Valgforsker før EU-afstemning: Terrorangreb giver nej-partier fordel

Mandag den 16. november stod danskerne op til en ny uge efter den skelsættende weekend i Paris, hvor en række terrorangreb kostede i alt 129 personer livet.

De voldsomme angreb i den franske hovedstad kom lidt over to uger før danskerne skal til stemmeurnerne og afgive deres stemme om hvorvidt de ønsker mere eller mindre EU. Men allerede nu er det tydeligt, at weekendens angreb vil præge debatterne op til afstemningen og påvirke, hvor folk vil sætte deres kryds til afstemningen om retsforbeholdet den 3.december.

Det vurderer valgforsker Martin Vinæs Larsen, Ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Asyl- og indvandring afgør krydset i stemmeboksen

Ifølge valgforskeren giver terrorangrebene en lille fordel for nej-partierne, Liberal Alliance, Enhedslisten, men særligt Dansk Folkeparti. Selvom Danmark ved et ja til en tilvalgsordning tilslutter sig 25 retsakter, så handler ingen af retsakterne om asyl- og indvandringspolitik. Nej-partierne frygter dog, at en tilvalgsordning kan føre til en glidebane, hvor mere magt overgives til EU, herunder også beslutninger på asyl- og indvandringsområdet.

I forbindelse med efterforskningen af gerningsmændene efter weekendens angreb kom det frem, at der skulle være fundet et syrisk pas enten på eller nær en af mændene, som sprængte sig selv i luften udenfor Frankrigs nationalstation. Det er uvist, om passet er ægte eller om det tilhørte terroristen, men den græske minister for offentlig beskyttelse, Nikos Toskas fra Syriza, har sagt, at det fundne pas tilhører en person, der er kommet til den græske ø Leros i oktober.

Martin Vinæs Larsen mener, at Dansk Folkeparti vil slå på, at hele EU’s flygtninge- og indvandringspolitik er slået fejl. Partiet frygter, at beslutninger på det område fremover vil blive besluttet i EU, hvorefter et enkelt mandat i folketingssalen kan være udslagsgivende for, om Danmark stemmer for eller imod nye retsakter på områderne asyl og indvandring.  

- En stor del af vælgerne vil tænke på flygtninge- og indvandringspørgsmålet i stemmeboksen. Ovenpå terrorangrebene i Paris er det meget sandsynligt, at en del af nej-stemmerne vil afgives på baggrund af, at man frygter større indvandring, siger Martin Vinæs Larsen.

Europol

Valgforskeren forklarer dog samtidig, at terrorangrebene giver anledning til at ja-partierne slår på deres argument om hvor vigtigt det er, at Danmark stemmer for en tilvalgsordning og samtidig tilslutter sig de 25 retsakter, således at vi sikrer os, at vi også i fremtiden er del af Europol, der har til formål at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

- Over for nej-partierne står ja-partierne, der kan argumentere for, at et ja til en tilvalgsordning vil betyde, at vi fortsat er en del af Europol, så vi fortsat kan bekæmpe kriminalitet på tværs af landegrænser, hvilket terrorangrebet må siges at have været.

Martin Vinæs Larsen forklarer, at nej-partierne står til at få lidt flere stemmer end ja-partierne efter weekendens angreb, men at det er meget svært at se en fordel for den ene eller anden fløj. Situationen er simpelthen for kompleks.

Ja-partierne argumenterer for et tættere samarbejde i Europol, men overfor advarer nej-parterne, herunder Dansk Folkeparti, mod mere magt til EU på blandt andet området asyl- og indvandring.

Martin Vinæs Larsen forklarer samtidig, at en stor del af befolkningen samler sig om statsministeren og regeringen i kølvandet på et terrorangreb. Det kan betyde, at tvivlerne sætter kryds ved et ja til en tilvalgsordning, da regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti opfordrer til, at vælgerne stemmer ja.

For eller imod EU

Retsforbeholdet er en afstemning, der for mange danskere kan synes kompliceret og indviklet. Valgforskeren forklarer, at vælgerne ved komplicerede afstemninger ofte træffer beslutningen om hvor krydset skal sættes ved at stille sig selv et nemmere spørgsmål.

- I stemmeboksen stiller mange vælgere sig selv et mere simpelt spørgsmål, som ”Er jeg for eller imod EU?” eller ”Er jeg for eller imod større indvandring?”, forklarer Martin Vinæs Larsen.

Det betyder ifølge valgforskeren, at flere vælgere end før terrorangrebene i Paris vil stemme nej til en tilvalgsordning.

Deres bedste argumenter: Det mener partierne

Soc.dem.

Soc.dem.

Socialdemokraterne anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi skal stemme JA, så det danske politi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde og have de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som pædofile netværk, kvindehandel og indbrudsbander. Hvis vi vil blive ved med at have den tryghed, skal vi stemme JA den 3. december.

Foto: TV 2

Radikale

Radikale

Radikale anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA ved folkeafstemningen vil gøre det sværere at være kriminel og lettere at være dansker. Når kriminaliteten er grænseoverskridende, skal vores svar også være det. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Om så vi taler kriminalitet, forurening eller flygtningestrømme. Og fælles løsninger skal give os bedre muligheder. For når danskerne nyder frit at kunne rejse, arbejde og handle i hele EU, skal vi gøre det nemt og trygt. Det gør et stærkt Europa. Derfor siger vi JA.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Hvis man foretrækker, at det er de andre EU-lande, der bestemmer, om Danmark må være med i de dele af samarbejdet, som vi har lyst til at være med i, skal man stemme NEJ. For med et JA er det os selv og kun os selv, der vælger, hvad vi vil være med i. Med et NEJ, skal vi have lov af hvert eneste af de andre lande - hver eneste gang.

Foto: TV 2

Kons.

Kons.

Konservative anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal de fortsat være medlem af Europol. Desuden vil vi sikre danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande, mens vores virksomheder skal have bedre konkurrencevilkår, når de lever forretninger i andre EU-lande.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

NEJ-siden fremfører, at der er risiko for, at EU ender med at diktere Danmarks asyl- og udlændingepolitik – uden at befolkningen bliver hørt. Derfor har Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet garanteret, at de vil bruge deres vetoret til at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis der mod forventning skulle være et flertal i folketinget, der ønsker at Danmark indtræder i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

Foto: TV 2

SF

SF

SF anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Vi har en klar fordel af at deltage i politi- og retssamarbejdet i EU, så vi forbliver i Europol og sammen bekæmper kvindehandel, sikrer børns rettigheder, styrker fagforeningernes kamp mod social dumping og kæmper videre for solidariske løsninger på flygtningekrisen i EU. SF havde gerne set, at Danmark også deltager fuldt og helt i samarbejdet omkring flygtninge og asyl. Det kan kun løses i fællesskab. Et JA, er et vigtigt skridt mod mere samarbejde. 

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

Der er ikke nogen rigtig gode grund til at stemme NEJ til at styrke kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Foto: TV 2

LA

LA

Liberal Alliance anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- I dag skal befolkningen eller fem sjettedele af Folketingets medlemmer stemme for et forslag, hvis vi giver mere magt til EU. Ophæves retsforbeholdet, vil det fremover kun være halvdelen af Folketinget – eller snarere halvdelen af Europaudvalgets medlemmer – der kan lade EU bestemme mere. Det mener Liberal Alliance ikke, er en god ide. Dertil kommer, at vi ikke kan vide, hvordan det fremtidige lovgivningsbehov bliver, og har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Når det giver mening for Danmark at samarbejde om retspolitiske emner, skal vi selvfølgelig være med. Det er f.eks. godt at give borgere og virksomheder mulighed for at håndhæve deres lovlige krav om eksempelvis gæld på tværs af landegrænser. Det styrker retssikkerheden. JA-siden tager dog fejl når de tror, at det mål kun kan nås ved at kaste hele vores retsforbehold over bord. Vi kan godt respektere borgernes grundlovssikrede ret til inddragelse i suverænitetsspørgsmål og samtidig deltage nyttige samarbejder.

Foto: TV 2

Mod EU

Mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Et JA vil betyde, at et simpelt flertal på Christiansborg fremover kan sende magten over den danske retspolitik til Bruxelles uden at gennemføre en folkeafstemning. Det vil i praksis mindske befolkningens indflydelse og i stedet øge EU's indflydelse. Det er en glidebane mod større koncentration af magt i EU.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Det bedste argument for at stemme JA er, at nogle af de nye retsakter vil betyde, at virksomhederne nærmere kan opkræve penge fra borgere, som de mener skylder dem penge. Det har dog også væsentlige problemer i forhold til retssikkerhed for bogerne.

Foto: TV 2

DF

DF

Dansk Folkeparti anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, får Folketingets Europa-udvalg ret til frit at vælge blandt alle EU's retlige direktiver. Det betyder, at Danmark kan blive en del af EU's fælles udlændingepolitik. Det betyder, at en genindførelse af grænsekontrollen bliver umulig. Det betyder, at alle andre eu-landes myndigheder kan begære ransagninger eller aflytninger af danske statsborgere i Danmark. Det betyder, at danskere kan udleveres til straffesager i udlandet for noget, der i Danmark ikke er ulovligt. Helt grundlæggende betyder det, at EU får meget mere magt over Danmark og danskerne. Og det ønsker vi ikke.

Hvad er så det bedste argument for at stemme JA?

Der er reelt intet. EU-partierne vil jo gerne foregive, at afstemningen er for eller imod politiet, for eller imod straf til pædofile og den slags. Hvis det alene var sandt, ville vi også anbefale et JA. Hvis det var en afstemning om alene at indgå en aftale om fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi-samarbejde Europol, så ville dét være argument nok for et JA. Men det er det desværre ikke, derfor er der reelt ikke et godt argument for et JA. 

Foto: TV 2

Venstre

Venstre

Venstre anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme JA?

- Et JA vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at drive virksomhed. Ved at stemme JA bevarer vi det vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol. Danmarks politi skal fortsat være fuldt medlem af Europol, så politiet bedst muligt kan bekæmpe international kriminalitet som tyvebander, narko og børneporno. Vi skal ikke kaste Danmarks politi ud i usikkerhed, men sikre dem de bedste våben i kampen mod international kriminalitet.

Hvad er så det bedste argument for at stemme NEJ?

I Venstre argumenterer vi helhjertet for at stemme JA.

Foto: TV 2

EL

EL

Enhedslisten anbefaler et NEJ den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme NEJ?

- Internationalt samarbejde er godt, men det skal være demokratisk forankret. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU kunne bestemme over vigtige dele af retspolitikken. Regler for skilsmisser, forældremyndighed, strafniveauer, politi og meget mere vil fremover kunne besluttes længere væk fra befolkningen i et uigennemsigtigt og udemokratisk system. Det betyder mindre medbestemmelse og ringere retssikkerhed for borgerne. Og når vi først har overladt beslutningerne til EU, kan vi aldrig fortryde igen.

Foto: TV 2

Alt.

Alt.

Alternativet anbefaler et JA den 3. december.

Hvad er det bedste argument for at stemme, som I anbefaler?

- Mange af de problemer vi står over for, er grænseoverskridende problemer uden pas, der kræver internationale løsninger. Vi ønsker, at Danmark sidder med ved bordet, når der forhandles om fremtidens EU. For os hænger deltagelse og indsatsen for skabe et mere progressivt EU sammen. Vi så gerne, at danskerne stemte om hele retsforbeholdet inklusiv EU’s fælles asylpolitik. Det ville være mest demokratisk . Derfor siger vi: Ja, Men.

Hvad er det bedste argument for IKKE at stemme, som I anbefaler?

- Det er ikke demokratisk, at befolkningen ikke tager stilling til hele retsforbeholdet den 3. december. Vi skal værne om demokratiet. Selvom det er et vigtigt kritikpunkt, mener vi alligevel, at det vil styrke demokratiet for Danmark at få øget indflydelse gennem mere deltagelse i EU. Også selvom det ikke gælder alle retsakter. I Alternativet ønsker vi at styrke demokratiet ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Foto: TV 2

Svarene er indhentet via de forskellige partisekretariater.

Hvem er ja- og nej-partierne?

Partierne, der anbefaler et ja: Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet

Partierne, der anbefaler et nej: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU (bevægelsen sidder ikke i Folketinget, men har et af de 13 danske mandater i Europa-Parlamentet.)

Derfor stemmer vi om retsforbeholdet

  • Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Forbeholdet betyder, at vi ikke tilslutter os EU-regler om retlige og indre anliggender, som oftest varetages af politi eller retlige myndigheder.
  • Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative, Radikale og SF anbefaler at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning den 3.december 2015, hvor Danmark samtidig aktivt tilslutter sig 22 tilvalg af nuværende EU-retsakter for områderne politisamarbejde, strafferet, børn og familie samt handel over grænserne.
  • Derudover tilslutter Danmark sig tre retsakter, der ikke er endeligt udarbejdet, vedrørende Europol, Eurojust og PNR-registret, så der i alt vil være tale om tilslutning til 25 retsakter.
  • Ja-partierne vil fortsat takke nej til 10 af de retsakter, som vi i dag har et forbehold overfor. Blandt andre EU's asyl- og indvandringspolitik. 
  • Danskerne skal stemme om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning og ikke om at sløjfe retsforbeholdet fuldstændigt.