Politik

EU-afstemning: Her er ja- og nej-sidens sande og falske påstande

af

Få dage før danskerne skal til stemmeurnerne, florerer der fra både ja- og nej-siden påstande om, hvilke konsekvenser et ja eller nej til afskaffelse af retsforbeholdet vil have.

TV 2 har talt med fire jurister med speciale i EU for at finde ud af, hvilke påstande der er sande og falske og konfronteret politikerne med deres udtalelser. Påstandene tager udgangspunkt i en oversigt fra Tænketanken Europa, der har en positiv indstilling overfor EU.

NEJ-SIDENS PÅSTANDE:

1. VI KAN ALDRIG INDFØRE PERMANENT GRÆNSEKONTROL EFTER ET JA

Europaparlamentsmedlem for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, sagde sidste år til BT, at hvis danskerne fjerner retsforbeholdet, så er det et endegyldigt farvel til tanken om at genindføre grænsekontrollen på den måde, som Dansk Folkeparti ønsker.

- Det vil sige, at så kan danskerne én gang for alle godt vinke fuldstændig farvel til at kunne genindføre permanent grænsekontrollen, lød det dengang fra Morten Messerschmidt. 

Det siger juristerne

Ifølge Henning Bang Fuglsang Sørensen, forsker i EU-strafferet ved Syddansk Universitet, vil et nej ikke have nogen betydning for den danske grænsekontrol.

- Den form for grænsekontrol, vi kan udføre den 2. december er præcis magen til den grænsekontrol, vi kan udføre den 4. december. Alle Schengen-retsakter er allerede tilvalgt, og på Christiansborg er der bred opbakning til at fortsat tilvælge al Schengen-lovgivning. Så her er det fuldstændig ligegyldigt, om man stemmer ja eller nej, understreger han. 

- Det er for vidtgående at sige aldrig, men det er korrekt, at udgangspunktet ved et ja vil være en fælles ydre grænse – hvilket dog allerede nu følger af dansk tiltræden til Schengen, der dog alene har mellemstatslig karakter, forklarer Peter Pagh, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

T2Toolbox embed

2. ET JA KAN FØRE TIL FÆLLES KRIMINEL LAVALDER

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, anbefaler et nej, fordi retsforbeholdet er garanten for, at danskerne bliver spurgt ved en folkeafstemning, hvis der skal afgives suverænitet til EU. 

- Det betyder, at ja-partierne på Christiansborg kan forpligte Danmark til at føre en fælles udlændingepolitik, indføre en fælles kriminel lavalder, indføre fælles strafferammer og en lang række andre ting uden at spørge dig, sagde han tidligere i november til tv2.dk.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har tidligere udtalt, at en afskaffelse af retsforbeholdet kan betyde ny lovgivning på områder som blandt andet den kriminelle lavalder.

- Hvis danskerne stemmer ja, afgiver vi dermed muligheden for selvbestemmelse på eksempelvis området om den kriminelle lavalder til Folketinget - uden at den danske befolkning bliver spurgt, påpegede hun 12. november 2015 til Politiko.

Det siger juristerne

- Det er gisninger med hensyn til kriminel lavalder og vil i givet fald forudsætte et flertal i Folketinget, siger Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet.

Ifølge Henning Bang Fuglsang Sørensen, forsker i EU-strafferet ved Syddansk Universitet, er det svært at sige noget entydigt om.

- Der er ikke konkrete forslag om nogen af delene, men vi overlader suverænitet til EU på begge dele ved et ja, så hvis der lovgives om kriminel lavalder, vil en sådan retsakt kunne tilvælges af Danmark. 

3. JA-PARTIERNE SNIGER ASYLPOLITIKKEN IND AF BAGDØREN

I TV 2's første debat med partierne forud for afstemningen, udtrykte Kristian Thulesen Dahl (DF) bekymring for, at en afskaffelse af retsforbeholdet vil risikere at betyde, at et EU-venligt Folketing i fremtiden kan stemme ja til en fælles europæisk asyl- og flygtningepolitik.

- Lars Løkke Rasmussen har brugt betegnelsen, at man står ved en buffet, hvor man kan tage af retterne, og en dag kunne det jo godt være, at et flertal i folketinget så tager den ret, der hedder asyl- og udlændingepolitikken, lød det under debatten fra Kristian Thulesen Dahl.

Det siger juristerne

- Det mener jeg er for vidtgående, men det er korrekt, at et flertal i Folketinget ved et ja fremover vil kunne binde Danmark til en fælles asylpolitik, siger Peter Pagh.

- Tilvalgsordningen går netop ud på at undgå, at Danmark bliver en del af EU’s fælles udlændingepolitik. Der er derudover givet to garantier for, at Danmark fortsat står uden for det meste af asyl- og immigrationspolitikken, svarer Rebbecca Adler-Nissen, ph.d. i EU-forbeholdene ved Københavns Universitet til den påstand. 

4. VI MISTER SELVBESTEMMELSE

Nej-siden bestående af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU har flere gange i debatten sagt, at en tilvalgsordning er lig med suverænitetsafgivelse.

-  Befolkningen bliver sat fuldstændig uden for indflydelse. Det bliver en glidebane, der kommer til at betyde én ting: Mere og mere og mere EU. Og dét er vores demokrati altså ikke tjent med, siger Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU til TV 2. 

Under TV 2's første partilederrunde gav den radikale leder Morten Østergaard da også nej-siden ret i netop dette argument. 

- Selvfølgelig handler det om suverænitetsafgivelse, når man skal bekæmpe blandt andet bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Her er vi nødt til at være med i et samarbejde med andre EU-lande, lød det fra Morten Østergaard.

Det siger juristerne

- Ja, det er korrekt – det er derfor, at ændring af tiltrædelsesloven er omfattet af grundlovens § 20 (danske love kan overdrages til EU med et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer) – men hvor meget selvbestemmelsesret Danmark mister er i første omgang stærkt begrænset, så det forudsætter et flertal i Folketinget, hvis Danmark skal miste yderligere suverænitet, lyder det fra Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet.

- Det kommer an på, hvad man mener med selvbestemmelse. På den ene side så betyder et ja, at det der tilvælges vil binde Danmark overstatsligt. På den anden siden betyder et ja, at det er et flertal i Folketinget, der vælger fra gang til gang, siger Rebecca Adler-Nissen.

T2Toolbox embed

JA-SIDENS PÅSTANDE:

1. DET ER IKKE "SÅ ENKELT" AT STEMME OM EUROPOL ALENE

- Det ”ikke er så enkelt” at stemme isoleret om Danmarks tilslutning til ny Europol-forordning, lød det fra statsministeren under TV 2's første partilederrunde i lørdags.

Justitsministeriet har imidlertid i svar. nr. 21 til Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om retsforbeholdet skrevet, at Danmark kan tilvælge retsakter en for en. Ifølge Henning Bang Fuglsang Sørensen, forsker i EU-strafferet, bliver tolkningen af svaret fra Justitsministeriet lige nu diskuteret af EU-jurister.

Det siger juristerne

- Hvis vi kun overdrager suverænitet til Europol og bevarer retsforbehold på andre områder, så står vi med en blandet model, men der er på nuværende tidspunkt uenighed blandt EU-jurister, siger Henning Bang Fuglsang Sørensen.

Forskeren tilføjer, at den afgørende forskel i forbindelse med tilvalg af EU-retsakter er, at de er bindende.

- Det er ikke som med almindelige love besluttet af Folketingets 179 folketingsmedlemmer - når først EU-retsakterne er vedtaget, er de i udgangspunktet bindende.

2. DANMARK BLIVER ET FRISTED FOR KRIMINELLE

I dagene op til afstemningen har et af hovedargumenterne fra ja-partierne været, at Danmark skal sikre fortsat deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Nej-partierne mener ikke, at en tilvalgsordning er nødvendig for at Danmark fortsat kan være med i Europol. Partierne peger på, at samarbejdet kan fortsætte via parallelaftale eller ved at bruge tilvalgsordningen i begrænset form. Nej-siden nævner Norge og Schweiz som eksempler på lande, der er med i Europol via særlige aftaler - til trods for de ikke er medlem af EU.

Det siger juristerne - Det er der absolut ikke belæg for at påstå. Der vil selvfølgelig også i fremtiden blive opklaret forbrydelser i Danmark, selv om dansk politi får sværere ved det når man ikke deltager i Europol. Men hvis man forstår et fristed som et sted, hvor kriminelle kan være sikre på, at der slet ikke er risiko for at blive afsløret, så er det klart forkert, siger Henning Bang Fuglsang Sørensen.

- Et ja betyder flere værktøjer til politiet, men for at  komme de pædofile til livs bør politiets  beføjelser inden for den proaktive efterforskning ses efter i sømmene med henblik på at give de nødvendige redskaber i efterforskningen, siger Trine Thygesen Vendius, postdoc med speciale i Europol ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

3. STEM JA, ELLER HJÆLP DE PÆDOFILE

Socialdemokraterne har på deres valgplakat skrevet teksten ""Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk - stem ja". Hos Radikal Ungdom rykkede man ud med en kampagne med teksten "Hvad får du med et nej, begejstrede børnelokkere". De Radikales leder Morten Østergaard forklarede under debatten, at Radikal Ungdoms kampagne var gået lige til kanten.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Nick Hækkerup, siger til TV 2, at budskabet i Socialdemokraternes kampagne holder.

- Europol spillet en vigtig rolle i forhold til politiets efterforskning af pædofile netværk. Europol er grunden til, at vi skal til afstemning, siger Hækkerup, der ikke mener, at kampagnen skulle have uddybet de 22 retsakter eller tilvalgsordningen yderligere.

Statsministeren roste Socialdemokraternes valgplakat.

- Den er god. Man hjælper politiet, hvis man stemmer ja. Politiet søger i gennemsnit 200 gange dagligt i Europols databaser. Vi skal blive i samarbejdet for et nej skaber en usikker situation, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Det siger juristerne

- Det er så meningsløst et udsagn, at jeg er overbevist om, at vælgerne ikke behøver ekspertbistand for at bedømme dette, lyder det fra Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet.

- Det er rigtigt, at Europol fokuserer på den grove, grænseoverskridende kriminalitet, og i de senere år har man fokuseret meget på netop pædofili-ringe på tværs af grænser. Men det betyder jo ikke ligefrem direkte, at man hjælper pædofile, hvis man stemmer nej, siger Rebecca Adler Nissen.

- Jeg ville ønske, at politikerne ville være mere ærlige og forklare over for borgerne, hvorfor de er så EU-begejstrede eller skeptiske. Det ville være befriende, hvis der kunne komme klare visioner for EU-samarbejdet frem for useriøse skræmmekampagner som bekæmpelse af pædofili eller grænseoverskridende kriminalitet, siger Henning Bang Fuglsang Sørensen. 

4. DANMARK RYGER UD AF EUROPOL

I dagene frem mod afstemningen har et af hovedargumenterne fra ja-siden været, at Danmark ryger ud af Europol, hvis ikke danskerne stemmer ja.

- Det er en enormt vigtig afstemning, hvor vi skal stemme for et trygere Danmark, der fortsat kan være fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen en måned før valgkampen. 

Det siger juristerne

- Ja, det er rigtigt, medmindre Danmark enten får en parallelaftale om Europol, eller der vedtages en ny ændring af tiltrædelsesloven med en mere begrænset tilslutning til det retlige samarbejde og denne herefter godkendes ved en ny folkeafstemning, siger Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet.

- Ja, Danmark ryger ud af Europol ved et nej, det skyldes den måde, hvorpå vores forbehold er skruet sammen. Vi er med, når det er mellemstatligt, men ikke med, når det er overstatsligt. Spørgsmålet er så, om det kan lykkes, at forhandle en parallelaftale, så vi alligevel kan tilknyttes Europol på en eller anden måde, siger Rebecca Adler-Nissen.

Nej-siden vinder frem i seneste måling

  • 40 procent vil stemme nej
  • 35 procent vil stemme ja 
  • 25 procent svaret "ved ikke”
  • Målingen er gennemført som en telefonundersøgelse i perioden 26.-29. november. 1.000 respondenter har medvirket i undersøgelsen

Om retsforbeholdet

  • Danmark har haft retsforbeholdet siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Ifølge afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Det betyder, at Danmark ikke deltager i nye EU-love, de såkaldte retsakter, på det civil- og strafferetlige område.
  • Da Europol bliver overstatsligt 1. april 2017, betyder det, at Danmark ikke længere ville kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.

Derfor stemmer vi om retsforbeholdet

  • Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Forbeholdet betyder, at vi ikke tilslutter os EU-regler om retlige og indre anliggender, som oftest varetages af politi eller retlige myndigheder.
  • Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative, Radikale og SF anbefaler at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning den 3.december 2015, hvor Danmark samtidig aktivt tilslutter sig 22 tilvalg af nuværende EU-retsakter for områderne politisamarbejde, strafferet, børn og familie samt handel over grænserne.
  • Derudover tilslutter Danmark sig tre retsakter, der ikke er endeligt udarbejdet, vedrørende Europol, Eurojust og PNR-registret, så der i alt vil være tale om tilslutning til 25 retsakter.
  • Ja-partierne vil fortsat takke nej til 10 af de retsakter, som vi i dag har et forbehold overfor. Blandt andre EU's asyl- og indvandringspolitik. 
  • Danskerne skal stemme om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning og ikke om at sløjfe retsforbeholdet fuldstændigt.

Om tilvalgsordningen

Med en tilvalgsordning vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde man ønsker at tiltræde, herunder hvilke specifikke retsakter man vil tilslutte sig eller fravælge. Folketinget har tre muligheder:

1. Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud.

2. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager man ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen – dvs. at Danmark også kan vente at se hvordan, retsakten udmønter sig i praksis.

3. Danmark kan helt fravælge retsakten.

Kilde: Rebecca Adler-Nissen, ph.d. i EU-forbeholdene, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Overstatslige samarbejde

  • Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene, og dermed påvirker borgerne i medlemslandene umiddelbart. Det betyder med andre ord, at en dansk borger kan påberåbe sig nogle juridiske rettigheder, som ikke er vedtaget i Folketinget men i EU.
  • EU-samarbejdet vedrørende det indre marked, landbrug og fiskeri m.m. er eksempler på områder med overstatsligt samarbejde. Bestemmelserne herom findes i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
  • Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse i december 2009 blev hele EU-samarbejdet som hovedregel overstatsligt. Den afgørende undtagelse er samarbejdet om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Bestemmelserne herom findes i EU-traktaten.
  • Ét af Danmarks EU-forbehold går ud på, at Danmark ikke vil deltage i overstatsligt samarbejde på området retlige og indre anliggender. Kilde: Folketingets EU-Oplysning.

Grundlovens §20

  • Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
  • Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

Kilde: Grundloven