Samkvemssag kørte i to EU-lande - har ikke set sin datter i tre år

Thommy Thorup har ikke set sin datter, siden moderen kørte til Polen med hende for tre år siden, da datteren kun var tre måneder gammel.

Thommy Thorup fik egentlig tilkendt den fulde forældremyndighed midlertidigt af Statsforvaltningen, men moderen ankede dommen og startede samtidig en række lignende retssager i Polen. Da de to sager kørte parallelt, den polske domstol over for den danske, endte sagen med at trække i langdrag. 

Sidste år gav Landsretten i Danmark Thommy Thorups ekskone den fulde forældremyndighed over datteren med den begrundelse, at datteren ikke længere havde tilknytning til Danmark. Det skriver Jyllands-Posten

Thommy Thorup er stadig i tvivl, om hvor han skal sætte krydset den 3.december, men hælder mest til at stemme 'ja', da Danmark dermed samtidig tilslutter sig 22 nuværende retsakter - herunder den såkaldte Bruxelles IIA-forordning.

Hvis Danmark tilslutter sig den såkaldte Bruxelles IIA-forordning vil det nemlig betyde, at kun ét EU-land som udgangspunkt vil kunne afgøre sager om eksempelvis samvær og forældremyndighed, nemlig det land hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted. 

- Fordelen er, at de ikke kan køre parallelsager ved et 'ja'. Det er ikke sikkert, jeg havde fået min datter og forældremyndigheden tilbage, men jeg havde været sikker på, at min sag var kommet i gang, og at den havde kørt, forklarer Thommy Thorup. 

Familieadvokat: Tilvalgsordning vil gøre behandlingtiden kortere

Familieadvokat Louise Bomholtz, der ofte behandler sager om samvær mellem forældre fra hver sit land, mener, at et 'ja' til forordningen vil gøre behandlingstiden kortere. 

- Så har man ikke en situation, hvor der kan blive truffet en afgørelse i Danmark, om at den forælder, der bor der, skal have forældremyndigheden, og der bliver truffet en afgørelse nede i Frankrig om, at den forælder, der bor der, skal have forældremyndigheden, siger hun. 

Med Bruxelles IIA-forordningen vil landene også være tvunget til gensidigt at anerkende hinandens afgørelser.

Enhedslisten påpeger konsekvenserne

Enhedslisten mener, at konsekvenserne vil være, at Danmark tvinges til at anerkende afgørelser truffet i andre lande, som vi ligger langt fra. 

- Vi risikerer at skulle underkaste os nogle landes regler, som er langt dårligere end de er i Danmark. I nogle lande kan reglerne være ringere på områder som fædres rettigheder, forældreansvar og homoseksuelles rettigheder. Derfor synes jeg, at det kan betyde en meget alvorlig forringelse af forældres rettigheder, siger Enhedslistens familieordfører Maria Reumert Gjerding. 

Enhedslisten anbefaler et nej til en tilvalgsordning den 3. december 2015. Partiet mener, at der er tale om suverænitetsafgivelse, og at de politiske beslutninger vil blive flyttet længere fra borgerne og tættere på EU.

Hos Børns Vilkår anerkender Ingrid Hartelius Dall, at andre EU-landes familieret mere gammeldags end den danske. 

- Det er klart, at vores familieretlige lovgivning er meget langt fremme på det her område. Også længere fremme end mange af de andre europæiske landes, men måske kan vores deltagelse være med til at skubbe den udvikling på vej, siger forklarer juristen.

En tilvalgsordning vil komme børnene til gode

Børns Vilkår understreger dog det positive i, at behandlingstiden bliver kortere, og børnene derfor skal være kortere tid i et spændingsfelt mellem to forældre. 

- Vores håb er jo, at man kan undgå at børnene skal være i det her spændingsfelt meget lang tid, mens man venter på at de overordnede juridiske systemer finder ud af hvilken vej vi skal gå.

Deres bedste argumenter: Det mener partierne

Soc.dem.

Soc.dem.

Socialdemokraterne anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi skal stemme JA, så det danske politi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander. Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

Foto: TV 2

Radikale

Radikale

Radikale anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA ved folkeafstemningen vil gøre det sværere at være kriminel og lettere at være dansker. Når kriminaliteten er grænseoverskridende, skal vores svar også være det. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Om så vi taler kriminalitet, forurening eller flygtningestrømme. Og fælles løsninger skal give os bedre muligheder. For når danskerne nyder frit at kunne rejse, arbejde og handle i hele EU, skal vi gøre det nemt og trygt. Det gør et stærkt Europa. Derfor siger vi JA.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Hvis man foretrækker, at det er de andre EU-lande, der bestemmer, om Danmark må være med i de dele af samarbejdet, som vi har lyst til at være med i, skal man stemme NEJ. For med et JA er det os selv og kun os selv, der vælger, hvad vi vil være med i. Med et NEJ, skal vi have lov af hvert eneste af de andre lande - hver eneste gang.

Foto: TV 2

Kons.

Kons.

Konservative anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal de fortsat være medlem af Europol. Desuden vil vi sikre danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande, mens vores virksomheder skal have bedre konkurrencevilkår, når de lever forretninger i andre EU-lande.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

NEJ-siden fremfører, at der er risiko for, at EU ender med at diktere Danmarks asyl- og udlændingepolitik – uden at befolkningen bliver hørt. Derfor har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet garanteret, at de vil bruge deres vetoret til at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis der mod forventning skulle være et flertal i folketinget, der ønsker at Danmark indtræder i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

Foto: TV 2

SF

SF

SF anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi har en klar fordel af at deltage i politi- og retssamarbejdet i EU, så vi forbliver i Europol og sammen bekæmper kvindehandel, sikrer børns rettigheder, styrker fagforeningernes kamp mod social dumping og kæmper videre for solidariske løsninger på flygtningekrisen i EU. SF havde gerne set, at Danmark også deltager fuldt og helt i samarbejdet omkring flygtninge og asyl. Det kan kun løses i fællesskab. Et JA, er et vigtigt skridt mod mere samarbejde. 

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Der er ikke nogen rigtig gode grund til at stemme NEJ til at styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Foto: TV 2

LA

LA

Liberal Alliance anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- I dag skal befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for et forslag, hvis vi giver mere magt til EU. Ophæves retsforbeholdet, vil det fremover kun være halvdelen af Folketinget – eller snarere halvdelen af Europaudvalgets medlemmer – der kan lade EU bestemme mere. Det mener Liberal Alliance ikke, er en god ide. Dertil kommer, at vi ikke kan vide, hvordan det fremtidige lovgivningsbehov bliver, og har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Når det giver mening for Danmark at samarbejde om retspolitiske emner, skal vi selvfølgelig være med. Det er f.eks. godt at give borgere og virksomheder mulighed for at håndhæve deres lovlige krav om eksempelvis gæld på tværs af landegrænser. Det styrker retssikkerheden. JA-siden tager dog fejl når de tror, at det mål kun kan nås ved at kaste hele vores retsforbehold over bord. Vi kan godt respektere borgernes grundlovssikrede ret til inddragelse i suverænitetsspørgsmål og samtidig deltage nyttige samarbejder.

Foto: TV 2

Mod EU

Mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Et JA vil betyde, at et simpelt flertal på Christiansborg fremover kan sende magten over den danske retspolitik til Bruxelles uden at gennemføre en folkeafstemning. Det vil i praksis mindske befolkningens indflydelse og i stedet øge EU's indflydelse. Det er en glidebane mod større koncentration af magt i EU.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Det bedste argument for at stemme JA er, at nogle af de nye retsakter vil betyde, at virksomhederne nærmere kan opkræve penge fra borgere, som de mener skylder dem penge. Det har dog også væsentlige problemer i forhold til retssikkerhed for bogerne.

Foto: TV 2

DF

DF

Dansk Folkeparti anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, får Folketingets Europa-udvalg ret til frit at vælge blandt alle EU's retlige direktiver. Det betyder, at Danmark kan blive en del af EU's fælles udlændingepolitik. Det betyder, at en genindførelse af grænsekontrollen bliver umulig. Det betyder, at alle andre eu-landes myndigheder kan begære ransagninger eller aflytninger af danske statsborgere i Danmark. Det betyder, at danskere kan udleveres til straffesager i udlandet for noget, der i Danmark ikke er ulovligt. Helt grundlæggende betyder det, at EU får meget mere magt over Danmark og danskerne. Og det ønsker vi ikke.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Der er reelt intet. EU-partierne vil jo gerne foregive, at afstemningen er for eller imod politiet, for eller imod straf til pædofile og den slags. Hvis det alene var sandt, ville vi også anbefale et JA. Hvis det var en afstemning om alene at indgå en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi-samarbejde Europol, så ville dét være argument nok for et JA. Men det er det desværre ikke, derfor er der reelt ikke et godt argument for et JA. 

Foto: TV 2

Venstre

Venstre

Venstre anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at drive virksomhed. Ved at stemme JA bevarer vi det vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol. Danmarks politi skal fortsat være fuldt medlem af Europol, så politiet bedst muligt kan bekæmpe international kriminalitet som tyvebander, narko og børneporno. Vi skal ikke kaste Danmarks politi ud i usikkerhed, men sikre dem de bedste våben i kampen mod international kriminalitet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

I Venstre argumenterer vi helhjertet for at stemme JA.

Foto: TV 2

EL

EL

Enhedslisten anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Internationalt samarbejde er godt, men det skal være demokratisk forankret. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU kunne bestemme over vigtige dele af retspolitikken. Regler for skilsmisser, forældremyndighed, strafniveauer, politi og meget mere vil fremover kunne besluttes længere væk fra befolkningen i et uigennemsigtigt og udemokratisk system. Det betyder mindre medbestemmelse og ringere retssikkerhed for borgerne. Og når vi først har overladt beslutningerne til EU, kan vi aldrig fortryde igen.

Foto: TV 2

Alt.

Alt.

Alternativet anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme, som I anbefaler?

- Mange af de problemer vi står over for, er grænseoverskridende problemer uden pas, der kræver internationale løsninger. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når der forhandles om fremtidens EU. For os hænger deltagelse og indsatsen for skabe et mere progressivt EU sammen. Vi så gerne, at danskerne stemte om hele retsforbeholdet inklusiv EU’s fælles asylpolitik. Det ville være mest demokratisk . Derfor siger vi: Ja, Men.

Hvad er det bedste argument for IKKE at stemme, som I anbefaler?

- Det er ikke demokratisk, at befolkningen ikke tager stilling til hele retsforbeholdet den 3. december. Vi skal værne om demokratiet. Selvom det er et vigtigt kritikpunkt, mener vi alligevel, at det vil styrke demokratiet for Danmark at få øget indflydelse gennem mere deltagelse i EU. Også selvom det ikke gælder alle retsakter. I Alternativet ønsker vi at styrke demokratiet ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Foto: TV 2

Svarene er indhentet via de forskellige partisekretariater.

Om Bruxelles IIA-forordningen

  • Forordningen skal gøre behandlingen af sager om skilsmisse, separation og forældreansvar på tværs af grænserne enklere og mere effektiv.
  • Forældreansvar omfatter samvær, forældremyndighed og børnebortførelse.
  • Forordningen indeholder regler om, i hvilket EU-land en sag skal behandles, samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser.
  • Desuden indeholder den regler om administrativt samarbejde mellem EU-landenes myndigheder om sager om forældreansvar.
  • Danmark har tidligere anmodet om en parallelaftale om denne forordning, men dette ønske blev afvist af Europa-Kommissionen.

Kilde: www.3december.dk, Udenrigs- og Justitsministeriet. 

Om tilvalgsordningen

Med en tilvalgsordning vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde man ønsker at tiltræde, herunder hvilke specifikke retsakter man vil tilslutte sig eller fravælge. Folketinget har tre muligheder:

1. Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud.

2. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager man ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen – dvs. at Danmark også kan vente at se hvordan, retsakten udmønter sig i praksis.

3. Danmark kan helt fravælge retsakten.

Kilde: Rebecca Adler-Nissen, ph.d. i EU-forbeholdene, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Det viser målingen

Ville du stemme ja eller nej til tilvalgsordningen på retsområdet, hvis der var folkeafstemning i morgen?

Tallene i parentes viser målingen fra slutningen af oktober.

Ja: 41 procent (32)

Nej: 38 procent (28)

Ved ikke: 21 procent (40)

Målingen er gennemført som en kombineret web- og telefonundersøgelse i perioden 23.-26. november. 1.095 respondenter har medvirket i undersøgelsen.