Kære Ja-partier! Her er talen, som I IKKE vil høre …

Om tre uger skal jeres vælgere sætte et kryds ved enten ja eller nej, men de er i bund og grund ikke blevet klogere på, hvad det egentlig er, de skal stemme om. Og det er jeres skyld!

Hvis I spørger mig, er I jer ikke opgaven voksen i forhold til at forklare danskerne, hvad afstemningen den 3. december går ud på. For jeres kampagner er for langt de flestes vedkommende kammet over til at være skræmmekampagner, der bygger på forargelse og frygt - det gælder i særdeleshed ja-partierne, men det vender jeg tilbage til. Først vil jeg nemlig nævne Enhedslisten.

For I plejer at være rigtig gode til at opstille skræmmebilleder, når det gælder EU. I har tidligere udråbt EU som det store monster og tegnet imaginære billeder af Venstre-politikere, der spiser små børn til morgenmad.

Men – og det her havde jeg aldrig troet, jeg skulle sige til jer – med jeres kampagne om mere demokrati og mindre bureaukrati, er I faktisk et af de eneste partier med et positiv budskab. Det er en helt anden stil, end I plejer at køre og lad mig sige jer: Det virker – det har en positiv virkning på danskerne. Og hvis jeg var SF’er, eller socialdemokrat, ville jeg være bekymret. For med jeres kampagne appellerer I faktisk også til deres vælgere.

Jeg vil vende tilbage til SF senere, først vil jeg nemlig nævne Dansk Folkeparti, der i deres kampagne har meget til fælles med jer i Enhedslisten. Ja, I hørte rigtigt. For Dansk Folkeparti – jeres kampagne kommer bag på mig.

I nærmer jer den skingre tone, når I på jeres nye valgplakat skriver, at danskerne skal stemme nej, hvis de nogensinde vil have grænsekontrollen tilbage. Også her bliver jeg dog nødt til at tilføje et stort men - for med jeres valgplakat med nej til mere EU og nej til skræmmekampagner, har I slået hovedet på sømmet. Jeres kampagne er ikke speciel kontroversiel, den er tværtimod meget lige til, og budskabet er klart: Nej tak – underforstået: Det skal vi ikke have mere af.  Og mere behøver I faktisk ikke skrive.

Man kan næsten få tanken, at I med jeres kampagne har en agenda om indenrigspolitisk ikke at ville genere Venstre for meget i den her sag – det har Venstre med deres kampagne nu også brug for. Det vender jeg tilbage til.

For først vil jeg spørge jer Liberal Alliance: Hvor er I henne i valgkampen? Godt nok klarer Dansk Folkeparti og Enhedslisten sig ganske udmærket uden jer – og jeg ved, at Simon Emil Ammitzbøll på Twitter har meldt ud, at I slet ikke behøver en nej-plakat, men er det ikke på tide, at I melder jer på banen?

Samme spørgsmål kan jeg i øvrigt stille til jer Konservative. I har en ganske fin folder, der handler om at passe på Danmark. Der er et billede af det danske flag, den idylliske villavej og en cykel …… burde det egentlig ikke have været en bil, hvis det nu skulle have været helt i overensstemmelse med jeres ideologi?

Nå. Men er det virkelig dét? Det håber jeg ikke, for det giver da virkelig ingen mening overhovedet, at I ikke har spillet Bendt Bendtsen på banen. Han sidder i EU, har været formand for jeres parti, er populær på Fyn – for slet ikke at nævne, at MANDEN ER TIDLIGERE POLITIBETJENT.

Han ville have været den gode og troværdige pendant til den kvindelige politibetjent i Venstres kampagne. Det virker helt ærligt meget mærkeligt, og det får jer til at fremstå, som om I slet ikke satser på det.

Venstre derimod har satset – satset med en valgplakat, der er Morten Koch-idyllen værdig. Den kernesunde kvinde med det blonde hår. Det er jo i virkeligheden et nationalt-konservativt skønmaleri af landet – det land, som I i Venstre gerne vil bevare gennem et ja til blandt andet Europol.

Men Venstre: I har oversatset og er i stedet endt med en tilbageskuende skræmmekampagne, der i en sådan grad forsimpler, hvad det er danskerne skal stemme om, at de har vendt sig mod jer.

Og det har de ikke kun, fordi jeres valgplakat bringer tankerne tilbage til de kommunistiske og nazistiske propagandaplakater fra 1930’erne, 40’erne og 50’erne, men fordi det er følelsesporno.

Alligevel sidder jeg ikke med en lige så dårlig smag i munden, som jeg gør, når jeg kigger på Socialdemokraternes kampagne. For kære Socialdemokrater – jeres kampagne er om end endnu mere udtryk for følelsesporno, end Venstres er. Lars Von Trier kunne have fundet på jeres kampagne.

I virkeligheden er det godt tænkt – hvis det er sådan I har tænkt det – for jeres kampagne er en god opfølgning på Venstres kampagne om, hvad det er, I ja-partier vil bevare. I slår nemlig i jeres kampagne på, hvad der vil ske, hvis danskerne stemmer nej.

Men – og det er et stort men - når I fremhæver, at man skal stemme ja for at hjælpe politiet med at optrevle pædofile netværk, kammer det over og bliver desperat - ingen ønsker jo at stemme nej til at hjælpe politiet i kampen mod pædofile. Det gælder i øvrigt også kvindehandel, SF – som er en af jeres fire mærkesager i kampagnen.

I har i SF - i modsætning til De Konservative, som jeg var inde på tidligere – kørt en af jeres EU-parlamentarikere i stilling. Det er klogt at have en person, som danskerne kan identificere sig med, på jeres valgplakater. Det har mange af de andre partier ikke.

Men jeg er i tvivl om, hvorvidt Margrete Auken er den rigtige, for det er ingen hemmelighed, at hun deler vandene i jeres parti.

Det er dog også det eneste, der deler vandene i jeres kampagne, der er meget sober - og så meget nede på jorden, at den i virkeligheden ikke siger særlig meget. Det er som om, I har valgt at være til stede – hvilket jo er mere end man kan sige om De Konservative og Liberal Alliance – men at I også har truffet en beslutning om ikke at fylde så meget på ja-siden.

JA-men, vil Alternativet nu sikkert indvende - hvad er der nu i vejen med ikke rigtig at lave en kampagne.

Jeg ved, at det er svært for jer, fordi I er så delte i det her spørgsmål, men det er svært at blive klog på, hvor I står henne – og det ved jeg heller ikke, om danskerne ved.

Alligevel bliver jeg altså nødt til at rose jeres valgplakat, hvor I anbefaler et JAmen med et forbehold. Det har en virkelig positiv appel, og det samme er jeg ret sikker på, at jeres vælgere synes. Faktisk er jeg også ret overbevist om, at de danskere, der ikke stemmer på Alternativet, finder det appellerende, at I ikke flyder med strømmen og siger ja til hvad som helst.    

En valgplakat er dog også det eneste, det indtil videre er blevet til. Jeg glæder mig til at se, om der kommer mere fra jer.

JA’et går igen hos det eneste parti, som jeg endnu ikke har omtalt - De Radikale.

I kører en omvendt Dansk Folkeparti ved kun at skrive et stort JA – det grænser til det arrogante, men ligesom Dansk Folkeparti slipper I også godt af sted med det. I har nemlig så godt styr på jeres kernevælgere, at I heller ikke behøver at skrive andet.

Det kan næsten også kun være derfor, at I i jeres kampagne slår på blandt andet cyberkriminalitet – det er der nemlig ikke mange, der går særlig meget op i …. med undtagelse selvfølgelig af jeres kernevælgere.

Men kunne I ikke godt have tænkt lidt mere ud af boksen og med jeres kampagne prøve at ramme nogle af de vælgere, som ikke stemmer på De Radikale, ligesom Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet gør? Men det er måske dét, som Radikal Ungdom forsøger med deres kampagne om begejstrede børnelokkere? Den har jeg ikke så meget andet at sige om end at: Jeg håber, det er en joke.

Så, kære ja-partier. I har måske allerede set skriften på plakaten? Hvis ikke, vil jeg blot nævne, at I har tre uger tilbage til at komme ind i kampen - hvis I altså vil undgå at ende i samme situation, som Venstres Uffe Ellemann-Jensen og Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen stod i efter danskernes nej til Maastricht-aftalen i 1992 og afstemningen om euroen i 2000.