OVERBLIK: Det bruger vi Europol til
Danmark står til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, efter folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015.
TV 2 giver dig her overblik over, hvad Europol er for en størrelse og i hvor høj eller lav grad vi gør brug af Europol.
Det bruger vi Europol til
Hver dag søger dansk politi 200 gange (hvert 8.minut) i Europols database over kriminelle og alene sidste år søgte dansk politi over 71.000 gange i det såkaldte Europol Information System, som også kaldes EIS-databasen. Det viser tal fra Rigspolitiet. Det gør Danmark til det land i EU, der benytter Europol mest.
Til sammenligning brugte Tyskland databasen over kriminelle 63.000 gange på et år, Sverige søgte 1.200 gange efter beviser, mens Holland, som beskrives som et knudepunkt for kriminalitet i Europa, brugte forbryder-databasen 1.500 gange i 2014.
Europol har data fra alle 28 EU-medlemslande. I databasen kan politimyndigheder slå blandt andet personnavne, registreringsnumre og DNA-materiale. Europol er således et vigtigt agentur for politiet i forbindelse med opklaring og efterforskning af kriminalitet over grænserne.
Europol og terrorangrebet i Paris
Under efterforskningen af terrorangrebet i Paris spiller Europol en aktiv rolle. På Europols hjemmeside skriver direktøren Rob Wainwright:
- I kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13.november 2015, har Europol givet fuld støtte til de franske og belgiske myndigheder i forbindelse med efterforskningsarbejdet.
Det har ikke været muligt for TV 2 at få yderligere kommentarer fra Europol i forbindelse med terrorangrebet, da efterforskningen stadig finder sted.
Som udgangspunkt er det Europol, der er første led i det europæiske politisamarbejdes fødekæde. Europol får eksempelvis et praj om en terrormistænkt i form af et navn eller en adresse, hvorefter Europol slår vedkommende eller stedet op i dets databaser.
Herunder kan du se, hvor Europol er placeret i fødekæden, når det gælder det europæiske politisamarbejde.
Da terrorangrebet fandt sted i Paris, var det i første omgang det franske politi, der rykkede ud til blandt andre spillestedet Bataclan, restauranterne og landets nationalstadion Stade de France, hvor der fandt skud og eksplosioner sted. En række terrorangreb, der i alt kostede 129 personer livet.
Efterfølgende blev også det belgiske politi involveret i sagen. Den 14. november fandt der anholdelser sted i Belgien. Du kan se, hvordan efterforskningen spredte sig i resten af Europa på nedenstående kort.
Ifølge Trine Thygesen Vendius, postdoc ved Københavns Universitet med speciale i Europol, kan det sagtens tænkes, at de franske politimyndigheder har taget direkte kontakt til de belgiske myndigheder fra natten.
- I en akut terrorsituation trækker myndighederne i alt, hvad de har. Jeg forestiller mig, at det franske politi har taget direkte kontakt til det belgiske politi samt Europol, siger Trine Thygesen Vendius.
Europol har ikke beføjelser til at arrestere EU-borgere, men fungerer alene som en koordinerende enhed, der har overblik over de forskellige EU-landes data. De involverede politimyndigheder har ifølge Trine Thygesen Vendius gjort brug af Europols database.
Derfor står Danmark til at ryge ud af Europol
EU er i øjeblikket i gang med at styrke Europol, hvilket betyder at Europol forventes at blive et overstatsligt samarbejde fra foråret 2017. Her kommer afstemningen om retsforbeholdet ind i billedet, da forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i retssamarbejde på overstatsligt niveau.
- Det betyder, at vi formelt ryger ud, når forordningen bliver vedtaget. Det er det, som er grundlaget for vores deltagelse, og når det ændrer sig, træder Europol ind i det overstatslige samarbejde, og det er det, vi har sagt nej til, siger Trine Thygesen Vendius.
Eurojust: Bliver svært at undvære Europol
Ifølge statsadvokat Jesper Hjortenberg, der er nationalt medlem for Danmark i Eurojust, vil det få afgørende betydning for det europæiske politisamarbejde.
- Det vil svare til, at Danmark kun har anklagemyndigheden og ikke politiet på europæisk plan. Det er svært at forestille sig Eurojust i Haag uden Europol, da de to enheder arbejder tæt sammen i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, siger Jesper Hjortenberg, statsadvokat og nationalt medlem for Danmark i Eurojust, der også har hovedsæde i Haag tæt på Europol.
Jan Jarlbæk, tidligere forbindelsesofficer i Europol, mener, at agenturets rolle bliver endnu vigtigere i fremtiden.
- Politikredsene fodrer Europol med data, så Europol vil vokse sig større i takt med tiden. Vi sætter vores datavaluta i Europol som en slags bank, hvilket skaber mere værdi for de enkelte lande, siger Jan Jarlbæk.
Risikerer at gå glip af mere end Europol
Europol er dog ikke det eneste europæiske agentur, som Danmark risikerer at skulle forlade. Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er nemlig også ved at blive ændret, og når det sker, vil Danmark ikke længere kunne deltage.
- Danmark risikerer med tiden også at ryge ud af CEPOL og Eurojust, når disse agenturer går fra at være mellemstatslige til overstatslige, fortæller Trine Thygesen Vendius.
EU har aldrig tidligere indgået parallelaftaler om politisamarbejde med medlemslande af EU. Lande som Norge og Schweiz, som ikke er med i EU, har såkaldte operationelle aftaler som tredjelande. Hun vurderer i øvrigt, at Europol fremover vil komme til at arbejde tættere sammen med Frontex om at sikre de ydre grænser.
Her er nej-sidens plan
Alle nej-partierne ønsker fortsat at Danmark er del af Europol.
Bliver der stemt nej til en tilvalgsordning vil partierne i første omgang anmode EU-kommissionen om at blive i Europol via en såkaldt parallelaftale. Den kan tage alt fra en uge, men typisk op til fire, fem eller seks år at etablere. Der er dog også risiko for, at en parallelaftale aldrig vil blive blive til virkelighed.
Hvis Danmark ikke kan få en parallelaftale, har nej-siden en plan B, der går ud på at holde en ekstra folkeafstemning om en begrænset tilvalgsordning, der kun giver Folketinget lov til at tilvælge Europol. Dermed overdrages kun suverænitet, når det gælder Europol.
I tilfælde af andre tilvalg skal der ifølge nejsiden igen afholdes folkeafstemning, hver gang suverænitet afgives til EU.
Danmark har allerede parallelaftaler
Danmark har i dag parallelaftaler om fire retsakter på området for retlige og indre anliggender - det gælder blandt andet for Dublin III-forordningen, som har været meget diskuteret i den aktuelle asyldebat. Det har taget mellem fire og seks år at få aftalerne på plads. Du kan læse om Danmarks nuværende parallelaftaler her.
Derudover har Danmark fået nej til to parallelaftaler. I 2013 søgte Danmark om en parallelaftale for at blive i EU's fingeraftryksdatabase. Kommissionen har her to år senere stadig ikke besvaret den forespørgsel.
Her kan du se, hvad partierne mener: