Ja eller nej i EU-afstemning? Her er argumenterne

Danskerne skal til stemmeurnerne den 3.december 2015, men hvad er det egentlig vi skal stemme om?

TV 2 giver dig her overblik og opsamler de vigtigste argumenter fra ja- og nej-siden.

Derfor skal vi til afstemning

Danmark har haft retsforbeholdet siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse. Ifølge Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Derfor deltager Danmark ikke i nye retsakter om det politi- og strafferetlige samarbejde samt det civilretlige samarbejde. Da Europol bliver overstatsligt i 2017, betyder det, at Danmark ikke længere ville kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.

Ja-siden: Fortsat samarbejde i Europol

Et af ja-sidens hovedargumenter er, at man ved et ja til en afskaffelse af retsforbeholdet og i stedet en indførelse af en tilvalgsordning sikrer, at Danmark fortsat er del af det europæiske politisamarbejde, Europol. 

De syv ja-partier, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Konservative Folkeparti, mener, at man derved bedst sikrer bekæmpelsen af kriminalitet over grænser. Det er grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander.

Europol er ikke det europæiske svar på FBI, da agenturet ikke har samme beføjelser som FBI med egne agenter, men Europol spiller en koordinerende rolle i forhold til at indsamle materiale fra politiarbejde i de forskellige EU-lande. Er en varevogn eksempelvis under mistanke for at være relateret til indbrud og tyveri, så kan bilens registreringsnummer bliver slået op i Europols register, hvorefter det vil vise sig, om andre EU-lande har information om varevognen.

Europol kan således bistå politimyndigheder i medlemslandene.

Nej-siden: Med et nej bevarer Danmark sin suverænitet

Nej-sidens hovedargument for et nej til en tilvalgsordning er, at nej-partierne ønsker at sikre befolkningen størst mulig indflydelse på retspolitikken. Denne indflydelse mener nej-partierne kun, at Danmark sikrer ved at fastholde retspolitikken i Folketinget frem for at sende store dele til EU.

Ifølge nej-siden er der med andre ord tale om suverænitetsafgivelse, hvis danskerne stemmer ja til en tilvalgsordning.

Hvis det bliver et ja den 3.december, så kan et flertal i Folketinget ifølge nej-partierne sende retspolitikken stykke for stykke til EU, uden at spørge befolkningen og uden at det kan laves om igen. Dermed bliver det også sidste gang, at befolkningen bliver spurgt om EU skal bestemme vores retspolitik.

Nej-partiernes modargument til ja-sidens vedrørende Europol er, at de tror på, at man kan tilslutte sig en såkaldt parallelaftale i forhold til Europol og de 22 retsakter. 

Herunder kan du se de forskellige partiers bedste argument for enten et ja eller nej. Artiklen fortsættes under grafikken.

Deres bedste argumenter: Det mener partierne

Soc.dem.

Soc.dem.

Socialdemokraterne anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi skal stemme JA, så det danske politi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander. Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

Foto: TV 2

Radikale

Radikale

Radikale anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA ved folkeafstemningen vil gøre det sværere at være kriminel og lettere at være dansker. Når kriminaliteten er grænseoverskridende, skal vores svar også være det. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Om så vi taler kriminalitet, forurening eller flygtningestrømme. Og fælles løsninger skal give os bedre muligheder. For når danskerne nyder frit at kunne rejse, arbejde og handle i hele EU, skal vi gøre det nemt og trygt. Det gør et stærkt Europa. Derfor siger vi JA.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Hvis man foretrækker, at det er de andre EU-lande, der bestemmer, om Danmark må være med i de dele af samarbejdet, som vi har lyst til at være med i, skal man stemme NEJ. For med et JA er det os selv og kun os selv, der vælger, hvad vi vil være med i. Med et NEJ, skal vi have lov af hvert eneste af de andre lande - hver eneste gang.

Foto: TV 2

Kons.

Kons.

Konservative anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal de fortsat være medlem af Europol. Desuden vil vi sikre danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande, mens vores virksomheder skal have bedre konkurrencevilkår, når de lever forretninger i andre EU-lande.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

NEJ-siden fremfører, at der er risiko for, at EU ender med at diktere Danmarks asyl- og udlændingepolitik – uden at befolkningen bliver hørt. Derfor har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet garanteret, at de vil bruge deres vetoret til at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis der mod forventning skulle være et flertal i folketinget, der ønsker at Danmark indtræder i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

Foto: TV 2

SF

SF

SF anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi har en klar fordel af at deltage i politi- og retssamarbejdet i EU, så vi forbliver i Europol og sammen bekæmper kvindehandel, sikrer børns rettigheder, styrker fagforeningernes kamp mod social dumping og kæmper videre for solidariske løsninger på flygtningekrisen i EU. SF havde gerne set, at Danmark også deltager fuldt og helt i samarbejdet omkring flygtninge og asyl. Det kan kun løses i fællesskab. Et JA, er et vigtigt skridt mod mere samarbejde. 

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Der er ikke nogen rigtig gode grund til at stemme NEJ til at styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Foto: TV 2

LA

LA

Liberal Alliance anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- I dag skal befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for et forslag, hvis vi giver mere magt til EU. Ophæves retsforbeholdet, vil det fremover kun være halvdelen af Folketinget – eller snarere halvdelen af Europaudvalgets medlemmer – der kan lade EU bestemme mere. Det mener Liberal Alliance ikke, er en god ide. Dertil kommer, at vi ikke kan vide, hvordan det fremtidige lovgivningsbehov bliver, og har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Når det giver mening for Danmark at samarbejde om retspolitiske emner, skal vi selvfølgelig være med. Det er f.eks. godt at give borgere og virksomheder mulighed for at håndhæve deres lovlige krav om eksempelvis gæld på tværs af landegrænser. Det styrker retssikkerheden. JA-siden tager dog fejl når de tror, at det mål kun kan nås ved at kaste hele vores retsforbehold over bord. Vi kan godt respektere borgernes grundlovssikrede ret til inddragelse i suverænitetsspørgsmål og samtidig deltage nyttige samarbejder.

Foto: TV 2

Mod EU

Mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Et JA vil betyde, at et simpelt flertal på Christiansborg fremover kan sende magten over den danske retspolitik til Bruxelles uden at gennemføre en folkeafstemning. Det vil i praksis mindske befolkningens indflydelse og i stedet øge EU's indflydelse. Det er en glidebane mod større koncentration af magt i EU.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Det bedste argument for at stemme JA er, at nogle af de nye retsakter vil betyde, at virksomhederne nærmere kan opkræve penge fra borgere, som de mener skylder dem penge. Det har dog også væsentlige problemer i forhold til retssikkerhed for bogerne.

Foto: TV 2

DF

DF

Dansk Folkeparti anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, får Folketingets Europa-udvalg ret til frit at vælge blandt alle EU's retlige direktiver. Det betyder, at Danmark kan blive en del af EU's fælles udlændingepolitik. Det betyder, at en genindførelse af grænsekontrollen bliver umulig. Det betyder, at alle andre eu-landes myndigheder kan begære ransagninger eller aflytninger af danske statsborgere i Danmark. Det betyder, at danskere kan udleveres til straffesager i udlandet for noget, der i Danmark ikke er ulovligt. Helt grundlæggende betyder det, at EU får meget mere magt over Danmark og danskerne. Og det ønsker vi ikke.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Der er reelt intet. EU-partierne vil jo gerne foregive, at afstemningen er for eller imod politiet, for eller imod straf til pædofile og den slags. Hvis det alene var sandt, ville vi også anbefale et JA. Hvis det var en afstemning om alene at indgå en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi-samarbejde Europol, så ville dét være argument nok for et JA. Men det er det desværre ikke, derfor er der reelt ikke et godt argument for et JA. 

Foto: TV 2

Venstre

Venstre

Venstre anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at drive virksomhed. Ved at stemme JA bevarer vi det vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol. Danmarks politi skal fortsat være fuldt medlem af Europol, så politiet bedst muligt kan bekæmpe international kriminalitet som tyvebander, narko og børneporno. Vi skal ikke kaste Danmarks politi ud i usikkerhed, men sikre dem de bedste våben i kampen mod international kriminalitet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

I Venstre argumenterer vi helhjertet for at stemme JA.

Foto: TV 2

EL

EL

Enhedslisten anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Internationalt samarbejde er godt, men det skal være demokratisk forankret. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU kunne bestemme over vigtige dele af retspolitikken. Regler for skilsmisser, forældremyndighed, strafniveauer, politi og meget mere vil fremover kunne besluttes længere væk fra befolkningen i et uigennemsigtigt og udemokratisk system. Det betyder mindre medbestemmelse og ringere retssikkerhed for borgerne. Og når vi først har overladt beslutningerne til EU, kan vi aldrig fortryde igen.

Foto: TV 2

Alt.

Alt.

Alternativet anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme, som I anbefaler?

- Mange af de problemer vi står over for, er grænseoverskridende problemer uden pas, der kræver internationale løsninger. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når der forhandles om fremtidens EU. For os hænger deltagelse og indsatsen for skabe et mere progressivt EU sammen. Vi så gerne, at danskerne stemte om hele retsforbeholdet inklusiv EU’s fælles asylpolitik. Det ville være mest demokratisk . Derfor siger vi: Ja, Men.

Hvad er det bedste argument for IKKE at stemme, som I anbefaler?

- Det er ikke demokratisk, at befolkningen ikke tager stilling til hele retsforbeholdet den 3. december. Vi skal værne om demokratiet. Selvom det er et vigtigt kritikpunkt, mener vi alligevel, at det vil styrke demokratiet for Danmark at få øget indflydelse gennem mere deltagelse i EU. Også selvom det ikke gælder alle retsakter. I Alternativet ønsker vi at styrke demokratiet ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Foto: TV 2

Svarene er indhentet via de forskellige partisekretariater.

Eksperter: Det skal du tænke over inden du stemmer

EU-professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind, opfordrer til, at man inden man sætter sin stemme, gør op med sig selv, om man ønsker at Danmark fremadrettet kan påvirke EU's politik på retsområdet eller om man ønsker at kopiere, hvad de andre EU-lande har forhandlet på plads og så bagefter kopierer det. 

- Det allervigtigste er, om man synes, at Danmark skal være med til at bestemme over EU's politik. Så må man mærke efter, om man er mest tryg ved det ene eller det andet, siger Marlene Wind. 

Det viser målingen

Ville du stemme ja eller nej til tilvalgsordningen på retsområdet, hvis der var folkeafstemning i morgen?

Tallene i parentes viser målingen fra slutningen af oktober.

Ja: 41 procent (32)

Nej: 38 procent (28)

Ved ikke: 21 procent (40)

Målingen er gennemført som en kombineret web- og telefonundersøgelse i perioden 23.-26. november. 1.095 respondenter har medvirket i undersøgelsen. 

Om tilvalgsordningen

Med en tilvalgsordning vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde man ønsker at tiltræde, herunder hvilke specifikke retsakter man vil tilslutte sig eller fravælge. Folketinget har tre muligheder:

1. Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud.

2. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager man ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen – dvs. at Danmark også kan vente at se hvordan, retsakten udmønter sig i praksis.

3. Danmark kan helt fravælge retsakten.

Kilde: Rebecca Adler-Nissen, ph.d. i EU-forbeholdene, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.