Fire ud af ti V-lokalpolitikere: Regeringen forringer velfærden

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kaldte det for et ”vilkår”, da han lancerede det såkaldte omprioriteringsbidrag, der næste år tvinger kommunerne til at barbere en procent af budgettet.

Et vilkår i en situation, hvor pengene er knappe. 

Men det er et vilkår, som hans partifæller i landets byråd ikke er udelt begejstrede for. I en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt landets 760 byrådsmedlemmer for Venstre, svarer 39,5 procent, at omprioriteringsbidrager giver samlet ringere kernevelfærd i kommunerne.

Kun 13,4 procent mener, at man med omprioriteringsbidraget får bedre velfærd, mens 47 procent ikke kan få øje på, at det skulle gøre en forskel.

Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) er ikke overrasket over den enhver tid siddende regerings lyst til at svinge pisken over kommunerne. Men det kommer til at kunne mærkes, advarer han.

- Pengene skal findes. Det eneste sted, vi kan finde dem er de borgernære områder. Vi ved, at nogle af pengene kommer tilbage, men ikke til hvilke områder. Og når vi spørger, får vi at vide, at vi ikke skal regne med noget, siger han til TV 2.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Borgmester: 'Det er en uskik'

Hans borgmesterkollega Søren Steen Andersen (V) fra Assens er enig. I hans kommune er der næste år hevet 17 millioner kroner ud af budgettet – og selv om tre fjerdedele af dem kommer tilbage igen, er det en ringe trøst, mener han.

- Det hele afhænger jo af, hvordan der bliver prioriteret om. Det er den forbandelse, der hviler over omprioriteringsbidraget. Det er en uskik, der simpelthen ikke har noget at gøre i kommunalpolitik, siger han.

I Greve mener borgmester Pernille Bechmann ikke, at man kan undgå at skære på kernevelfærd. Slet ikke i en kommune som hendes egen, der, som hun siger det ”ikke har meget fedt at tære på”.

- Jeg tror regeringen skal begynde at tale om hvad kernevelfærd egentlig er. Der er brug for at afstemme forventninger med borgerne. Er det kernevelfærd at give tilskud til en idrætsklub? Det mener jeg, det er, fordi det har en forebyggende effekt, siger hun.

Ordfører vil ikke blande sig

På Christiansborg tager Venstres finansordfører Jacob Jensen imod den opfordring.

- Det er en rigtig god diskussion at tage. Jeg vil ikke blande mig i kommunernes budgetlægning, men når man ser på kultur- og fritidsområdet har kommunerne hævet budgetterne med 700 millioner kroner fra 2014 til 2015, lyder det fra Jacob Jensen.

Han hævder, at kommunerne kan undgå besparelser på det, han definerer som kernevelfærd – nemlig børneområdet, skoler og ældrepleje – hvis man lader være med at øge kulturbudgetterne.

- Jeg er helt med på, at man også lokalt kan opfatte kultur- og fritidstilbud som noget af det, man har brug for at prioritere. Hvis man som Aarhus Kommune synes det er vigtigt at bygge et kulturhus på havnen til 2,4 milliarder kroner, så skal man da gøre det, siger Jacob Jensen.

De 98 kommuners såkaldte serviceramme – den pose penge, der bruges til alt fra folkeskole over ældrepleje til vedligeholdelse af veje – er næste år på 237,4 milliarder kroner.