Regeringens asylpakke: Her er alle de 34 forslag til stramninger

Regeringen har fremlagt en asylpakke med 34 forslag til stramninger på asylområdet.

Asylpakken er inddelt i fem hovedtemaer, og regeringen indgik onsdag en delaftale på 13 af punkterne med Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne. Det gælder punkterne: 17, 18, 19, 21, 23, 24, 25, 26, 28, 29, 31, 32 og 33.

Lovforslaget - med en lovtekst på 101 sider - blev fremsat onsdag, det blev førstebehandlet samme dag i Folketinget og skal andenbehandles allerede fredag. Det har mødt voldsom kritik fra blandt andet Enhedslisten og De Radikale, fordi de almindelige procedurer om blandt andet høring ifølge De Radikales Sofie Carsten Nielsen er "sat ud af kraft i forhold til de 13 punkter, som regeringen og de øvrige partier allerede er blevet enige om. 

Samtidig langer flere partier ud efter regeringen i forhold til forslaget om familiesammenføring (punkt 2), som vil udskyde retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse fra 12 måneder til tre år. 

Torsdagen kommer til at gå med spørgsmål, svar og ændringsforslag, ligesom forhandlingerne mellem regeringen, støttepartiet Dansk Folkeparti og oppositionspartiet Socialdemokraterne fortsætter.

  1. Ændringer af vilkår

     1. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     2. Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     3. Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     4. Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse mv. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     5. Gebyrbetaling. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     6. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     7. Mulighed for at undersøge, om asylansøgere har medbragte midler. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

     8. Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene

     9. Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere med ti procent. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

    10. Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

    11. Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene mv. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

    12. Integrationsydelsen udbredes til at omfatte flere

    13. Reform af ægtefællesammenføringsreglerne mv.

    14. Genindførelse af ”integrationspotentiale-kriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

    15. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge. Til afstemning tirsdag den 26. januar.

    Du kan læse mere om regeringens forslag til ændringer af de generelle vilkår på asylområdet her og til det ændrede forslag om inddragelse af asylansøgernes medbragte midler her.

  2. Udsendelse af afviste asylansøgere

    16. Styrket indsats for at udsende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold

    17. Øget adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere mv - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    18. Kortere udrejsefrist - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    19. Skærpet kontrol med udlændinge i udrejsecenter - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    20. Nyt udrejsecenter i afstand fra større byer

    21. Mere konsekvent brug af meldepligt og opholdspligt - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    Du kan læse mere om regeringens forslag i forhold til afviste asylansøgere her.

  3. Indkvartering

    22. Øget kapacitet til indkvartering, herunder telte

    23. Adgang til at fravige planloven i forhold til asylindkvartering - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    24. Adgang til uden ejerens samtykke i akutte tilfælde at gøre brug af offentlig ejendom til asylindkvartering eller tilbageholdelsesfaciliteter - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    25. Adgang til at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    26. Mulighed for bistand fra private aktører til at løse myndighedsopgaver på udlændingeområdet - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    Du kan læse mere om regeringens forslag til indkvartering her.

  4. Politiets kontrol

    27. Oprettelse af modtagecentre

    28. Mulighed for at begrænse domstolsprøvelsen af frihedsberøvede udlændinge til kun efter anmodning - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    29. Mulighed for at tilbageholde asylansøgere med henblik på at fastlægge identitet mv. - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    30. Skærpelse af straffen for tiggeri

    31. Mulighed for at standse bus-, tog- og færgedrift - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    Du kan læse mere om regeringens forslag til øget politikontrol her.

  5. Boligplacering

    32. Lettelse af krav om rum mv. ved boligplacering af flygtninge - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    33. Lettelse af regler om støj og miljø ved boligplacering af flygtninge - regeringen indgik 17. november 2015 delaftale med DF, K, LA og S

    34. Styrket integrationsprogram

    Du kan læse mere om regeringens forslag til boligplacering her.