Tidslinje: Husker du de tidligere EU-afstemninger?

Danskerne skal til stemmeurnerne den 3.december 2015 for at sætte kryds ved enten ja eller nej til, at det nuværende retsforbehold erstattes af en tilvalgsordning.

Den seneste måling fra Megafon viser tæt løb mellem ja- og nej-sigerne. Hver femte dansker er stadig i tvivl.

TV 2 kaster et blik tilbage på, hvordan danskerne har stemt ved tidligere EU-folkeafstemninger.

Tidslinje: Husker du de tidligere EU-afstemninger?

  1. 2015

    1. Folkeafstemning om retsforbeholdet

      Danskerne skal stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skal afskaffes og erstattes med en tilvalgsordning. Ved et ja til en tilvalgsordning tilslutter Danmark sig samtidig 22 nuværende retsakter på det civil- og strafferetlige område. Danmark tilslutter sig også en retsakt vedrørende det europæiske politisamarbejde, Europol, og yderligere to retsakter vedrørende Eurojust og PNR (Passenger Name Record), der er et register med oplysninger om flypassagerer, som bliver indsamlet af flyselskaberne. En tilvalgsordning giver mulighed for at vælge flere retsakter på det civil- og strafferetlige område til

  2. 2014

    1. Afstemning om europæisk patentdomstol

      Danmark stemmer om en fælles europæisk patentdomstol, som kan komme med afgørelse gældende for alle deltagende EU-lande om registrering og beskyttelse af patenter. Et flertal på 62,5 procent stemmer ja til patentdomstolen, og 37,5 procent stemmer nej. Stemmeprocenten er 55,9 procent. Folkeafstemningen foregår samtidig med europaparlamentsvalget.

  3. 2005

    1. Afstemning om forfatningstraktat aflyses

      Den 27. september 2005 bliver folkeafstemningen om forfatningstraktaten aflyst, fordi vælgerne i både Holland og Frankrig med få dages mellemrum i maj-juni forkaster traktaten, der skulle have reformeret EU og gøre EU-institutionerne parat til de kommende medlemslande fra Østeuropa. Efterfølgende vedtog EU Lissabon-traktaten, der medførte en EU-præsident og en EU-udenrigsrepræsentant.

  4. 2000

    1. Nej til euroen

      Et flertal af danskerne stemmer nej til den europæiske valuta - euroen, der indføres som fysisk betalingsmiddel i eurolandene per 1. januar 2002. 53,2 procent af danskerne stemmer nej til Danmarks deltagelse i euroen, mens 46,8 procent stemmer ja. Stemmeprocenten er 87,6 procent.

  5. 1998

    1. Afstemning om Amsterdam-traktaten

      Folkeafstemning om Amsterdam-traktaten, der blandt andet giver mere indflydelse til Europaparlamentet og flere flertalsafgørelser i Ministerrådet. 55,1 procent stemmer ja til Amsterdam-traktaten og 44, 9 procent stemmer nej. Stemmeprocenten er 76,2 procent.

  6. 1993

    1. Ja til Maastricht-traktat med forbehold

      Efter nej'et til Maastricht-traktaten indgår et bredt flertal i Folketinget ’det nationale kompromis’ med fire danske forbehold over for EU-samarbejdet, så Danmark står uden for den fælles forsvarspolitik, den fælles mønt, unionsborgerskabet og suverænitetsafgivelse på rets- og politiområdet. Danmark stemmer om disse fire forbehold i Edinburgh-aftalen i 1993, og 56,7 procent stemmer ja til Maastricht-traktaten med de fire forbehold, mens 43,3 procent stemmer nej. Stemmeprocenten er 86,5 procent. Natten efter folkeafstemningen er der voldsomme demonstrationer og optøjer på bydelen Nørrebro i København, og politiet bruger deres skydevåben mod demonstranterne. I alt affyrer politiet 113 skud, men ingen bliver dræbt i kampene. 

  7. 1992

    1. Nej til Mastricht-traktaten

      Folkeafstemning om Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union. Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og CD anbefaler danskerne at stemme ja til traktaten, men et flertal på 50,7 stemmer nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemmer ja. Stemmeprocenten er på 83,1 procent. Traktaten kan kun gennemføres, hvis alle EF-lande godkender traktaten, og nej'et kommer som et chok for Europa. I videoen ses nej-tilhængere,der synger "Sejren er vor". Tidligere skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Peter Brixtofte (V) er skuffede over valgresultatet. Det samme er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der ankommer til et pressemøde og siger "To be and not to be, that is the answer".

  8. 1986

    1. Folkeafstemning om EF-pakken

      Danmark afholder vejledende folkeafstemning om Den Europæiske Fælles Akt (EF-Pakken), som blandt andet skal etablere Det Indre Marked. 56,2 procent stemmer ja, og 43,8 procent stemmer nej. Danmark kan tiltræde traktaten, der træder i kraft 1. juli 1987. Stemmeprocenten er på 75,4 procent.

  9. 1972

    1. Danskerne stemmer om EF

      Danskerne stemmer om medlemskab af EF, Det Europæiske Fællesskab, per 1. januar 1973. I alt stemmer 36,6 procent nej. Stemmeprocenten er den højeste nogensinde ved en folkeafstemning i Danmark med 90,1 procent. I videoen ses den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag den 22.1.1972, hvor han underskriver Romtraktaten i Bruxelles. Minister for udenrigsøkonomi Ivar Nørgaard ses til venstre. Med denne underskrift kunne Danmark tiltræde EF efter folkeafstemningen.

T2Toolbox embed

Det viser målingen

Ville du stemme ja eller nej til tilvalgsordningen på retsområdet, hvis der var folkeafstemning i morgen?

Tallene i parentes viser målingen fra slutningen af oktober.

Ja: 41 procent (32)

Nej: 38 procent (28)

Ved ikke: 21 procent (40)

Målingen er gennemført som en kombineret web- og telefonundersøgelse i perioden 23.-26. november. 1.095 respondenter har medvirket i undersøgelsen. 

Om retsforbeholdet

  • Danmark har haft retsforbeholdet siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Ifølge afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Det betyder, at Danmark ikke deltager i nye EU-love, de såkaldte retsakter, på det civil- og strafferetlige område.
  • Da Europol bliver overstatsligt 1. april 2017, betyder det, at Danmark ikke længere ville kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.

#Brandtalen

Vi har giver ti politikere 60 sekunder og en smartphone til at overbevise os om et JA eller et NEJ, når vi skal stemme den 3. december. Det kalder vi #Brandtalen.

Nu giver vi jer seere muligheden for at stemme de bedste argumenter op eller ned ad listen.