du stemmer ja til en tilvalgsordning og Danmark derved tilslutter sig 22 eksisterende retsakter og flere på sigt. 

TV 2 har spurgt tre jurister med speciale i EU, hvad der ifølge dem er de vigtigste spørgsmål at stille sig selv, inden man går ind i stemmeboksen. I videoen øverst i artiklen kan du se, hvorfor vi skal til folkeafstemning.

Skal det beslutninger om det retlige samarbejde overlades til Folketinget?

Ifølge EU-juraprofessor Peter Pagh er det vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du stemmer, om beslutninger vedrørende det retlige samarbejde bedst afgøres i Danmark eller EU.

- Sætter du kryds ved ja, er det efterfølgende op til det enhver tid værende flertal i Folketinget at bestemme, om Danmark skal tiltræde nye områder af EU’s retlige samarbejde, siger Pagh. 

Ja-partierne har dog lavet en politisk aftale om, at Danmark ikke tilslutter sig EU-retsakter på asyl- og flygtningeområdet uden at danskerne skal til folkeafstemning.

T2Toolbox embed

Forsker i EU-strafferet ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Sørensens vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du sætter krydset, ligger tæt op af Paghs.

- Du skal spørge dig selv, om du grundlæggende synes, at det er okay at give de 179 folketingsmedlemmer retten til at træffe valg på borgernes vegne, siger forskeren.

Et nej risikerer at betyde farvel til Europol

Ifølge Rebecca Adler-Nissen, ph.d i EU-forbeholdene ved Københavns Universitet, er det vigtigt at huske på, at et nej kan betyde, at Danmark står udenfor Europol på ubestemt tid.

- Et nej betyder, at vi siger farvel ikke blot til Europol, men også af resten af politi- og strafferetssamarbejdet, som vi i dag er med i. Det gælder også udveksling af bevismateriale og den fælles arrestordre, som Danmark deltager i i dag. Et ja betyder, at Danmark i fremtiden kan tilvælge nye initiatier, som vi i dag ikke kender, det kan være ny tiltag inden for terrorbekæmpelse eller civilret, siger Rebecca Adler-Nissen.

T2Toolbox embed

Nej-siden vinder frem i seneste måling

  • 40 procent vil stemme nej
  • 35 procent vil stemme ja 
  • 25 procent svaret "ved ikke”
  • Målingen er gennemført som en telefonundersøgelse i perioden 26.-29. november. 1.000 respondenter har medvirket i undersøgelsen

Om retsforbeholdet

  • Danmark har haft retsforbeholdet siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Ifølge afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Det betyder, at Danmark ikke deltager i nye EU-love, de såkaldte retsakter, på det civil- og strafferetlige område.
  • Da Europol bliver overstatsligt 1. april 2017, betyder det, at Danmark ikke længere ville kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.

#Brandtalen

Vi har giver ti politikere 60 sekunder og en smartphone til at overbevise os om et JA eller et NEJ, når vi skal stemme den 3. december. Det kalder vi #Brandtalen.

Nu giver vi jer seere muligheden for at stemme de bedste argumenter op eller ned ad listen.