Funding: Hvad gør Løkke, hvis flygtningene bliver ved med at komme?
På Venstres landsmøde i weekenden tog Søren Pind de delegerede på en tidsrejse tilbage i tiden.
77 dage for at være præcis. Tilbage til søndag den 6. september.
Den aften ringede justitsministerens telefon, det var fra ministeriet: ”Nu er de her”. Flygtningene.
Få timer efter kunne vi alle se det i vores fjernsyn. Billeder af folk fra fjerne himmelstrøg der flygtede fra politi og pressefolk hen over banelegemerne på Rødby station, og familier der vandrende med deres børn på sydmotorvejen.
- I det øjeblik kunne jeg mærke jorden bevæge sig under mine fødder, forklarede Søren Pind til Venstres bagland.
På Søren Pindsk betyder det, at flygtningesituationen den aften gik fra at være kontrollabel til ukontrollabel.
Udlændingespørgsmålet har siden VKO-tiden været et indenrigspolitisk trumfkort for Venstre. Partiet stod for en stram linje. Og det virkede. Man vandt valg på det.
Venstre var partiet, der kunne sikre, at Danmark ikke blev oversvømmet af asylansøgere. Og trumfkortet blev flittigt brugt. Senest i den netop overståede valgkamp. Lars Løkke Rasmussen beskyldte Helle Thorning-Schmidt (S) for at være skyld i de stigende antal asylansøgere. Det var underforstået, at løsningen på problemet lå i hendes hænder. Det var altså indenrigspolitik. Venstreformanden var derfor heller ikke sen til at love sin egen løsning, den så omtalte straksopbremsning. Selv præsenterede Lars Løkke Rasmussen stramningerne sådan:
- Der er ingen tvivl om, at de her stramninger af opholdsvilkårene vil medføre, at der kommer færre asylansøgere.
Og Lars Løkke Rasmussen gjorde, som han havde lovet. Kort tid efter, at han havde sat sig i statsministeriet, rullede han den tidligere regerings lempelser af vilkårene for asylansøgere tilbage. Statsministeren havde leveret på sit valgløfte og budskabet var klart: Venstre gjorde det, Socialdemokraterne ikke kunne eller ville.
Problemet var bare, at asylansøgerne blev ved med at komme.
Nervøsiteten begyndte så småt at brede sig i regeringen. Man forsøgte at overbevise pressen og måske også sig selv om, at antallet af asylansøgere ikke var væsentligt højere end året før, og at det nok skulle falde i årets sidste måneder. Sådan gik det altid. Dårligt vejr stoppede flygtningenes vej over Middelhavet.
Problemet var bare, at asylansøgerne blev ved med at komme.
Og med det stigende antal asylansøgere steg også presset på Lars Løkke Rasmussen. Den 11. november indkaldte statsministeren derfor til pressemøde. Han forklarede med en alvorlig mine, at det forventede fald i antallet af asylansøgere i årets sidste måneder var udeblevet. I stedet var tallet steget.
Den konklusion kunne ikke stå alene. Statsministeren, der var valgt på at ville straksopbremse, kunne ikke tåle at stå uden svar på udfordringen. Derfor havde han en plan med. Regeringen ville stramme. Igen.
Ingen kender Løkkes træk
Siden har vi lært regeringens plan at kende i detaljen. 34 konkrete stramninger. Flere af dem så vidtgående at (mindre) dele af Venstres bagland har luftet kritik. Pakken forhandles i disse dage, og forventningen er, at en aftale snart kan landes. Så vidt så godt. Venstre leverer stramninger, men leverer de også det lovede resultat?
Hvad nu, hvis asylansøgerne bliver ved med at komme?
Hvad gør Lars Løkke Rasmussen så? Svaret er, at ingen ved det. Heller ikke regeringens egne repræsentanter. Lars Løkke Rasmussens 34-punkts plan er dét store skud i bøssen. Man går lige til grænserne af konventionerne. Måske endda også over grænsen. Der er ingen plan B. Man har skrabet alle tænkelige forslag sammen.
Denne erkendelse må få det til at løbe koldt ned af ryggen på Lars Løkke Rasmussen. Og følte Søren Pind jorden forsvinde under sig i september, så må han være decideret angst for at kigge ned nu. Virker stramningerne ikke, kommer regeringen til at stå handlingslammede. Uden reelle svar på problemet. Et problem de sagde til vælgerne, de kunne løse.
Derfor holder regeringen vejret lige nu. Man har skruet det forventede antal asylansøgere i 2016 op fra 15.000 til 25.000. En indrømmelse af egen uformåenhed. Men fortsætter antallet af asylansøgere i det tempo, Danmark oplever lige nu, så kan tallet for 2016 komme op over 50.000 personer.
Et regulært skrækscenarie for Lars Løkke Rasmussen. Udlændingepolitikken er ikke længere et trumfkort for Venstre. Det er en ukontrollabel krise, og den kan blive meget værre. Glem alt om skattelettelser i bunden og et bedre sundhedsvæsen, udlændinge kan ende med at blive definerende for Lars Løkke Rasmussens periode som statsminister og hans politiske eftermæle.
Statsministeren må derfor stille sig spørgsmålet:
Hvad gør jeg, hvis asylansøgerne bliver ved med at komme?