Ved danskerne, hvad vi stemmer om?

Om ti dage skal danskerne til stemmeurnerne for at sætte kryds ved enten et ja eller et nej til, om det danske retsforbehold skal erstattes af en tilvalgsordning.

TV 2 tog på gaden for at høre, om danskerne synes de ved, hvad vi stemmer om samt hvorfor de sætter enten krydset ved et ja eller et nej. I videoen øverst i artiklen, kan du høre, hvad de adspurgte svarede.

Rundspørgen fandt sted ved Nørreport Station i det centrale København og besvarelserne lå tæt op ad den seneste måling fra Megafon, der viser dødt løb mellem nej- og ja-fløjene. Dertil kom det høje antal tvivlere, der lidt over en uge før afstemningen ikke ved, hvor de skal sætte krydset. 

En stor del af tvivlerne fortæller,at de føler sig ringe informeret om, hvad det er vi skal stemme om. En af dem er Emma Aagaard, 21 år og studerende på Niels Brock. 

- Jeg har kun lige set en plakat, der handler om afstemningen, så jeg ved ikke, hvad jeg skal stemme, siger Emma Aagaard til TV 2. 

Europol er afgørende faktor for ja-stemmerne

Ifølge de fleste af dem der vil stemme ja, som TV 2 har talt med mandag eftermiddag, så skyldes det et ønske om et større politisamarbejde i Europa. 

- Det er vigtigt, at Europas politi kan samarbejde. Jo mere Europa vi kan få i Danmark desto bedre. Jeg føler mig mere som en europæer end en dansker, siger Christine Exner, der er skuespiller. 

Christine Exner håber, at det ja til en tilvalgsordning vil betyde mere lovgivning fra EU både på områder som miljø, flygtninge- og asylpolitik 

- Moralsk og lovgivningsmæssigt set, så har Danmark så meget slagside, at jeg er meget mere tryg ved, at Europa kan hive os op på et niveau, som er værdigt både menneskerettighedsmæssigt, politisk og miljømæssigt, siger skuespillerinden. 

For Dorthe Exners vedkommende er det ønsket om et fortsat medlemskab af det fælles politisamarbejde, Europol, der afgør hvor krydset sættes. 

-EU har et godt samarbejde i bekæmpelse af kriminalitet som blandt andet menneskesmugling. Europol er en god ting, som jeg synes, at vi skal beholde, siger Dorthe Exner. 

Nej-siden frygter suverænitetsafgivelse

Nej-siden køber ikke ja-sidens argumenter, om at et nej til en tilvalgsordning vil betyde et farvel til Europol. De slår på, at et samarbejde med Europol kan bestå via en parallelaftale. 

- Vi afgiver vores suverænitet. Vi kan ikke lave det om, hvis vi først vedtager lovgivning fra EU. Derfor synes jeg, at det er rimeligt, at vi nøjes med at bruge vores eget Folketing til at lave lovgivningen her i landet, siger Leif Nielsen. 

Martin Barholt stemmer ligeledes nej. 

- Der er mange ud af de 34 punkter i den politiske aftale blandt ja-partierne, der ikke er blevet diskuteret ordentligt. Jeg er meget imod af afgive den folkelige magt til EU, siger Martin Barholts. Han mener ligesom Leif Nielsen, at en aftale om Europol kan laves via en parallelaftale. 

Herunder kan du se TV 2's video, der forklarer hvad afstemningen handler om:

Ekspert: Svær afstemning

Ifølge Marlene Wind, professor med speciale i EU ved Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, så opfatter mange vælgere spørgsmålet, om hvorvidt retsforbeholdet skal bevares eller erstattes af en tilvalgsordning, som meget teknisk og uoverskueligt. 

- Der er 22 retsakter, som vælgerne skal tage stilling til og mange af dem er meget tekniske. Når danskerne går til stemmeurnerne, så vil de meget gerne sætte sig ind i tingene og det her spørgsmål er meget svært, siger Marlene Wind. 

Hun forklarer derfor, at mange vælgere vil ende med at sætte krydset ud fra et andet spørgsmål end selve retsforbeholdet - nemlig ud fra hvilken politiker eller parti, som de har tillid til. 

- Når danskerne går til stemmeurnerne og stemmer er det i sidste instans ud fra, hvem de har mest tillid til. Har man tillid til ja-partierne eller nej-siden, siger Marlene Wind. 

Seneste megafon-måling viser dødt løb

Det er meget svært at spå udfaldet af den kommende folkeafstemning. Den seneste måling fra Megafon viser, at der er stort set dødt løb mellem ja- og nej-siden. 39 procent siger, at de ville stemme ja, hvis de skulle stemme nu, mens 38 procent af de adspurgte ville stemme nej. 

Næsten hver fjerde vælger siger, at de slet ikke kan tage stilling til spørgsmålet, men den reelle tvivlerandel er dog væsentlig større end de 23 procent, der har svaret ”ved ikke” i undersøgelsen. Ser man isoleret på undersøgelsen er det nemlig, at op mod 40 procent af vælgerne ikke har besluttet sig for hvad de vil stemme endnu.  

Herunder kan du se, hvad partierne mener. 

Deres bedste argumenter: Det mener partierne

Soc.dem.

Soc.dem.

Socialdemokraterne anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi skal stemme JA, så det danske politi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander. Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

Foto: TV 2

Radikale

Radikale

Radikale anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA ved folkeafstemningen vil gøre det sværere at være kriminel og lettere at være dansker. Når kriminaliteten er grænseoverskridende, skal vores svar også være det. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Om så vi taler kriminalitet, forurening eller flygtningestrømme. Og fælles løsninger skal give os bedre muligheder. For når danskerne nyder frit at kunne rejse, arbejde og handle i hele EU, skal vi gøre det nemt og trygt. Det gør et stærkt Europa. Derfor siger vi JA.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Hvis man foretrækker, at det er de andre EU-lande, der bestemmer, om Danmark må være med i de dele af samarbejdet, som vi har lyst til at være med i, skal man stemme NEJ. For med et JA er det os selv og kun os selv, der vælger, hvad vi vil være med i. Med et NEJ, skal vi have lov af hvert eneste af de andre lande - hver eneste gang.

Foto: TV 2

Kons.

Kons.

Konservative anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal de fortsat være medlem af Europol. Desuden vil vi sikre danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande, mens vores virksomheder skal have bedre konkurrencevilkår, når de lever forretninger i andre EU-lande.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

NEJ-siden fremfører, at der er risiko for, at EU ender med at diktere Danmarks asyl- og udlændingepolitik – uden at befolkningen bliver hørt. Derfor har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet garanteret, at de vil bruge deres vetoret til at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis der mod forventning skulle være et flertal i folketinget, der ønsker at Danmark indtræder i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

Foto: TV 2

SF

SF

SF anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi har en klar fordel af at deltage i politi- og retssamarbejdet i EU, så vi forbliver i Europol og sammen bekæmper kvindehandel, sikrer børns rettigheder, styrker fagforeningernes kamp mod social dumping og kæmper videre for solidariske løsninger på flygtningekrisen i EU. SF havde gerne set, at Danmark også deltager fuldt og helt i samarbejdet omkring flygtninge og asyl. Det kan kun løses i fællesskab. Et JA, er et vigtigt skridt mod mere samarbejde. 

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Der er ikke nogen rigtig gode grund til at stemme NEJ til at styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Foto: TV 2

LA

LA

Liberal Alliance anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- I dag skal befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for et forslag, hvis vi giver mere magt til EU. Ophæves retsforbeholdet, vil det fremover kun være halvdelen af Folketinget – eller snarere halvdelen af Europaudvalgets medlemmer – der kan lade EU bestemme mere. Det mener Liberal Alliance ikke, er en god ide. Dertil kommer, at vi ikke kan vide, hvordan det fremtidige lovgivningsbehov bliver, og har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Når det giver mening for Danmark at samarbejde om retspolitiske emner, skal vi selvfølgelig være med. Det er f.eks. godt at give borgere og virksomheder mulighed for at håndhæve deres lovlige krav om eksempelvis gæld på tværs af landegrænser. Det styrker retssikkerheden. JA-siden tager dog fejl når de tror, at det mål kun kan nås ved at kaste hele vores retsforbehold over bord. Vi kan godt respektere borgernes grundlovssikrede ret til inddragelse i suverænitetsspørgsmål og samtidig deltage nyttige samarbejder.

Foto: TV 2

Mod EU

Mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Et JA vil betyde, at et simpelt flertal på Christiansborg fremover kan sende magten over den danske retspolitik til Bruxelles uden at gennemføre en folkeafstemning. Det vil i praksis mindske befolkningens indflydelse og i stedet øge EU's indflydelse. Det er en glidebane mod større koncentration af magt i EU.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Det bedste argument for at stemme JA er, at nogle af de nye retsakter vil betyde, at virksomhederne nærmere kan opkræve penge fra borgere, som de mener skylder dem penge. Det har dog også væsentlige problemer i forhold til retssikkerhed for bogerne.

Foto: TV 2

DF

DF

Dansk Folkeparti anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, får Folketingets Europa-udvalg ret til frit at vælge blandt alle EU's retlige direktiver. Det betyder, at Danmark kan blive en del af EU's fælles udlændingepolitik. Det betyder, at en genindførelse af grænsekontrollen bliver umulig. Det betyder, at alle andre eu-landes myndigheder kan begære ransagninger eller aflytninger af danske statsborgere i Danmark. Det betyder, at danskere kan udleveres til straffesager i udlandet for noget, der i Danmark ikke er ulovligt. Helt grundlæggende betyder det, at EU får meget mere magt over Danmark og danskerne. Og det ønsker vi ikke.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Der er reelt intet. EU-partierne vil jo gerne foregive, at afstemningen er for eller imod politiet, for eller imod straf til pædofile og den slags. Hvis det alene var sandt, ville vi også anbefale et JA. Hvis det var en afstemning om alene at indgå en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi-samarbejde Europol, så ville dét være argument nok for et JA. Men det er det desværre ikke, derfor er der reelt ikke et godt argument for et JA. 

Foto: TV 2

Venstre

Venstre

Venstre anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at drive virksomhed. Ved at stemme JA bevarer vi det vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol. Danmarks politi skal fortsat være fuldt medlem af Europol, så politiet bedst muligt kan bekæmpe international kriminalitet som tyvebander, narko og børneporno. Vi skal ikke kaste Danmarks politi ud i usikkerhed, men sikre dem de bedste våben i kampen mod international kriminalitet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

I Venstre argumenterer vi helhjertet for at stemme JA.

Foto: TV 2

EL

EL

Enhedslisten anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Internationalt samarbejde er godt, men det skal være demokratisk forankret. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU kunne bestemme over vigtige dele af retspolitikken. Regler for skilsmisser, forældremyndighed, strafniveauer, politi og meget mere vil fremover kunne besluttes længere væk fra befolkningen i et uigennemsigtigt og udemokratisk system. Det betyder mindre medbestemmelse og ringere retssikkerhed for borgerne. Og når vi først har overladt beslutningerne til EU, kan vi aldrig fortryde igen.

Foto: TV 2

Alt.

Alt.

Alternativet anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme, som I anbefaler?

- Mange af de problemer vi står over for, er grænseoverskridende problemer uden pas, der kræver internationale løsninger. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når der forhandles om fremtidens EU. For os hænger deltagelse og indsatsen for skabe et mere progressivt EU sammen. Vi så gerne, at danskerne stemte om hele retsforbeholdet inklusiv EU’s fælles asylpolitik. Det ville være mest demokratisk . Derfor siger vi: Ja, Men.

Hvad er det bedste argument for IKKE at stemme, som I anbefaler?

- Det er ikke demokratisk, at befolkningen ikke tager stilling til hele retsforbeholdet den 3. december. Vi skal værne om demokratiet. Selvom det er et vigtigt kritikpunkt, mener vi alligevel, at det vil styrke demokratiet for Danmark at få øget indflydelse gennem mere deltagelse i EU. Også selvom det ikke gælder alle retsakter. I Alternativet ønsker vi at styrke demokratiet ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Foto: TV 2

Svarene er indhentet via de forskellige partisekretariater.

Det viser målingen

Ville du stemme ja eller nej til tilvalgsordningen på retsområdet, hvis der var folkeafstemning i morgen?

Tallene i parentes viser målingen fra slutningen af oktober.

Ja: 41 procent (32)

Nej: 38 procent (28)

Ved ikke: 21 procent (40)

Målingen er gennemført som en kombineret web- og telefonundersøgelse i perioden 23.-26. november. 1.095 respondenter har medvirket i undersøgelsen. 

Om tilvalgsordningen

Med en tilvalgsordning vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde man ønsker at tiltræde, herunder hvilke specifikke retsakter man vil tilslutte sig eller fravælge. Folketinget har tre muligheder:

1. Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud.

2. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager man ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen – dvs. at Danmark også kan vente at se hvordan, retsakten udmønter sig i praksis.

3. Danmark kan helt fravælge retsakten.

Kilde: Rebecca Adler-Nissen, ph.d. i EU-forbeholdene, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Kort om Europol

  • Europol, den europæiske politienhed, har været rammen for det operationelle politisamarbejde siden oprettelsen i 1998.
  • EU-medlemslandenes politimyndigheder udveksler oplysninger gennem Europol om blandt andet: 1.Menneskesmugling 2.Narkokriminalitet 3.Terror 4. Cybercrime 5. Bilsmugling og andre typer af grænseoverskridende kriminalitet.
  • Europol samler data fra EU-medlemslandene i en fælles databank. Dermed kan Europol hjælpe politiet i de enkelte lande med at identificere gerningsmænd, der opererer på tværs af grænserne.