Europol: Her er den norske model

Når danskerne den 3.december 2015 skal til stemmeurnerne for at beslutte, om retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning, så skal det ikke være på grund af et ønske om at blive i Europol, at du stemmer ja. Sådan lyder det fra nej-siden.

Ifølge nej-partierne er et nej til en tilvalgsordning nemlig ikke afgørende for, om Danmark fortsat kan være medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol.

Nej-partierne peger på vores nordiske naboland, Norge, som et eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at oprette en parallelaftale.

Den norske model

Norge er ikke medlem af EU, men alligevel har landet i 2001 fået oprettet samarbejdsaftale med Europol, så landet kan være med til at lave operationelle aftaler med Europol. Norge er dog tilknyttet Europol som et tredjeland, hvilket betyder, at landet ikke kan bruge Europol som andre fuldgyldige medlemmer af det europæiske politisamarbejde.

Helt konkret betyder det, at norsk politi blandt andet ikke kan søge direkte og automatisk i Europols informationssystem. Norge har heller ikke indflydelse på strategi og ændringer af politisamarbejdet.

I Europols hovedsæde i Haag i Holland sidder repræsentanter - såkaldte forbindelsesofficerer - fra det meste af verden, men de norske forbindelsesofficerer sidder ikke med i bestyrelser og har ikke stemmeret. 

- De kan således ikke være med til at påvirke strategiske beslutninger om Europol, siger Henning Bøgelund Hansen, der er tidligere forbindelsesofficer i Europol og leder af det danske kontor i Haag.

I alt 18 lande er ligesom Norge såkaldte tredjelande uden stemmeret. Tredjelandene tæller blandt andre Rusland, Albanien, Schweiz, Island, USA og Ukraine.

Direkte adspurgt, hvad det konkret betyder for Norge at være et tredjeland i det europæiske politisamarbejde, svarer fagdirektør Dag Egil Adamsen fra Justits- og Beredskabsdepartementet – det norske justitsministerium –til Jyllands-Posten:

- Selvfølgelig er der forskel på at have en tredjelands-aftale og at være fuldgyldigt medlem af Europol. Som medlem sidder man altid med ved bordet, og man har stemmeret. Norge sidder derimod kun med ved nogle borde og har ikke stemmeret. Om man kan leve med disse forskelle, er et politisk spørgsmål.

Kan Danmark oprettet en parallelaftale ligesom Norge?

Ifølge Henning Bøgelund Hansen, tidligere forbindelsesofficer og leder af det danske kontor i Haag, vil det umiddelbart blive svært for Danmark at få en parallelaftale. 

- I rådsbeslutningen står, at man kun kan lave en parallelaftale med tredjelande og internationale organisationer. Da Danmark er ingen af delene, ser jeg det umiddelbart som en udfordring at Danmark skal kunne få en parallelaftale. 

Spørger man Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er adjunkt, ph.d., cand.jur. og oecon med speciale i EU-strafferet ved Syddansk Universitet, så kan man ikke sammenligne Norges aftale fra 2001 med en eventuelt kommende dansk aftale efter den 3. december, da der var en helt anden struktur i EU dengang, der gjorde det nemmere at få aftalen på plads. 

Han forklarer, at processen i dag er langt mere bøvlet og bureaukratisk, da en fremtidig parallelaftale først skal igennem Kommissionen, så EU-rådet og dernæst Europaparlamentet. Når der så ligger en aftale fast, skal den anden vej ned igennem systemet.

- Det er realistisk at forvente, at processen kan tage fem til syv år, før det hele er på plads, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen og fortsætter:

- At kalde det en bureaukratisk suppedas er en gevaldig underdrivelse.

27 EU-lande skal drøfte Danmarks involvering

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er adjunkt, ph.d., cand.jur. og oecon med speciale i EU-strafferet ved Syddansk Universitet, forklarer, at der efter et nej vil være stor usikkerhed, om hvorvidt Danmark kan være med i Europol via en parallelaftale, da de andre 27 EU-lande kan sætte sig imod. Derudover skal Kommissionen først bede om et forhandlingsmandat fra EU's justits- og indenrigsministre, og først når Kommissionen har fået mandat fra ministerrådet, indledes forhandlingerne med Danmark. Kort sagt skal en dansk parallelaftale i alt godkendes af 28 lande og over 800 politikere.

- Landene kunne godt finde på at sige, at hvis Danmark vil være med, så må de være med i det hele, og det har de lige sagt nej til, forklarer han. 

Ifølge Sørensen kan Danmark risikere, set med de andre EU-landes øjne, at fremstå som det forkælede land, der kun vil være med i visse aftaler, men ikke andre.

- De danske politikere skal have noget at handle med, og dem jeg har talt med, kan ikke fortælle, hvad det skulle være, afslutter Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Du kan se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.

Trine Thygesen Vendius, postdoc med speciale i Eurpol ved Københavns Universitet, mener ikke, at en parallelaftale nødvendigvis vil tage mange år.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at de andre lande er imod en aftale, der lader Danmark fortsætte i Europol. Danmark har hidtil været ret aktive i samarbejdet, blandt andet var det en dansk politimand, der var med til at bygge Europols Cybercrime Center op, forklarer hun.

Nej-sidens plan A og B

Alle nej-partierne ønsker ligesom ja-partierne, at Danmark fortsat er en del af Europol. Nej-partiernes plan A er, at anmode EU-kommissionen om en parallelaftale. Danmark har i dag parallelaftaler om fire retsakter på området for retlige og indre anliggender - det gælder blandt andet for Dublin II-forordningen, som har været meget diskuteret i den aktuelle asyldebat. Det har taget mellem fire og seks år at få aftalerne på plads. Du kan læse om Danmarks nuværende aftaler her.

Typisk tager det op til fire, fem eller seks år at etablere en parallelaftale, men der er også risiko for at den aldrig bliver til virkelighed.

Hvis Danmark ikke kan få en parallelaftale, har nej-siden en plan B, der går ud på at holde en ekstra folkeafstemning om en begrænset tilvalgsordning, der kun giver Folketinget lov til at tilvælge Europol - og dermed overdrages kun suverænitet, når det gælder Europol.

I tilfælde af andre tilvalg skal der ifølge nej-siden igen afholdes folkeafstemning, hver gang suverænitet afgives til EU. 

Nej-sidens planer er uafprøvede

Det store spørgsmål, som Justitsministeriet og førende EU-jurister nu strides om, er, hvorvidt Danmark med en begrænset tilvalgsordning faktisk lever op til ordningen. Med et begrænset tilvalg vil Folketinget kun have fået mandat til at indgå en aftale om dansk deltagelse i Europol.

Folketinget vil altså ikke – inden for tre måneder – kunne vælge, om Danmark skal deltage i andre retsakter inden for de områder, hvor Danmark i dag har et forbehold. For hvis Danmark skulle ønske at tilvælge andre retsakter, så vil der være tale om ny afgivelse af suverænitet og det vil kræve en ny folkeafstemning i Danmark.

Folketinget vil i praksis ikke kunne nå at afholde en folkeafstemning indenfor den frist på tre måneder, som Danmark har til at meddele EU-landene, om Danmark ønsker at deltage i en EU-forhandling på retsområdet.

Det betyder, at Danmark med en begrænset tilvalgsordning i praksis kun vil kunne vælge at deltage i EU-retsakter, når de er vedtaget. Mens Danmark ikke vil kunne sige ja til at deltage i en EU-forhandling. Begge nej-sidens modeller om en parallelaftale eller en tilvalgsordning er derfor uafprøvede. 

Herunder kan du se partiernes bedste argumenter for at stemme ja eller nej: 

Deres bedste argumenter: Det mener partierne

Soc.dem.

Soc.dem.

Socialdemokraterne anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi skal stemme JA, så det danske politi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander. Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

Foto: TV 2

Radikale

Radikale

Radikale anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA ved folkeafstemningen vil gøre det sværere at være kriminel og lettere at være dansker. Når kriminaliteten er grænseoverskridende, skal vores svar også være det. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Om så vi taler kriminalitet, forurening eller flygtningestrømme. Og fælles løsninger skal give os bedre muligheder. For når danskerne nyder frit at kunne rejse, arbejde og handle i hele EU, skal vi gøre det nemt og trygt. Det gør et stærkt Europa. Derfor siger vi JA.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Hvis man foretrækker, at det er de andre EU-lande, der bestemmer, om Danmark må være med i de dele af samarbejdet, som vi har lyst til at være med i, skal man stemme NEJ. For med et JA er det os selv og kun os selv, der vælger, hvad vi vil være med i. Med et NEJ, skal vi have lov af hvert eneste af de andre lande - hver eneste gang.

Foto: TV 2

Kons.

Kons.

Konservative anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal de fortsat være medlem af Europol. Desuden vil vi sikre danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande, mens vores virksomheder skal have bedre konkurrencevilkår, når de lever forretninger i andre EU-lande.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

NEJ-siden fremfører, at der er risiko for, at EU ender med at diktere Danmarks asyl- og udlændingepolitik – uden at befolkningen bliver hørt. Derfor har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet garanteret, at de vil bruge deres vetoret til at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis der mod forventning skulle være et flertal i folketinget, der ønsker at Danmark indtræder i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

Foto: TV 2

SF

SF

SF anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi har en klar fordel af at deltage i politi- og retssamarbejdet i EU, så vi forbliver i Europol og sammen bekæmper kvindehandel, sikrer børns rettigheder, styrker fagforeningernes kamp mod social dumping og kæmper videre for solidariske løsninger på flygtningekrisen i EU. SF havde gerne set, at Danmark også deltager fuldt og helt i samarbejdet omkring flygtninge og asyl. Det kan kun løses i fællesskab. Et JA, er et vigtigt skridt mod mere samarbejde. 

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Der er ikke nogen rigtig gode grund til at stemme NEJ til at styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Foto: TV 2

LA

LA

Liberal Alliance anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- I dag skal befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for et forslag, hvis vi giver mere magt til EU. Ophæves retsforbeholdet, vil det fremover kun være halvdelen af Folketinget – eller snarere halvdelen af Europaudvalgets medlemmer – der kan lade EU bestemme mere. Det mener Liberal Alliance ikke, er en god ide. Dertil kommer, at vi ikke kan vide, hvordan det fremtidige lovgivningsbehov bliver, og har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Når det giver mening for Danmark at samarbejde om retspolitiske emner, skal vi selvfølgelig være med. Det er f.eks. godt at give borgere og virksomheder mulighed for at håndhæve deres lovlige krav om eksempelvis gæld på tværs af landegrænser. Det styrker retssikkerheden. JA-siden tager dog fejl når de tror, at det mål kun kan nås ved at kaste hele vores retsforbehold over bord. Vi kan godt respektere borgernes grundlovssikrede ret til inddragelse i suverænitetsspørgsmål og samtidig deltage nyttige samarbejder.

Foto: TV 2

Mod EU

Mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Et JA vil betyde, at et simpelt flertal på Christiansborg fremover kan sende magten over den danske retspolitik til Bruxelles uden at gennemføre en folkeafstemning. Det vil i praksis mindske befolkningens indflydelse og i stedet øge EU's indflydelse. Det er en glidebane mod større koncentration af magt i EU.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Det bedste argument for at stemme JA er, at nogle af de nye retsakter vil betyde, at virksomhederne nærmere kan opkræve penge fra borgere, som de mener skylder dem penge. Det har dog også væsentlige problemer i forhold til retssikkerhed for bogerne.

Foto: TV 2

DF

DF

Dansk Folkeparti anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, får Folketingets Europa-udvalg ret til frit at vælge blandt alle EU's retlige direktiver. Det betyder, at Danmark kan blive en del af EU's fælles udlændingepolitik. Det betyder, at en genindførelse af grænsekontrollen bliver umulig. Det betyder, at alle andre eu-landes myndigheder kan begære ransagninger eller aflytninger af danske statsborgere i Danmark. Det betyder, at danskere kan udleveres til straffesager i udlandet for noget, der i Danmark ikke er ulovligt. Helt grundlæggende betyder det, at EU får meget mere magt over Danmark og danskerne. Og det ønsker vi ikke.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Der er reelt intet. EU-partierne vil jo gerne foregive, at afstemningen er for eller imod politiet, for eller imod straf til pædofile og den slags. Hvis det alene var sandt, ville vi også anbefale et JA. Hvis det var en afstemning om alene at indgå en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi-samarbejde Europol, så ville dét være argument nok for et JA. Men det er det desværre ikke, derfor er der reelt ikke et godt argument for et JA. 

Foto: TV 2

Venstre

Venstre

Venstre anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at drive virksomhed. Ved at stemme JA bevarer vi det vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol. Danmarks politi skal fortsat være fuldt medlem af Europol, så politiet bedst muligt kan bekæmpe international kriminalitet som tyvebander, narko og børneporno. Vi skal ikke kaste Danmarks politi ud i usikkerhed, men sikre dem de bedste våben i kampen mod international kriminalitet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

I Venstre argumenterer vi helhjertet for at stemme JA.

Foto: TV 2

EL

EL

Enhedslisten anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Internationalt samarbejde er godt, men det skal være demokratisk forankret. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU kunne bestemme over vigtige dele af retspolitikken. Regler for skilsmisser, forældremyndighed, strafniveauer, politi og meget mere vil fremover kunne besluttes længere væk fra befolkningen i et uigennemsigtigt og udemokratisk system. Det betyder mindre medbestemmelse og ringere retssikkerhed for borgerne. Og når vi først har overladt beslutningerne til EU, kan vi aldrig fortryde igen.

Foto: TV 2

Alt.

Alt.

Alternativet anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme, som I anbefaler?

- Mange af de problemer vi står over for, er grænseoverskridende problemer uden pas, der kræver internationale løsninger. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når der forhandles om fremtidens EU. For os hænger deltagelse og indsatsen for skabe et mere progressivt EU sammen. Vi så gerne, at danskerne stemte om hele retsforbeholdet inklusiv EU’s fælles asylpolitik. Det ville være mest demokratisk . Derfor siger vi: Ja, Men.

Hvad er det bedste argument for IKKE at stemme, som I anbefaler?

- Det er ikke demokratisk, at befolkningen ikke tager stilling til hele retsforbeholdet den 3. december. Vi skal værne om demokratiet. Selvom det er et vigtigt kritikpunkt, mener vi alligevel, at det vil styrke demokratiet for Danmark at få øget indflydelse gennem mere deltagelse i EU. Også selvom det ikke gælder alle retsakter. I Alternativet ønsker vi at styrke demokratiet ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Foto: TV 2

Svarene er indhentet via de forskellige partisekretariater.

Fakta om Europol

  • Den Europæiske Politienhed, Europol, blev etableret i 1998.
  • Organsationen har ca. 900 ansatte i Haag.
  • Europol fungerer som en databank, der indsamler data fra forskellige landes politimyndigheder.
  • Europol bekæmper grænseoverskridende kriminalitet indenfor bl.a. menneskesmugling, terror, cybercrime, bilsmugling og narkokriminalitet.
  • Europol har 185 sĂĄkaldte forbindelsesofficerer fra de 28 EU-lande og partnerlande. Danmark har fire forbindelsesofficerer i Haag.
  • EU-kommissionen fremsatte i 2013 et forordningsforslag, der fra 2016 gør Europol overstatsligt, det betyder, at Danmark mĂĄ forlade Europol, som i dag er mellemstatsligt.