Politik

OVERBLIK: Her er de 22 retsakter, vi stemmer om

af

Et ja til folkeafstemningen om retsforbeholdet vil betyde, at Danmark samtidig tilslutter sig 22 retsakter indenfor blandt andet familieret, strafferet, politisamarbejde og handel over grænser.

TV 2 giver dig her overblik over, hvad de 22 retsakter vil indeholde.

En retsakt er en fællesbetegnelse for en lov, en regel eller en beslutning og der findes forskellige former for EU-retsakter, både forordninger, direktiver og afgørelser.

I listen herunder kan du se, hvilke eksisterende 22 retsakter de danske ja-partier Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF har aftalt, at vi i tilfælde af et ja efter folkeafstemningen den 3. december 2015 skal tilslutte os.

  1. Den Europæiske Efterforskningskendelse

    Dette direktiv handler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne. Derudover gensidig anerkendelse af retshjælp i straffesager i de øvrige medlemslande.

  2. Den Europæiske Beskyttelsesordre

    Beskyttelsesforanstaltninger - det kan eksempelvis være et polititilhold - der er givet i ét EU-land vil gælde i alle EU-lande.

  3. Cybercrime-direktivet

    Et direktiv der skal fastsætte regler for minimumskravet for straffe i forbindelse med it-kriminalitet.

  4. Den Civilretlige Beskyttelsesordre

    Den civilretlige beskyttelsesordre løser den samme opgave som Den Europæiske Beskyttelsesordre, men den Europæiske tager altid udgangspunkt i en beslutning truffet af politiet. Den civilretlige tager udgangspunkt i en beslutning truffet af en anden civil myndighed. I Danmark kunne det eksempelvis være Statsforvaltningen der beslutter et tilhold eller et opholdsforbud i forbindelse med behandlingen af en sseparation eller skilsmisse.

  5. Direktiver om seksuelt misbrug af børn

    Minimumsregler for hvad der skal være strafbart ift. seksuelt misbrug af børn og straffene herfor.

  6. Menneskehandelsdirektivet

    Handler om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, beskytte ofre for menneskehandel, minimumregler for hvad der skal være strafbart ift. menneskehandel og straffene herfor.

  7. Direktivet om markedsmisbrug

    Fælles EU regler for at forhindre markedsmisbrug særligt indenfor den finansielle sektor.

  8. Falskmønterisdirektivet

    Minimumsregler for hvad der skal være strafbart ift. falskmøntneri (af euroen og andre valutaer) og straffene herfor.

  9. Konkursforordningen

    Værktøjer for danske kuratorer til at inddrive aktiver i andre EU-lande og giver Danmark adgang til insolvens-registre, således at krav i andre lande kan meldes i tide.

  10. Bevisoptagelsesforordningen

    Værktøjer for domstolene til at gennemføre bevisoptagelse (f.eks. vidneudsagn) på tværs af grænser på det civil- og handelsretlige område.

  11. Betalingspåkravsforordningen

    Med dette direktiv kan Danmark hente penge hjem fra andre lande og dermed føre inkasso.

  12. Småkravsforordningen

    Værktøjer for borgere og virksomheder til at håndtere tvister for beløb under 2.000 euro. Forordningen indeholder også særlige regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser truffet under forordningens procedure.

  13. Tvangsfuldbyrdelsesforordningen

    Hele navnet på direktiver er “Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav”.

    Anerkendelse og fuldbyrdelse af ubestridte krav i andre EU-lande. Ubestridte krav dækker over krav, hvor en kreditor fx har fået medhold af en retsinstans i et EU-land og det kan bevises, at debitoren ikke har gjort indsigelse mod dette krav.

    Anvendelsesområdet for forordningen er i hovedtræk det samme som den omarbejdede Bruxelles I-forordning, som Danmark deltager i gennem en parallelaftale.

  14. Mæglingsdirektivet

    Dommeren kan kræve i civil- og handelsretlige sager at parterne først forsøger sig  med mægling.

  15. Rom I-forordningen om lovvalg indenfor kontrakt

    Regler for hvilket lands lov, der skal gælde, i forhold hvor der er indgået en kontrakt - såfremt dette ikke er aftalt i kontrakten.

  16. Rom II-forordningen om lovvalg uden kontrakt

    Regler for hvilket lands lov, der skal gælde, i forhold hvor der ikke er indgået en kontrakt.

  17. Fororningen om bilaterale aftaler ved lovvalg

    Giver mulighed for at EU-lande kan indgå aftaler med lande udenfor EU om regler for lovvalg, såfremt kommissionen giver bemyndigelse til dette.

  18. Arveretsforordningen

    En række regler for hvordan man håndtere arvesager hvor arven befinder sig i et andet EU-land.

  19. Bruxelles 2a-forordningen

    Fælles regler for håndtering af tvister om forældremyndighed, børnebortførelse, separation og skilsmisse.

  20. Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

    Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande på sagsområder, der er omfattet af Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtforordningen, selv om indgåelse af den type aftaler er omfattet af EU’s eksterne enekompetence for medlemsstater, som er bundet af disse to forordninger.

  21. Underholdspligtforordningen

    Samarbejde om håndtering af underholdsbidrag, f.eks. børne- og ægtefællebidrag, på tværs af grænser. Danmark er allerede delvist med, men denne forordning vil gøre det simplere at inddrive underhold på tværs af EU.

  22. Kontsikringsforordningen

    Et juridisk redskab som gør det muligt at sikre, at man kan blokere indeståender på en konto i et andet EU-land, sådan at beløbet ikke kan flyttes - hvis der ligger en afgørelse om, at man har beløbet til gode.

Derfor stemmer vi om retsforbeholdet

  • Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Forbeholdet betyder, at vi ikke tilslutter os EU-regler om retlige og indre anliggender, som oftest varetages af politi eller retlige myndigheder.
  • Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative, Radikale og SF anbefaler at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning den 3.december 2015, hvor Danmark samtidig aktivt tilslutter sig 22 tilvalg af nuværende EU-retsakter for områderne politisamarbejde, strafferet, børn og familie samt handel over grænserne.
  • Derudover tilslutter Danmark sig tre retsakter, der ikke er endeligt udarbejdet, vedrørende Europol, Eurojust og PNR-registret, så der i alt vil være tale om tilslutning til 25 retsakter.
  • Ja-partierne vil fortsat takke nej til 10 af de retsakter, som vi i dag har et forbehold overfor. Blandt andre EU's asyl- og indvandringspolitik. 
  • Danskerne skal stemme om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning og ikke om at sløjfe retsforbeholdet fuldstændigt.

Om tilvalgsordningen

Med en tilvalgsordning vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde man ønsker at tiltræde, herunder hvilke specifikke retsakter man vil tilslutte sig eller fravælge. Folketinget har tre muligheder:

1. Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud.

2. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager man ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen – dvs. at Danmark også kan vente at se hvordan, retsakten udmønter sig i praksis.

3. Danmark kan helt fravælge retsakten.

Kilde: Rebecca Adler-Nissen, ph.d. i EU-forbeholdene, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Nej-siden vinder frem i seneste måling

  • 40 procent vil stemme nej
  • 35 procent vil stemme ja 
  • 25 procent svaret "ved ikke”
  • Målingen er gennemført som en telefonundersøgelse i perioden 26.-29. november. 1.000 respondenter har medvirket i undersøgelsen

#Brandtalen

Vi har giver ti politikere 60 sekunder og en smartphone til at overbevise os om et JA eller et NEJ, når vi skal stemme den 3. december. Det kalder vi #Brandtalen.

Nu giver vi jer seere muligheden for at stemme de bedste argumenter op eller ned ad listen.