Valgforsker før EU-afstemning: Terrorangreb giver nej-partier fordel
Mandag den 16. november stod danskerne op til en ny uge efter den skelsættende weekend i Paris, hvor en række terrorangreb kostede i alt 129 personer livet.
De voldsomme angreb i den franske hovedstad kom lidt over to uger før danskerne skal til stemmeurnerne og afgive deres stemme om hvorvidt de ønsker mere eller mindre EU. Men allerede nu er det tydeligt, at weekendens angreb vil præge debatterne op til afstemningen og påvirke, hvor folk vil sætte deres kryds til afstemningen om retsforbeholdet den 3.december.
Det vurderer valgforsker Martin Vinæs Larsen, Ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Asyl- og indvandring afgør krydset i stemmeboksen
Ifølge valgforskeren giver terrorangrebene en lille fordel for nej-partierne, Liberal Alliance, Enhedslisten, men særligt Dansk Folkeparti. Selvom Danmark ved et ja til en tilvalgsordning tilslutter sig 25 retsakter, så handler ingen af retsakterne om asyl- og indvandringspolitik. Nej-partierne frygter dog, at en tilvalgsordning kan føre til en glidebane, hvor mere magt overgives til EU, herunder også beslutninger på asyl- og indvandringsområdet.
I forbindelse med efterforskningen af gerningsmændene efter weekendens angreb kom det frem, at der skulle være fundet et syrisk pas enten på eller nær en af mændene, som sprængte sig selv i luften udenfor Frankrigs nationalstation. Det er uvist, om passet er ægte eller om det tilhørte terroristen, men den græske minister for offentlig beskyttelse, Nikos Toskas fra Syriza, har sagt, at det fundne pas tilhører en person, der er kommet til den græske ø Leros i oktober.
Martin Vinæs Larsen mener, at Dansk Folkeparti vil slå på, at hele EU’s flygtninge- og indvandringspolitik er slået fejl. Partiet frygter, at beslutninger på det område fremover vil blive besluttet i EU, hvorefter et enkelt mandat i folketingssalen kan være udslagsgivende for, om Danmark stemmer for eller imod nye retsakter på områderne asyl og indvandring.
- En stor del af vælgerne vil tænke på flygtninge- og indvandringspørgsmålet i stemmeboksen. Ovenpå terrorangrebene i Paris er det meget sandsynligt, at en del af nej-stemmerne vil afgives på baggrund af, at man frygter større indvandring, siger Martin Vinæs Larsen.
Europol
Valgforskeren forklarer dog samtidig, at terrorangrebene giver anledning til at ja-partierne slår på deres argument om hvor vigtigt det er, at Danmark stemmer for en tilvalgsordning og samtidig tilslutter sig de 25 retsakter, således at vi sikrer os, at vi også i fremtiden er del af Europol, der har til formål at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
- Over for nej-partierne står ja-partierne, der kan argumentere for, at et ja til en tilvalgsordning vil betyde, at vi fortsat er en del af Europol, så vi fortsat kan bekæmpe kriminalitet på tværs af landegrænser, hvilket terrorangrebet må siges at have været.
Martin Vinæs Larsen forklarer, at nej-partierne står til at få lidt flere stemmer end ja-partierne efter weekendens angreb, men at det er meget svært at se en fordel for den ene eller anden fløj. Situationen er simpelthen for kompleks.
Ja-partierne argumenterer for et tættere samarbejde i Europol, men overfor advarer nej-parterne, herunder Dansk Folkeparti, mod mere magt til EU på blandt andet området asyl- og indvandring.
Martin Vinæs Larsen forklarer samtidig, at en stor del af befolkningen samler sig om statsministeren og regeringen i kølvandet på et terrorangreb. Det kan betyde, at tvivlerne sætter kryds ved et ja til en tilvalgsordning, da regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti opfordrer til, at vælgerne stemmer ja.
For eller imod EU
Retsforbeholdet er en afstemning, der for mange danskere kan synes kompliceret og indviklet. Valgforskeren forklarer, at vælgerne ved komplicerede afstemninger ofte træffer beslutningen om hvor krydset skal sættes ved at stille sig selv et nemmere spørgsmål.
- I stemmeboksen stiller mange vælgere sig selv et mere simpelt spørgsmål, som ”Er jeg for eller imod EU?” eller ”Er jeg for eller imod større indvandring?”, forklarer Martin Vinæs Larsen.
Det betyder ifølge valgforskeren, at flere vælgere end før terrorangrebene i Paris vil stemme nej til en tilvalgsordning.