Her er ja-partiernes argumenter for et nej – og nej-sidens for et ja
Det er ikke så tit man hører Enhedslisten fortælle hvorfor man bør stemme ja til omdannelsen af retsforbeholdet ved folkeafstemningen i næste uge. Cirka lige så sjældent er det, at Radikale Venstre fremlægger et bud på, hvorfor man bør stemme nej.
Men det var hvad der skete under en paneldebat på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg torsdag aften. Debatten, der var arrangeret af Liberal Alliances folketingsmedlem Laura Lindahl, begyndte nemlig med at alle politikerne i panelet skulle fremlægge de bedste argumenter i modstandernes favør.
- Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ville være polemisk, men det droppede jeg igen, lød det fra Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, inden hun kom til sagen.
- Der er af nogle af retsakterne, vi stemmer om, der er gode. Jeg synes for eksempel det er en god idé at have en fælles aftale om, at voldsramte kvinder kan tage deres polititilhold med over grænsen, sagde hun og sendte bolden videre til Dansk Folkepartis EU-ordfører Christian Langballe.
LA: Et nemt spørgsmål
Han trak også lidt på det.
- Jeg mener, at det bedste argument for modstanderne er, at er nødvendigt at samarbejde. Men det synes jeg sådan set også, der er mange fornuftige retsakter i samarbejdet. Der hvor vi er uenige er om hvilken karakter samarbejdet skal have, sagde han.
Liberal Alliances EU-ordfører Christina Egelund mente faktisk ikke spøgsmålet var svært.
- Ja-siden har nogle rigtig gode argumenter. Nej-siden har bare endnu bedre argumenter. Indholdet af nogle af de 22 retsakter samt nogle stykker, der er på vej, er faktisk ganske fornuftigt. 14 ud af 22 gør det nemmere for virksomhederne at opkræve gæld. Det er absolut fornuftigt, sagde hun.
Ja-siden havde svært ved at finde substans
På ja-siden havde flere af deltagerne i debatten svært ved at finde de rigtige argumenter, hvis man skal gå efter substansen. Vi er derfor ude i noget mavefornemmelse, lod Peter Hummelgaard (S) forstå.
- Hvis jeg var en helt almindelig vælger og synes, at debatten røg hen over hovedet på mig, så kunne jeg godt finde på at stemme nej alene af den årsag, at vi har – det gælder os alle sammen – talt lidt for meget ned til vælgerne i vores kampagne og brugt lidt for mange skræmmebilleder. Man har fået det indtryk, at man både ryger i helvede og er pædofil, hvis man stemmer nej, sagde han.
Den radikale retsordfører Sofie Carsten Nielsen var meget på linje.
- Jeg synes heller ikke, det er på substansen, men helt generelt og helt kort kan jeg sige, at hvis man vil have mindre EU og mindre forpligtende samarbejde, så kan jeg godt forstå, man stemmer nej.
Hos Alternativet havde retsordfører Josephine Fock ladet sig inspirere af en pointe fra Liberal Alliance.
- Man kan være skeptisk over for, hvorfor det er Folketinget, der skal tage beslutningen og ikke vælgerne, sagde hun.
Fine argumenter - men forkerte konklusioner
Venstres medlem af Folketingets retsudvalg, Jan E. Jørgensen, gjorde kort proces.
- Alle argumenter er sådan set gode. Jeg forstår bare ikke konklusionen.
Nichlas Vind, der er tidligere europaparlamentskandidat for Det Konservative Folkeparrti, pegede på et klassisk argument for nej-fløjen.
- Jeg anerkender, at EU på nogle områder har fået al for meget magt – også nogle områder, hvor det ikke var meningen i første omgang. Debatten om hvor meget EU skal bestemme og ikke skal bestemme er ganske relevant, sagde han.
Panelets sidste deltager, SF-veteranen Steen Gade, der røg ud af Folketinget ved valget i juni, har sit helt eget udgangspunkt for at sætte sig ind i nej-sidens argumentation.
- Det kan jeg gøre på 30 sekunder, for det var jo mig, der lavede forbeholdene, sagde han til store grin fra salen.
Netop SF spillede en nøglerolle i udformningen af retsforbeholdet efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, hvor et flertal stemte nej.