Ord rækker ikke

De ufattelige rædsler, som overgik Paris fredag aften og med omkring 132 uskyldige dødsofre og flere hundrede sårede, lader sig kun svært beskrive med ord. Netop på denne aften går mange i byen for at spise, deltage i koncerter eller overvære sportsarrangementer, og det udnyttede de islamistiske mørkemænd i et uhyggeligt og velkoordineret angreb.

Tilsyneladende var hovedparten af de meget unge gerningsmænd franske statsborgere. Med andre ord er de vokset op i det franske samfund – men alligevel i en helt anden verden end de øvrige franskmænd. I ghettoernes og parallelsamfundenes lukkede verden, hvor helt andre værdier råder, og hvor en del tilsyneladende bliver opdraget med værdier, som er i åbenlys modstrid med de værdier, som de vestlige samfund bygger på.

Chokket står stadig malet i ansigterne. Ikke bare i Paris og i Frankrig, men også i Europa og resten af verden. Alle spørger sig selv, ”er vi virkelig i krig nu?” og ”kan det også ske her?”. Det kan det desværre. Terroristerne er blevet så avancerede og anvender kryptering, så efterretningstjenesterne har fået sværere ved at følge kommunikationen mellem terroristerne.

Imens holder Europa vejret. I store dele af Europa blev der i går afholdt et minuts stilhed for at mindes ofrene. I Folketinget markerede såvel medlemmer som ansatte dette i folketingssalen. Stilheden markerer, at vi står sammen i kampen mod det onde. Stilheden tvinger os til at reflektere over det uudgrundelige.

Samtidig foregår der en af de største efterforskningsindsatser i den nyere tids historie. Efterforskningen har trukket tråde til flere lande – herunder Belgien, hvor der er blevet foretaget flere anholdelser. En mistænkt gerningsmand er stadig på fri fod, og er nu en af de mest eftersøgte personer nogensinde.

Vi ved, at Islamisk Stat står bag. De har selv påtaget sig skylden. Det grufulde er, at deres angreb nu ikke kun retter sig mod bestemte personer eller arrangementer i vesten, men mod bløde mål. Det kan i princippet være os alle.

Gerningsmændene skal forfølges. Deres netværk skal optrevles. Men hvis vi lader os skræmme fra vid og sans, har mørkemændene opnået deres mål. Så har de sejret. Derfor skal vi vise dem, at vi ikke vil finde os i det. Vi skal gå ind i hverdagen med oprejst pande. Vi skal fortsat besøge restauranter. Vi skal fortsat gå til koncerter. Vi skal stadig kunne overvære en fodboldkamp.

Ord rækker ikke. Vi skal vise terroristerne vores foragt ved at stå fast på frihed og demokrati, samtidig med at vi bekæmper deres djævelske og barbariske terrororganisation med alle midler.