EU-afstemning: Her er de oftest stillede spørgsmål - og svarene
Danskerne skal til stemmeurnerne om under en uge. Men hvad er det egentlig vi stemmer om?
Google har for TV 2 lavet en analyse af, hvilke spørgsmål danskerne har stillet oftest i dagene op til afstemningen. Her får du svarene:
Hvad er retsforbeholdet?
Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen den 2. juni 1992. Maastricht-traktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen den 18. maj 1993. Retsforbeholdet vedrører det politi- og strafferetlige samarbejde samt det civilretlige samarbejde.
Ifølge Edinburgh-aftalen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Derfor deltager Danmark ikke i nye retsakter om blandt andet strafferet og politisamarbejde. Da Europol overgår til overstatsligt niveau, betyder det, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke længere vil kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.
Hvad skal vi stemme om den 3. december?
Den 3. december skal vi stemme om, hvorvidt vi ønsker at afskaffe retsforbeholdet og i stedet erstatte det med en tilvalgsordning. En tilvalgsordning betyder, at Danmark samtidig tilslutter sig 22 eksisterende retsakter. Danmark vil desuden tilslutte sig tre retsakter vedrørende Europol, Eurojust og PNR-registret, EU Passenger Name Record, der indhenter oplysninger om flypassagerer. PNR-registret giver politi og efterretningstjenester i EU-landene adgang til relevante oplysninger om passagerer, der flyver mellem et EU-land og et land uden for EU.
Derudover bliver Danmark efter en tilvalgsordning bundet af de retsakter, som omhandler EU's samarbejde om fri bevægelighed inden for EU's grænser, Schengen-samarbejdet. Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om mere end 100 retsakter - både forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger. Folketinget har allerede vedtaget retsakterne og gennemført dem i dansk lovgivning i dag, men med et ja til tilvalgsordningen bliver Danmark bundet af at følge dem på overstatsligt niveau.
Hvad skal jeg stemme til folkeafstemningen?
Hvor du skal sætte krydset afhænger af, hvordan du ønsker det fremtidige danske samarbejde med EU skal se ud.
Det, der grundlæggende ændrer sig ved en tilvalgsordning er, at EU-domstolen fremover kommer til at spille en større rolle. I et overstatsligt samarbejde vil EU-domstolen kunne irettesætte Danmark for at bryde reglerne. EU-domstolen vil blandt andet kunne idømme Danmark dagbøder for eksempelvis at indføre permanent grænsekontrol.
Ja-partierne har lavet en politisk aftale, om at retsakter vedrørende asyl- og indvandringspolitik kun skal kunne tilvælges gennem folkeafstemning. Det betyder, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning.
Hvorfor stemme nej?
Nej-sidens hovedargument for et nej er, at man ønsker at sikre befolkningen størst mulig indflydelse på retspolitikken. Denne indflydelse mener nej-partierne kun, at Danmark sikrer ved at fastholde retspolitikken i Folketinget frem for at sende store dele til EU.
Ifølge nej-siden er der med andre ord tale om suverænitetsafgivelse, hvis danskerne stemmer ja til en tilvalgsordning.
Hvis det bliver et ja den 3.december, så kan et flertal i Folketinget ifølge nej-partierne sende retspolitikken stykke for stykke til EU, uden at spørge befolkningen og uden at det kan laves om igen. Dermed bliver det ifølge nej-siden sidste gang, at befolkningen bliver spurgt om EU skal bestemme vores retspolitik.
Nej-partierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkepartiet mod EU afviser, at det er nødvendigt at ændre på retsforbeholdet, hvis Danmark skulle ønske at fortsætte i Europol-samarbejdet. Danmark kan beholde retsforbeholdet og gøre som eksempelvis Norge og Schweiz, der er med i Europol via særaftaler, lyder argumentet fra nej-siden.
Hvorfor stemme ja?
Et af ja-sidens hovedargumenter er, at man ved et ja til en afskaffelse af retsforbeholdet og i stedet en indførelse af en tilvalgsordning sikrer, at Danmark fortsat er del af det europæiske politisamarbejde, Europol.
De syv ja-partier, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Konservative Folkeparti, mener, at man derved bedst sikrer bekæmpelsen af kriminalitet over grænser. Det er grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander.
Europol er ikke det europæiske svar på FBI, da agenturet ikke har samme beføjelser som FBI med egne agenter, men Europol spiller en koordinerende rolle i forhold til at indsamle materiale fra politiarbejde i de forskellige EU-lande. Er en varevogn eksempelvis under mistanke for at være relateret til indbrud og tyveri, så kan bilens registreringsnummer bliver slået op i Europols register, hvorefter det vil vise sig, om andre EU-lande har information om varevognen.
Herunder kan du se, hvilke partier der anbefaler et henholdsvis ja eller nej.