Ja eller nej i EU-afstemning? Her er argumenterne
Danskerne skal til stemmeurnerne den 3.december 2015, men hvad er det egentlig vi skal stemme om?
TV 2 giver dig her overblik og opsamler de vigtigste argumenter fra ja- og nej-siden.
Derfor skal vi til afstemning
Danmark har haft retsforbeholdet siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse. Ifølge Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau. Derfor deltager Danmark ikke i nye retsakter om det politi- og strafferetlige samarbejde samt det civilretlige samarbejde. Da Europol bliver overstatsligt i 2017, betyder det, at Danmark ikke længere ville kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.
Ja-siden: Fortsat samarbejde i Europol
Et af ja-sidens hovedargumenter er, at man ved et ja til en afskaffelse af retsforbeholdet og i stedet en indførelse af en tilvalgsordning sikrer, at Danmark fortsat er del af det europæiske politisamarbejde, Europol.
De syv ja-partier, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Konservative Folkeparti, mener, at man derved bedst sikrer bekæmpelsen af kriminalitet over grænser. Det er grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander.
Europol er ikke det europæiske svar på FBI, da agenturet ikke har samme beføjelser som FBI med egne agenter, men Europol spiller en koordinerende rolle i forhold til at indsamle materiale fra politiarbejde i de forskellige EU-lande. Er en varevogn eksempelvis under mistanke for at være relateret til indbrud og tyveri, så kan bilens registreringsnummer bliver slået op i Europols register, hvorefter det vil vise sig, om andre EU-lande har information om varevognen.
Europol kan således bistå politimyndigheder i medlemslandene.
Nej-siden: Med et nej bevarer Danmark sin suverænitet
Nej-sidens hovedargument for et nej til en tilvalgsordning er, at nej-partierne ønsker at sikre befolkningen størst mulig indflydelse på retspolitikken. Denne indflydelse mener nej-partierne kun, at Danmark sikrer ved at fastholde retspolitikken i Folketinget frem for at sende store dele til EU.
Ifølge nej-siden er der med andre ord tale om suverænitetsafgivelse, hvis danskerne stemmer ja til en tilvalgsordning.
Hvis det bliver et ja den 3.december, så kan et flertal i Folketinget ifølge nej-partierne sende retspolitikken stykke for stykke til EU, uden at spørge befolkningen og uden at det kan laves om igen. Dermed bliver det også sidste gang, at befolkningen bliver spurgt om EU skal bestemme vores retspolitik.
Nej-partiernes modargument til ja-sidens vedrørende Europol er, at de tror på, at man kan tilslutte sig en såkaldt parallelaftale i forhold til Europol og de 22 retsakter.
Herunder kan du se de forskellige partiers bedste argument for enten et ja eller nej. Artiklen fortsættes under grafikken.
Eksperter: Det skal du tænke over inden du stemmer
EU-professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind, opfordrer til, at man inden man sætter sin stemme, gør op med sig selv, om man ønsker at Danmark fremadrettet kan påvirke EU's politik på retsområdet eller om man ønsker at kopiere, hvad de andre EU-lande har forhandlet på plads og så bagefter kopierer det.
- Det allervigtigste er, om man synes, at Danmark skal være med til at bestemme over EU's politik. Så må man mærke efter, om man er mest tryg ved det ene eller det andet, siger Marlene Wind.