OVERBLIK: Det bruger vi Europol til

Danmark står til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, efter folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015.

TV 2 giver dig her overblik over, hvad Europol er for en størrelse og i hvor høj eller lav grad vi gør brug af Europol.

Det bruger vi Europol til

Hver dag søger dansk politi 200 gange (hvert 8.minut) i Europols database over kriminelle og alene sidste år søgte dansk politi over 71.000 gange i det såkaldte Europol Information System, som også kaldes EIS-databasen. Det viser tal fra Rigspolitiet. Det gør Danmark til det land i EU, der benytter Europol mest.

Til sammenligning brugte Tyskland databasen over kriminelle 63.000 gange på et år, Sverige søgte 1.200 gange efter beviser, mens Holland, som beskrives som et knudepunkt for kriminalitet i Europa, brugte forbryder-databasen 1.500 gange i 2014.

Europol har data fra alle 28 EU-medlemslande. I databasen kan politimyndigheder slå blandt andet personnavne, registreringsnumre og DNA-materiale. Europol er således et vigtigt agentur for politiet i forbindelse med opklaring og efterforskning af kriminalitet over grænserne. 

Europol og terrorangrebet i Paris

Under efterforskningen af terrorangrebet i Paris spiller Europol en aktiv rolle. På Europols hjemmeside skriver direktøren Rob Wainwright: 

-  I kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13.november 2015, har Europol givet fuld støtte til de franske og belgiske myndigheder i forbindelse med efterforskningsarbejdet. 

Det har ikke været muligt for TV 2 at få yderligere kommentarer fra Europol i forbindelse med terrorangrebet, da efterforskningen stadig finder sted.

Som udgangspunkt er det Europol, der er første led i det europæiske politisamarbejdes fødekæde. Europol får eksempelvis et praj om en terrormistænkt i form af et navn eller en adresse, hvorefter Europol slår vedkommende eller stedet op i dets databaser.

Herunder kan du se, hvor Europol er placeret i fødekæden, når det gælder det europæiske politisamarbejde.

  1. Nationalt politi tager hul på sagen

    Det nationale politi begynder efterforskningen efter eksempelvis et terrorangreb, en sag om børneporno eller narkokriminalitet.

  2. Det nationale politi kontakter Europol

    De nationale politimyndigheder indsamler spor, som de efterfølgende placerer hos Europol, der fungerer som en slags databank. Det er altid det nationale politi, der har den udøvende magt - og dermed står for eksempelvis at arrestere borgere.

  3. Nationale myndigheder laver juridiske papirer

    De nationale juridiske myndigheder står nu for at lave de juridiske papirer, som oftest arrestordrer. Herefter rykker de nationale politimyndigheder og foretager aktioner, razzier og anholdelser etc.

  4. Eurojust rykker landenes juridiske myndigheder

    Hvis eksempelvis Frankrig har bedt Belgien om at udstede en arrestordre på en belgisk borger, så skal belgisk politi stå for at gå ud og arrestere vedkommende. Mener fransk politi, at processen går for langsomt, så kan Frankrig kontakte Eurojust, hvor dommere og anklagere fra de forskellige medlemslande bistår med retsanmodninger mv.Eurojust kan således bistå de enkelte medlemslande med at udforme en retsanmodning.

Da terrorangrebet fandt sted i Paris, var det i første omgang det franske politi, der rykkede ud til blandt andre spillestedet Bataclan, restauranterne og landets nationalstadion Stade de France, hvor der fandt skud og eksplosioner sted. En række terrorangreb, der i alt kostede 129 personer livet. 

Efterfølgende blev også det belgiske politi involveret i sagen. Den 14. november fandt der anholdelser sted i Belgien. Du kan se, hvordan efterforskningen spredte sig i resten af Europa på nedenstående kort.

Ifølge Trine Thygesen Vendius, postdoc ved Københavns Universitet med speciale i Europol, kan det sagtens tænkes, at de franske politimyndigheder har taget direkte kontakt til de belgiske myndigheder fra natten.

- I en akut terrorsituation trækker myndighederne i alt, hvad de har. Jeg forestiller mig, at det franske politi har taget direkte kontakt til det belgiske politi samt Europol, siger Trine Thygesen Vendius. 

Europol har ikke beføjelser til at arrestere EU-borgere, men fungerer alene som en koordinerende enhed, der har overblik over de forskellige EU-landes data. De involverede politimyndigheder har ifølge Trine Thygesen Vendius gjort brug af Europols database. 

Derfor står Danmark til at ryge ud af Europol

EU er i øjeblikket i gang med at styrke Europol, hvilket betyder at Europol forventes at blive et overstatsligt samarbejde fra foråret 2017. Her kommer afstemningen om retsforbeholdet ind i billedet, da forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i retssamarbejde på overstatsligt niveau.

- Det betyder, at vi formelt ryger ud, når forordningen bliver vedtaget. Det er det, som er grundlaget for vores deltagelse, og når det ændrer sig, træder Europol ind i det overstatslige samarbejde, og det er det, vi har sagt nej til, siger Trine Thygesen Vendius.

Eurojust: Bliver svært at undvære Europol

Ifølge statsadvokat Jesper Hjortenberg, der er nationalt medlem for Danmark i Eurojust, vil det få afgørende betydning for det europæiske politisamarbejde.

- Det vil svare til, at Danmark kun har anklagemyndigheden og ikke politiet på europæisk plan. Det er svært at forestille sig Eurojust i Haag uden Europol, da de to enheder arbejder tæt sammen i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, siger Jesper Hjortenberg, statsadvokat og nationalt medlem for Danmark i  Eurojust, der også har hovedsæde i Haag tæt på Europol. 

Jan Jarlbæk, tidligere forbindelsesofficer i Europol, mener, at agenturets rolle bliver endnu vigtigere i fremtiden. 

-  Politikredsene fodrer Europol med data, så Europol vil vokse sig større i takt med tiden. Vi sætter vores datavaluta i Europol som en slags bank, hvilket skaber mere værdi for de enkelte lande, siger Jan Jarlbæk.

Risikerer at gå glip af mere end Europol

Europol er dog ikke det eneste europæiske agentur, som Danmark risikerer at skulle forlade. Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er nemlig også ved at blive ændret, og når det sker, vil Danmark ikke længere kunne deltage.

- Danmark risikerer med tiden også at ryge ud af CEPOL og Eurojust, når disse agenturer går fra at være mellemstatslige til overstatslige, fortæller Trine Thygesen Vendius.

EU har aldrig tidligere indgået parallelaftaler om politisamarbejde med medlemslande af EU. Lande som Norge og Schweiz, som ikke er med i EU, har såkaldte operationelle aftaler som tredjelande. Hun vurderer i øvrigt, at Europol fremover vil komme til at arbejde tættere sammen med Frontex om at sikre de ydre grænser. 

Her er nej-sidens plan

Alle nej-partierne ønsker fortsat at Danmark er del af Europol.

Bliver der stemt nej til en tilvalgsordning vil partierne i første omgang anmode EU-kommissionen om at blive i Europol via en såkaldt parallelaftale. Den kan tage alt fra en uge, men typisk op til fire, fem eller seks år at etablere. Der er dog også risiko for, at en parallelaftale aldrig vil blive blive til virkelighed.

Hvis Danmark ikke kan få en parallelaftale, har nej-siden en plan B, der går ud på at holde en ekstra folkeafstemning om en begrænset tilvalgsordning, der kun giver Folketinget lov til at tilvælge Europol. Dermed overdrages kun suverænitet, når det gælder Europol.

I tilfælde af andre tilvalg skal der ifølge nejsiden igen afholdes folkeafstemning, hver gang suverænitet afgives til EU. 

Danmark har allerede parallelaftaler

Danmark har i dag parallelaftaler om fire retsakter på området for retlige og indre anliggender - det gælder blandt andet for Dublin III-forordningen, som har været meget diskuteret i den aktuelle asyldebat. Det har taget mellem fire og seks år at få aftalerne på plads. Du kan læse om Danmarks nuværende parallelaftaler her.

Derudover har Danmark fået nej til to parallelaftaler. I 2013 søgte Danmark om en parallelaftale for at blive i EU's fingeraftryksdatabase. Kommissionen har her to år senere stadig ikke besvaret den forespørgsel. 

Her kan du se, hvad partierne mener:

Deres bedste argumenter: Det mener partierne

Soc.dem.

Soc.dem.

Socialdemokraterne anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi skal stemme JA, så det danske politi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander. Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

Foto: TV 2

Radikale

Radikale

Radikale anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA ved folkeafstemningen vil gøre det sværere at være kriminel og lettere at være dansker. Når kriminaliteten er grænseoverskridende, skal vores svar også være det. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Om så vi taler kriminalitet, forurening eller flygtningestrømme. Og fælles løsninger skal give os bedre muligheder. For når danskerne nyder frit at kunne rejse, arbejde og handle i hele EU, skal vi gøre det nemt og trygt. Det gør et stærkt Europa. Derfor siger vi JA.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Hvis man foretrækker, at det er de andre EU-lande, der bestemmer, om Danmark må være med i de dele af samarbejdet, som vi har lyst til at være med i, skal man stemme NEJ. For med et JA er det os selv og kun os selv, der vælger, hvad vi vil være med i. Med et NEJ, skal vi have lov af hvert eneste af de andre lande - hver eneste gang.

Foto: TV 2

Kons.

Kons.

Konservative anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal de fortsat være medlem af Europol. Desuden vil vi sikre danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande, mens vores virksomheder skal have bedre konkurrencevilkår, når de lever forretninger i andre EU-lande.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

NEJ-siden fremfører, at der er risiko for, at EU ender med at diktere Danmarks asyl- og udlændingepolitik – uden at befolkningen bliver hørt. Derfor har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet garanteret, at de vil bruge deres vetoret til at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis der mod forventning skulle være et flertal i folketinget, der ønsker at Danmark indtræder i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

Foto: TV 2

SF

SF

SF anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi har en klar fordel af at deltage i politi- og retssamarbejdet i EU, så vi forbliver i Europol og sammen bekæmper kvindehandel, sikrer børns rettigheder, styrker fagforeningernes kamp mod social dumping og kæmper videre for solidariske løsninger på flygtningekrisen i EU. SF havde gerne set, at Danmark også deltager fuldt og helt i samarbejdet omkring flygtninge og asyl. Det kan kun løses i fællesskab. Et JA, er et vigtigt skridt mod mere samarbejde. 

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Der er ikke nogen rigtig gode grund til at stemme NEJ til at styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Foto: TV 2

LA

LA

Liberal Alliance anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- I dag skal befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for et forslag, hvis vi giver mere magt til EU. Ophæves retsforbeholdet, vil det fremover kun være halvdelen af Folketinget – eller snarere halvdelen af Europaudvalgets medlemmer – der kan lade EU bestemme mere. Det mener Liberal Alliance ikke, er en god ide. Dertil kommer, at vi ikke kan vide, hvordan det fremtidige lovgivningsbehov bliver, og har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Når det giver mening for Danmark at samarbejde om retspolitiske emner, skal vi selvfølgelig være med. Det er f.eks. godt at give borgere og virksomheder mulighed for at håndhæve deres lovlige krav om eksempelvis gæld på tværs af landegrænser. Det styrker retssikkerheden. JA-siden tager dog fejl når de tror, at det mål kun kan nås ved at kaste hele vores retsforbehold over bord. Vi kan godt respektere borgernes grundlovssikrede ret til inddragelse i suverænitetsspørgsmål og samtidig deltage nyttige samarbejder.

Foto: TV 2

Mod EU

Mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Et JA vil betyde, at et simpelt flertal på Christiansborg fremover kan sende magten over den danske retspolitik til Bruxelles uden at gennemføre en folkeafstemning. Det vil i praksis mindske befolkningens indflydelse og i stedet øge EU's indflydelse. Det er en glidebane mod større koncentration af magt i EU.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Det bedste argument for at stemme JA er, at nogle af de nye retsakter vil betyde, at virksomhederne nærmere kan opkræve penge fra borgere, som de mener skylder dem penge. Det har dog også væsentlige problemer i forhold til retssikkerhed for bogerne.

Foto: TV 2

DF

DF

Dansk Folkeparti anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, får Folketingets Europa-udvalg ret til frit at vælge blandt alle EU's retlige direktiver. Det betyder, at Danmark kan blive en del af EU's fælles udlændingepolitik. Det betyder, at en genindførelse af grænsekontrollen bliver umulig. Det betyder, at alle andre eu-landes myndigheder kan begære ransagninger eller aflytninger af danske statsborgere i Danmark. Det betyder, at danskere kan udleveres til straffesager i udlandet for noget, der i Danmark ikke er ulovligt. Helt grundlæggende betyder det, at EU får meget mere magt over Danmark og danskerne. Og det ønsker vi ikke.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Der er reelt intet. EU-partierne vil jo gerne foregive, at afstemningen er for eller imod politiet, for eller imod straf til pædofile og den slags. Hvis det alene var sandt, ville vi også anbefale et JA. Hvis det var en afstemning om alene at indgå en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi-samarbejde Europol, så ville dét være argument nok for et JA. Men det er det desværre ikke, derfor er der reelt ikke et godt argument for et JA. 

Foto: TV 2

Venstre

Venstre

Venstre anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at drive virksomhed. Ved at stemme JA bevarer vi det vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol. Danmarks politi skal fortsat være fuldt medlem af Europol, så politiet bedst muligt kan bekæmpe international kriminalitet som tyvebander, narko og børneporno. Vi skal ikke kaste Danmarks politi ud i usikkerhed, men sikre dem de bedste våben i kampen mod international kriminalitet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

I Venstre argumenterer vi helhjertet for at stemme JA.

Foto: TV 2

EL

EL

Enhedslisten anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Internationalt samarbejde er godt, men det skal være demokratisk forankret. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU kunne bestemme over vigtige dele af retspolitikken. Regler for skilsmisser, forældremyndighed, strafniveauer, politi og meget mere vil fremover kunne besluttes længere væk fra befolkningen i et uigennemsigtigt og udemokratisk system. Det betyder mindre medbestemmelse og ringere retssikkerhed for borgerne. Og når vi først har overladt beslutningerne til EU, kan vi aldrig fortryde igen.

Foto: TV 2

Alt.

Alt.

Alternativet anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme, som I anbefaler?

- Mange af de problemer vi står over for, er grænseoverskridende problemer uden pas, der kræver internationale løsninger. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når der forhandles om fremtidens EU. For os hænger deltagelse og indsatsen for skabe et mere progressivt EU sammen. Vi så gerne, at danskerne stemte om hele retsforbeholdet inklusiv EU’s fælles asylpolitik. Det ville være mest demokratisk . Derfor siger vi: Ja, Men.

Hvad er det bedste argument for IKKE at stemme, som I anbefaler?

- Det er ikke demokratisk, at befolkningen ikke tager stilling til hele retsforbeholdet den 3. december. Vi skal værne om demokratiet. Selvom det er et vigtigt kritikpunkt, mener vi alligevel, at det vil styrke demokratiet for Danmark at få øget indflydelse gennem mere deltagelse i EU. Også selvom det ikke gælder alle retsakter. I Alternativet ønsker vi at styrke demokratiet ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Foto: TV 2

Svarene er indhentet via de forskellige partisekretariater.

Kort om Europol

  • Europol, den europæiske politienhed, har været rammen for det operationelle politisamarbejde siden oprettelsen i 1998.
  • EU-medlemslandenes politimyndigheder udveksler oplysninger gennem Europol om blandt andet: 1.Menneskesmugling 2.Narkokriminalitet 3.Terror 4. Cybercrime 5. Bilsmugling og andre typer af grænseoverskridende kriminalitet.
  • Europol samler data fra EU-medlemslandene i en fælles databank. Dermed kan Europol hjælpe politiet i de enkelte lande med at identificere gerningsmænd, der opererer på tværs af grænserne.