Samkvemssag kørte i to EU-lande - har ikke set sin datter i tre år
Thommy Thorup har ikke set sin datter, siden moderen kørte til Polen med hende for tre år siden, da datteren kun var tre måneder gammel.
Thommy Thorup fik egentlig tilkendt den fulde forældremyndighed midlertidigt af Statsforvaltningen, men moderen ankede dommen og startede samtidig en række lignende retssager i Polen. Da de to sager kørte parallelt, den polske domstol over for den danske, endte sagen med at trække i langdrag.
Sidste år gav Landsretten i Danmark Thommy Thorups ekskone den fulde forældremyndighed over datteren med den begrundelse, at datteren ikke længere havde tilknytning til Danmark. Det skriver Jyllands-Posten.
Thommy Thorup er stadig i tvivl, om hvor han skal sætte krydset den 3.december, men hælder mest til at stemme 'ja', da Danmark dermed samtidig tilslutter sig 22 nuværende retsakter - herunder den såkaldte Bruxelles IIA-forordning.
Hvis Danmark tilslutter sig den såkaldte Bruxelles IIA-forordning vil det nemlig betyde, at kun ét EU-land som udgangspunkt vil kunne afgøre sager om eksempelvis samvær og forældremyndighed, nemlig det land hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted.
- Fordelen er, at de ikke kan køre parallelsager ved et 'ja'. Det er ikke sikkert, jeg havde fået min datter og forældremyndigheden tilbage, men jeg havde været sikker på, at min sag var kommet i gang, og at den havde kørt, forklarer Thommy Thorup.
Familieadvokat: Tilvalgsordning vil gøre behandlingtiden kortere
Familieadvokat Louise Bomholtz, der ofte behandler sager om samvær mellem forældre fra hver sit land, mener, at et 'ja' til forordningen vil gøre behandlingstiden kortere.
- Så har man ikke en situation, hvor der kan blive truffet en afgørelse i Danmark, om at den forælder, der bor der, skal have forældremyndigheden, og der bliver truffet en afgørelse nede i Frankrig om, at den forælder, der bor der, skal have forældremyndigheden, siger hun.
Med Bruxelles IIA-forordningen vil landene også være tvunget til gensidigt at anerkende hinandens afgørelser.
Enhedslisten påpeger konsekvenserne
Enhedslisten mener, at konsekvenserne vil være, at Danmark tvinges til at anerkende afgørelser truffet i andre lande, som vi ligger langt fra.
- Vi risikerer at skulle underkaste os nogle landes regler, som er langt dårligere end de er i Danmark. I nogle lande kan reglerne være ringere på områder som fædres rettigheder, forældreansvar og homoseksuelles rettigheder. Derfor synes jeg, at det kan betyde en meget alvorlig forringelse af forældres rettigheder, siger Enhedslistens familieordfører Maria Reumert Gjerding.
Enhedslisten anbefaler et nej til en tilvalgsordning den 3. december 2015. Partiet mener, at der er tale om suverænitetsafgivelse, og at de politiske beslutninger vil blive flyttet længere fra borgerne og tættere på EU.
Hos Børns Vilkår anerkender Ingrid Hartelius Dall, at andre EU-landes familieret mere gammeldags end den danske.
- Det er klart, at vores familieretlige lovgivning er meget langt fremme på det her område. Også længere fremme end mange af de andre europæiske landes, men måske kan vores deltagelse være med til at skubbe den udvikling på vej, siger forklarer juristen.
En tilvalgsordning vil komme børnene til gode
Børns Vilkår understreger dog det positive i, at behandlingstiden bliver kortere, og børnene derfor skal være kortere tid i et spændingsfelt mellem to forældre.
- Vores håb er jo, at man kan undgå at børnene skal være i det her spændingsfelt meget lang tid, mens man venter på at de overordnede juridiske systemer finder ud af hvilken vej vi skal gå.