S bør ikke acceptere stramninger på flygtninge både herhjemme og ude i verden
Ønsker vi færre flygtninge? Så er der kun én metode, der virker: giv dem et håb om en fremtid i deres eget land. Og hvordan gør vi det? Udviklingsbistand. Bistand i form af humanitær hjælp i kriseområder og langsigtet udvikling i fattige lande, der potentielt kan blive nye afsenderlande for flygtninge og migranter.
Der bliver ikke færre flygtninge i verden, bare fordi Danmark strammer udlændingelovgivningen. Vi forsøger bare at placere aben et andet sted.
Når et menneske er parat til at sætte sit barns liv på spil i en faldefærdig gummibåd på Middelhavet, er desperationen åbenbar. En desperation, som bl.a. kommer af, at verden har halveret madrationerne til flygtningene fra Syrien – fordi ingen lande vil hoste op med de nødvendige ressourcer. Nu melder Danmark sig i flokken af lande, der løber fra regningen. Og strammer samtidig for flygtninge, der kommer hertil.
Derfor må også vi socialdemokrater tale med en meget klar stemme i denne sag, som er en af de største udfordringer, den vestlige verden står overfor. Vi skal ikke hoppe med på den blå vogn. Vi skal stille krav til finansloven. Fordømme besparelserne. Udpensle både det umenneskelige og det logisk forkerte i at lade verdens flygtninge sejle deres egen sø. Og derfor er det dybt bekymrende, at vi først lægger os fladt ned og accepterer udlændingestramninger som de nye fattigdomsydelser. Integrationsydelsen, hvor voksne mennesker forventes at kunne leve for omkring 5.000 kr. om måneden – blot for at S kan komme ind til forhandlingsbordet og stramme endnu mere. Og derefter accepterer at gå til forhandlinger om finansloven uden krav om at fjerne eller reducere regeringens planlagte besparelser på udviklingsbistanden. Det hænger simpelthen ikke sammen ude i den virkelige verden. Vil vi ikke hjælpe flygtninge her, må vi gøre det der, hvor de kommer fra.
Argumentet vi hører er, at der alligevel er flertal for både stramninger og besparelser. Så kan vi jo lige så godt acceptere det uafvendelige. Men nej, der er en meget alvorlig konsekvens, som ikke rigtig er kommet frem i lyset. Hvis vi indgår en aftale, så gælder den også selvom et fremtidigt flertal måtte mene noget andet. Går vi fx med i en aftale om integrationsydelsen, forpligter vi os til at fastholde den lave integrationsydelse, også selvom der skulle komme et rødt flertal efter næste valg. Det er jo helt ubærligt.
Derfor må aftaler af den slags, som går direkte imod traditionel socialdemokratisk politik, have en udløbsdato. Vi kan simpelthen ikke stå som garanter for at føre blå politik i en fremtidig rød regering. Og vi kan ikke vende ryggen til den helt åbenlyse indsats for at forebygge flygtninge: udviklingsbistand.
Taktiske hensyn må vige for klar tale. Svaret på flygtningekrisen er ikke mindre hjælp til verdens fattige og forfulgte – tværtimod, det er mere hjælp.