Derfor taber ja-partierne den digitale krig om EU-valget: - Voldsom skæv start

De partier, der anbefaler et ja i den kommende folkeafstemning om EU-retsforbeholdet den 3. december, er kommet virkelig dårligt fra start. Sådan lyder det fra Benjamin Rud Elberth, der er digital chef hos PR-bureauet Geelmuyden Kiese.

Han mener, at de største af ja-partierne – især Venstre og Socialdemokraterne – har ramt fuldstændig skævt med deres digitale kampagne indtil nu. Og det får partierne slag for på de digitale medier.

- Lige nu ligner det et digitalt nej. Nej-partierne har så meget overvægt lige nu, så hvis den negative dagsorden, partierne selv har sat på de sociale medier, flytter stemmer, så er det her alvorligt for ja-partierne.

Ja-partiernes kampagner er kammet over af frygt for et nej

Benjamin Rud Elberth fremhæver blandt andet Venstres og Socialdemokraternes kampagner. For mens Venstres valgplakater af flere bliver sammenlignet med nazistiske, fascistiske og kommunistiske propagandaplakater fra 1930’erne, insinuerer Socialdemokraterne med dets valgplakat ifølge en række digitale meningsdannere, at man ikke er for bekæmpelse af pædofile netværk eller kriminelle bander, hvis man stemmer nej til afskaffelsen af EU-retsforbeholdet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Samme vurdering kommer fra Jon Kiellberg, der er kommunikationsrådgiver og politisk analytiker i Kiellberg Kommunikation. Ja-partierne er så bange for, at danskerne stemmer nej den 3. december, at deres kampagner er kammet over, lyder det:

- Det bliver ekstremt forsimplet, og danskerne bliver i bund og grund ikke det mindste klogere på, hvad de egentlig skal stemme om. Det kammer over til at blive forargelses- og frygtkultur, og derfor er der mange, der får antipati overfor Venstre og Socialdemokraterne.

Har ikke brugt krudt på at teste kampagnerne

Venstres partisekretær, Claus Richter, har overfor Information forsvaret regeringspartiets EU-kampagne med, at Venstre ”denne her gang har valgt at gøre noget ekstra ud af plakaten til en folkeafstemning.”

Både Benjamin Rud Elberth og Jon Kiellberg er imidlertid af den direkte modsatte opfattelse:

- Mange af partierne bruger ikke særlig meget krudt på at forklare sig. De ved udmærket, at danskerne ikke interesserer sig for EU, så ja-partierne har nærmest opgivet den her valgkamp på forhånd. Det er den dårligste informationskampagne nogensinde, når det gælder EU-valg - i stedet er det skingert, og det bliver banalitetsbuskaber, man kører med, siger Jon Kiellberg.

Benjamin Rud Elberth fremhæver, at især Venstre og Socialdemokraterne normalt tester kampagneudtryk og –budskaber:

- Det kan man undre sig over, men i det her tilfælde lader det til, at de ikke har syntes, at valgkampen var betydningsfuld nok til at teste deres kampagneudtryk. For hvis de havde gjort det, havde de potentielt fundet ud af, at kampagnen har den direkte modsatte virkning.

#WTF: Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere

Radikal Ungdoms kampagne slår dog alle, når det gælder om at ramme fuldstændig skævt, siger Benjamin Rud Elberth om kampagne ”Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere.”

Artiklen fortsætter under billedet:

- Det er en fuldstændig vanvittig kampagne. Det er simpelthen så mærkeligt og så underligt, at man kun kan tænke, at det er en direkte digital fejlkampagne. Men de fortsætter med at begå fejl ved at forsvare deres kampagne på de sociale medier, i stedet for bare at trække den tilbage med det samme, siger han.

Han fremhæver desuden, at ja-siden hele tiden brillerer ved at begå småfejl, som f.eks. da SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, måtte komme med en beklagelse efter at have beskyldt nej-partiet Enhedslisten for at fjerne SF’s valgplakater på Nørrebro i København. Undskyldningen kan du se her.

Ja-partierne har provokeret og oversatset

Anderledes godt går det for nej-partierne - Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Ikke fordi partierne, ifølge Benjamin Rud Elberth, indtil videre har kørt en videre spektakulær kampagne, men fordi de har holdt sig til de klassiske kampagnebudskaber.

Samtidig har nej-siden dog fået god hjælp fra ja-partierne, der har oversatset med simple kampagner, som provokerer danskerne, lyder det:

- Nej-siden har ikke forsøgt noget nyt og provokerende som ja-partierne – og de har ikke lavet stramme kampagnebudskaber som ja-partierne. Ja-partierne har oversatset, og de har tabt mere end nej-partierne har vundet ved at provokere blandt andet de digitale meningsdannere, siger han.

Nej-siden har også fået uventet hjælp fra en anden kant - det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Den omvendte verden: Enhedslisten kører positiv EU-kampagne

Ifølge Jon Kiellberg skyldes nej-partiernes kampagnesucces dog ikke kun ja-partiernes evne til at ramme skævt i forhold til danskerne. For på trods af at Enhedslisten måtte trække en fejlagtig påstand om Europol tilbage på de sociale medier, så har nej-partiernes kampagne indtil nu været positiv og fornuftspræget – noget som ja-partierne ellers plejer at have patent på i en folkeafstemning om EU.

Artiklen fortsætter herunder:

Og det får ifølge Jon Kiellberg nej-partierne til denne gang at fremstå mindre skingre end ja-partierne. Han fremhæver blandt andet Enhedslistens kampagne: ”Stem nej. For åbenhed og demokrati – bevar retsforbeholdet.”

- Det er den omvendte verden af, hvad vi tidligere har set. Partiet har jo ofte sammen med Europabevægelsen udråbt EU som det onde monster, men denne kampagne er et nybrud fra Enhedslistens side. Kampagne indeholder positive budskaber, og de er gået væk fra onde tegninger, siger Jon Kiellberg.

Nej-partier får hjælp af ”satire-troldehæren fra den korte Kirsten”

Specielt en ting – som hverken ja- eller nej-partierne har haft nogen som helst indflydelse på – har dog især vendt det hele på hovedet og har ”taget røven” på ja-partierne, som Benjamin Rud Elberth siger. Og ja-partiernes reaktion har ikke gjort situationen bedre på blandt andet de sociale medier.

- Ja-partierne bliver latterliggjort af satire-troldehæren fra den korte Kirsten (Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Radio 24syvs satireprogram ”Den korte Radioavis”, red.). Der er tre uger til, danskerne skal stemme, og ja-partierne bliver betragtet som klynkere, fordi de har brokket sig over satiren, siger han og henviser blandt andet til kritikken fra to venstre-politikere.

Artiklen fortsætter under videoklippet:

Han fremhæver, at det bliver svært for ja-partierne at vende den folkestemning, der lige nu dominerer de sociale medier – der er faktisk nærmest umuligt. Derfor skal ja-partierne nu lægge et ekstremt tryk på det faktuelle på de sociale medier for at bringe seriøsitet tilbage på banen.

- Problemet er, at når man forsimpler budskaber, så taler man ned til danskerne – og det provokerer mange. Det er slemt at provokere de digitale meningsdannere, lyder der fra Socialdemokraternes tidligere digitale kampagnechef.