Ved danskerne, hvad vi stemmer om?
Om ti dage skal danskerne til stemmeurnerne for at sætte kryds ved enten et ja eller et nej til, om det danske retsforbehold skal erstattes af en tilvalgsordning.
TV 2 tog på gaden for at høre, om danskerne synes de ved, hvad vi stemmer om samt hvorfor de sætter enten krydset ved et ja eller et nej. I videoen øverst i artiklen, kan du høre, hvad de adspurgte svarede.
Rundspørgen fandt sted ved Nørreport Station i det centrale København og besvarelserne lå tæt op ad den seneste måling fra Megafon, der viser dødt løb mellem nej- og ja-fløjene. Dertil kom det høje antal tvivlere, der lidt over en uge før afstemningen ikke ved, hvor de skal sætte krydset.
En stor del af tvivlerne fortæller,at de føler sig ringe informeret om, hvad det er vi skal stemme om. En af dem er Emma Aagaard, 21 år og studerende på Niels Brock.
- Jeg har kun lige set en plakat, der handler om afstemningen, så jeg ved ikke, hvad jeg skal stemme, siger Emma Aagaard til TV 2.
Europol er afgørende faktor for ja-stemmerne
Ifølge de fleste af dem der vil stemme ja, som TV 2 har talt med mandag eftermiddag, så skyldes det et ønske om et større politisamarbejde i Europa.
- Det er vigtigt, at Europas politi kan samarbejde. Jo mere Europa vi kan få i Danmark desto bedre. Jeg føler mig mere som en europæer end en dansker, siger Christine Exner, der er skuespiller.
Christine Exner håber, at det ja til en tilvalgsordning vil betyde mere lovgivning fra EU både på områder som miljø, flygtninge- og asylpolitik
- Moralsk og lovgivningsmæssigt set, så har Danmark så meget slagside, at jeg er meget mere tryg ved, at Europa kan hive os op på et niveau, som er værdigt både menneskerettighedsmæssigt, politisk og miljømæssigt, siger skuespillerinden.
For Dorthe Exners vedkommende er det ønsket om et fortsat medlemskab af det fælles politisamarbejde, Europol, der afgør hvor krydset sættes.
-EU har et godt samarbejde i bekæmpelse af kriminalitet som blandt andet menneskesmugling. Europol er en god ting, som jeg synes, at vi skal beholde, siger Dorthe Exner.
Nej-siden frygter suverænitetsafgivelse
Nej-siden køber ikke ja-sidens argumenter, om at et nej til en tilvalgsordning vil betyde et farvel til Europol. De slår på, at et samarbejde med Europol kan bestå via en parallelaftale.
- Vi afgiver vores suverænitet. Vi kan ikke lave det om, hvis vi først vedtager lovgivning fra EU. Derfor synes jeg, at det er rimeligt, at vi nøjes med at bruge vores eget Folketing til at lave lovgivningen her i landet, siger Leif Nielsen.
Martin Barholt stemmer ligeledes nej.
- Der er mange ud af de 34 punkter i den politiske aftale blandt ja-partierne, der ikke er blevet diskuteret ordentligt. Jeg er meget imod af afgive den folkelige magt til EU, siger Martin Barholts. Han mener ligesom Leif Nielsen, at en aftale om Europol kan laves via en parallelaftale.
Herunder kan du se TV 2's video, der forklarer hvad afstemningen handler om:
Ekspert: Svær afstemning
Ifølge Marlene Wind, professor med speciale i EU ved Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, så opfatter mange vælgere spørgsmålet, om hvorvidt retsforbeholdet skal bevares eller erstattes af en tilvalgsordning, som meget teknisk og uoverskueligt.
- Der er 22 retsakter, som vælgerne skal tage stilling til og mange af dem er meget tekniske. Når danskerne går til stemmeurnerne, så vil de meget gerne sætte sig ind i tingene og det her spørgsmål er meget svært, siger Marlene Wind.
Hun forklarer derfor, at mange vælgere vil ende med at sætte krydset ud fra et andet spørgsmål end selve retsforbeholdet - nemlig ud fra hvilken politiker eller parti, som de har tillid til.
- Når danskerne går til stemmeurnerne og stemmer er det i sidste instans ud fra, hvem de har mest tillid til. Har man tillid til ja-partierne eller nej-siden, siger Marlene Wind.
Seneste megafon-måling viser dødt løb
Det er meget svært at spå udfaldet af den kommende folkeafstemning. Den seneste måling fra Megafon viser, at der er stort set dødt løb mellem ja- og nej-siden. 39 procent siger, at de ville stemme ja, hvis de skulle stemme nu, mens 38 procent af de adspurgte ville stemme nej.
Næsten hver fjerde vælger siger, at de slet ikke kan tage stilling til spørgsmålet, men den reelle tvivlerandel er dog væsentlig større end de 23 procent, der har svaret ”ved ikke” i undersøgelsen. Ser man isoleret på undersøgelsen er det nemlig, at op mod 40 procent af vælgerne ikke har besluttet sig for hvad de vil stemme endnu.
Herunder kan du se, hvad partierne mener.