Måling: Paris-terror gør hver femte mere tilbøjelig til at stemme ja
Terrorangrebene i Paris den 13. november har gjort hver femte dansker mere tilbøjelig til at ville stemme ja til en tilvalgsordning på retsområdet ved folkeafstemningen den 3. december.
Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken blandt 1.095 personer i perioden 23. til 26. november.
Langt størstedelen – 68 procent - af de adspurgte i målingen angiver, at terrorangrebene hverken har gjort dem mere eller mindre tilbøjelige til at stemme ja eller nej på torsdag, mens 20 procent svarer, at terrorhandlingerne har gjort dem ”meget mere tilbøjelige” eller ”mere tilbøjelige” til at stemme ja.
Otte procent svarer omvendt, at terrorangrebene i Paris har gjort dem ”meget mere tilbøjelige” eller ”mere tilbøjelige” til at stemme nej.
Ja-partierne kører på sikkerhed og tryghed
Målingen kommer ikke bag på samfunds- og valgforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen. Det skyldes, at ja-partierne – Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Alternativet – har slået deres kampagne op på sikkerhed og tryghed.
- Terrorangreb bekræfter for mange danskere, at man skal kæmpe for tryghed, og at man skal bruge det internationale samarbejde til at bekæmpe terrorangreb. Samtidig er den grundlæggende forståelse af terrorisme, at det er noget, der kommer udefra, selv om det retteligt kommer indefra, siger han til TV 2.
Fortsat dødt løb, men færre tvivlere
Ifølge meningsmålingen er der fortsat dødt løb mellem ja- og nej-siden, idet 41 procent svarer, at de vil stemme ja til tilvalgsordningen, hvis folkeafstemningen var i morgen, mens 38 procent af de adspurgte vil stemme nej.
Med 21 procent ved over hver femte dansker fortsat ikke, hvor de vil sætte deres kryds – det er det laveste niveau af tvivlere i de seneste seks målinger fra Megafon, der går tilbage til 24. august.
Ifølge Johannes Andersen er det overraskende, at der med kun en uge til afstemningen ikke tegner sig et mere klart ja eller nej, for er man i tvivl, lander man oftest på det standpunkt, som det parti, men stemmer på, har.
- Men det er ikke sket, så tvivlen er stor og rimelig grundlæggende.
Samtidig vidner det – ifølge Johannes Andersen - om, at partiernes autoritet i vælgernes øjne er faldende:
- 40 procent af vælgerne skiftede ved folketingsvalget parti, så det hænger fint sammen med det, vi ser nu i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet. Vælgerne tillægger ikke længere partierne samme autoritet som tidligere.