EU-eksperter: Et nej kan gøre Danmark til endestation for asylmodtagere

Hvis folkeafstemningen ender med et nej på torsdag, kan Danmark blive endestation for asylansøgere. Det skriver DR Nyheder. 

Et nej åbner nemlig op for, at Danmark mister retten til at kunne sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land, hvis asylansøgeren er blevet registreret dér først.

Sådan lyder det fra fire førende EU-eksperter, som DR Nyheder har fået til at vurdere, hvad et ja og et nej kan betyde for asylsituationen i Danmark fremover.

- Konsekvensen kan helt konkret blive, at vi ikke længere kan tilbagesende asylansøgere til et andet EU-land som Grækenland, Italien eller Tyskland. Vi skal i stedet behandle deres asylansøgning selv, siger Louise Halleskov Storgaard, der forsker i EU-ret ved Aarhus Universitet.

Flere asylansøgere ender i Danmark

Det kan betyde, at flere asylansøgere ender i Danmark, vurderer eksperterne.

- Hvis der fortsætter med at komme ligeså mange asylansøgere til Danmark, men vi mister muligheden for at sende nogen ud, vil der selvfølgelig komme flere, mener Henning Bang Fuglsang Sørensen, der forsker i retsforbeholdet ved Syddansk Universitet.

Forstå eksperterne vurdering

I øjeblikket har Danmark mulighed for at sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land, hvis asylansøgeren allerede dér er blevet registreret af landets myndigheder.

Den mulighed har Danmark, fordi vi gennem en parallelaftale er med i Dublin-forordningen, som er en central del af EU’s asylpolitik. Men den nuværende Dublin-forordning står til at blive ændret.

Strømmen af flygtninge og migranter til Europa har nemlig sat EU’s asylsystem under pres.

Det har fået Europakommissionen til at foreslå, at Dublin-forordningen skal indeholde kvoter, så asylansøgere fremover bliver fordelt mellem medlemslandene ud fra en fordelingsnøgle.

Forslaget bliver til virkelighed, hvis det bliver godkendt i Ministerrådet i EU og i Europaparlamentet, hvor det i øjeblikket bliver behandlet.

Flertal i Folketinget ønsker ikke fælles europæisk asylpolitik

Et flertal i Folketinget ønsker imidlertid ikke, at Danmark skal være en del af et europæisk kvotesystem. Til gengæld vil flertallet gerne, at Danmark stadig har mulighed for at sende asylansøgere retur til andre EU-lande. Men det bliver vanskeligt, hvis folkeafstemningen bliver et nej, og kvoteordningen derefter bliver endeligt vedtaget i EU.

Nemmere bliver det efter et ja, vurderer eksperterne.

- Ud fra de juridiske dokumenter, der afgør det her, bliver det lettere for Danmark at sige nej til en tvungen europæisk kvoteordning og samtidig kunne sende asylansøgere retur, hvis vi stemmer ja til folkeafstemningen, siger Louise Halleskov Storgaard.

- Chancen for at blive i Dublin-systemet uden at deltage i kvoteordningen er størst ved et ja, siger Jens Vedsted-Hansen, professor i jura ved Aarhus Universitet.

Sagen er nemlig den, at hvis folkeafstemningen bliver et ja, erstattes retsforbeholdet af en tilvalgsordning.

T2Toolbox embed

Tilvalgsordningen gør det muligt at sige ja eller nej

Tilvalgsordningen gør det muligt, at Danmark selv kan bestemme, om vi vil sige ja eller nej til ændringer af den nuværende Dublin-forordning – for eksempel en ændring, der handler om kvotefordeling af asylansøgere.

Og selvom vi siger nej til en sådan ændring, kan vi fortsat være med i den del af Dublin-samarbejdet, der handler om at kunne sende asylansøgere retur.

- Man kan se det i bestemmelserne om den danske tilvalgsordning. Her fremgår det, at Danmark kan fortsætte med de nuværende Dublin-regler, hvor vi kan sende asylansøgere tilbage, selv om vi siger nej til ændringer som en kvotefordeling, siger Louise Halleskov Storgaard og forklarer, at det samme gælder for Irland og Storbritannien.

Hvis folkeafstemningen omvendt bliver et nej 3. december, og Folketinget herefter nægter at være en del af en kvoteordning, står Danmark til at blive smidt ud af hele Dublin-samarbejdet, forklarer eksperterne.

Bliver Danmark smidt ud, vil vi miste retten til at kunne sende asylansøgere tilbage til det EU-land, hvor de først har søgt asyl.

Danmarks nuværende parallelaftale, som fortsætter ved et nej 3. december, giver nemlig ikke de samme muligheder for at stå uden for en ændring af Dublin-samarbejdet, som tilvalgsordningen gør.

- Hvis Danmark efter et nej til folkeafstemningen også siger nej til en vedtaget kvoteordning i EU, er udgangspunktet, at vi må træde ud af Dublin-samarbejdet. Medmindre vi inden for 90 dage kan lave en ny særaftale med de andre EU-lande, forklarer Louise Halleskov Storgaard til DR Nyheder. 

En ny aftale kræver, at andre EU-lande går med til, at Danmark – i modsætning til de andre lande – kan stå uden for en kvoteordning, men stadig få lov til at sende asylansøgere retur.

T2Toolbox embed