Nævn skal styrkes og væk fra de kulørte sager
- Vi kigger på hvordan vi skal styrke Ligestillingsnævnets beføjelser, så de kan gå mere ind i traditionelle ligestillingssager, for eksempel på arbejdsmarkedet, i stedet for de mere ”kulørte sager”, som nævnet er kendt for i pressen.
Det siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff om et nyt lovforslag om Ligestillingsnævnet, der er ved at blive behandlet i Folketinget – netop som nævnet igen er kommet i offentlighedens søgelys.
Erstatning til taxachauffør
Ligestillingsnævnet har tildelt en muslimsk taxachauffør en erstatning på 10.000 kroner, fordi han tilsyneladende gik glip af en forfremmelse, fordi han af religiøse grunde nægtede at give sin kvindelige chef hånden.
- Jeg kender kun den aktuelle sag fra medierne, og jeg skal ikke afgøre, hvad der er store og små sager. Men et stort flertal i Folketinget ønsker at styrke nævnets beføjelser, så de kan prioritere kræfterne om de mere alvorlige sager.
- Jeg ønsker, at Nævnet skal have bedre tid til at sortere i sagerne, så der bliver mere tid til de vigtige sager om forskelsbehandling, for eksempel på arbejdsmarkedet og i nattelivet. Det er lidt trist, at de kulørte sager fylder så meget. Er det virkeligt et ligestillingsproblem, at kvinder kan tage deres mænd gratis med til strikkefestival?, siger Rasmus Horn Langhoff.
En af de foreslåede ændringer er, at man klagere fremover skal have en såkaldt ”retslig interesse” i at klage. Det betyder, at man selv er involveret i sagen, og ikke blot har læst om sagen i avisen eller tilhører en gruppe af mennesker, der muligvis er blevet forskelsbehandlet.
Samling af klagenævn
Ligebehandlingsnævnet består af tre dommere som formænd og næstformænd og ni jurister med forskellig ekspertise som medlemmer. Hver klage bliver behandlet af et medlem af formandsskabet og to medlemmer. Det blev oprettet i 2009 for at skabe et samlet sted at behandle en række sager om forskelsbehandling.
Før Ligebehandlingsnævnets oprettelse blev klager over kønsdiskrimination behandlet af Ligestillingsnævnet, klager over etnisk forskelsbehandling blev behandlet af Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, mens klager over diskrimination på grund af alder eller handicap var henvist til de almindelige domstole.