Antallet af ghettoområder er nu det laveste nogensinde
Ikke siden 2010, hvor man begyndte at opgøre landets socialt udsatte boligområder, har antallet været så lavt som det er i dag. Det fremgår af den seneste version af den såkaldte ghettoliste, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har offentliggjort tirsdag.
Der er nu 25 boligområder i Danmark, hvor beskæftigelsen er lav, hvor der er flere dømte, mange indvandrere og efterkommere, lave indkomster og mange uden kompetencegivende uddannelse.
Sidste år talte listen 31 boligområder. Tre områder er nye, mens ni er udgået. Blandt de nye er Askerød-bebyggelsen i Greve og Stærevej i København, mens Lundtoftegade i København nu er strøget af listen sammen med tre andre områder i hovedstaden.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg er dog ikke tilfreds.
- Selvom der aldrig har været så få boligområder på ghettolisten som i år, har vi stadig 25 boligområder med en skæv beboersammensætning og alvorlige udfordringer for integrationen. Det øger risikoen for udvikling af parallelsamfund. Derfor arbejder regeringen på en ny ghettoplan, som skal tage hånd om de mange problemer, som ghettoområderne fortsat kæmper med, siger hun i en pressemeddelelse.
Det er primært faldet i antallet af dømte, der gør, at den nye liste er den korteste nogensinde.
- Faldet i ungdomskriminaliteten smitter positivt af på ghettoområderne, og samtidigt ser vi de positive effekter af de målrettede indsatser i disse områder. Men vi må ikke lukke øjnene for de alvorlige udfordringer, der stadig er i ghettoerne. Hver tiende beboer har haft en dårlig oplevelse med chikane, trusler eller tilråb. Det er dobbelt så mange som i de almene boligområder i øvrigt, og det er slet ikke i orden, lyder det fra Inger Støjberg.
Boligselskaber: Liste duer ikke
Selv om der er færre belastede områder, er boligselskabernes landsorganisation BL langt fra begejstret over listen.
- Skiftende regeringer har offentliggjort den, uden at den har gjort nogen positiv forskel i de områder, den fremhæver. Havde listen så i det mindste givet de berørte boligområder afgørende nye muligheder, men den har først om fremmest negativ betydning for områdernes omdømme. Jeg har oprigtigt svært ved at se, hvad pointen med listen er, siger administrerende direktør Bent Madsen i en skriftlig kommentar.
Han angriber opgørelsen for at være for følsom for flytninge.
- Når man ved, hvor meget det betyder for de mennesker, som bor i de områder, så er det grotesk at kigge bag tallene. Få til- eller fraflytninger af folk med en dom kan betyde ude eller inde på ministeriets liste over udsatte områder, pointerer Bent Madsen.
En undersøgelse, som er foretaget af A&B Analyse for fagbladet Boligen, der udgives af BL, viser, at 72 procent af danskerne ikke ville overveje at flytte i en bolig i et udsat boligområde. Samme undersøgelse viser, at 47 procent vil flytte, hvis de boede i et område, som havnede på ghettoliste.