Tre partier smidt ud fra politiforhandlinger: Uhørt
Enhedslisten, SF og Alternativet er ude af forhandlingerne om en ny flerårig aftale for politiet.
For at være med i en politiaftale skulle partierne acceptere besparelser på ungdomsuddannelserne på omkring 500 millioner kroner om året, fremgår det af et brev til forligskredsen, som flere medier, herunder TV 2 er kommet i besiddelse af.
- Partier, der ønsker at deltage i de videre forhandlinger, skal imidlertid tilkendegive, at de er parate til at påtage sig et politisk ansvar, hedder det i papiret, der fastslår at kravet er en "normalisering af det statslige omprioriteringsbidrag, så det også omfatter ungdomsuddannelserne". En manøvre, der vil indkassere ekstra 500 millioner kroner årligt.
Af brevet fremgår det også, hvordan der skal findes flere penge, hvis besparelserne på ungdomsuddanelserne ikke slår til. Så vil "en yderligere andel af provenuet fra normaliseringen af det statslige omprioriteringsbidrag på FFL16 (dvs. kulturområdet og de videregående uddannelser) ligeledes indgå som finansiering", står der.
Det ville partierne ikke være med til, så nu er de ikke længere velkommne til forhandlingerne, der foregår i Finansministeriet.
EL: Aldrig prøvet noget lignende
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har kun hovedrysten til overs for regeringens forhandlingsteknikker og siger, at hun "aldrig har prøvet noget lignende".
- Vi skal selvfølgelig finde pengene, men at man slet ikke er klar til at diskutere, hvor de skal komme fra ved ultimativt at sige, at de skal komme fra ungdomsuddannelserne, lugter lidt af, at de slet ikke vil have os ved bordet, siger hun til Ritzau.
Pernille Skipper fastslår, at Enhedslisten var nødt til at stå af, når regeringen kræver besparelserne på at ungdomsuddannelserne.
Partiet er kommet med en række andre finansieringsforslag, men regeringen har ifølge Pernille Skipper hverken været til at "hugge eller stikke i".
SF: Regeringen fører revolverpolitik
Hos SF er man også ærgrerlig af at være ude af forhandlingerne, fortæller retsordfører Lisbeth Bech Poulsen. Partiet har ellers tidligere været med i politiforlig.
- Det er revolverpolitik. Det er ikke en måde at forhandle på. Det var enten ja eller nej til det her, siger hun og fortsætter:
- Det er uhørt opførsel. Vi har forsøgt at sige, lad os nu tale om det. Man kan ikke forud for et møde diktere, at man kun kan møde op, hvis man accepterer de nedskæringer. Vi vil ikke være med til at stikke sparekniven dybt ind i erhvervsskoler og gymnasier. Det vil blandt andet betyde, at den vigtige reform af erhvervsskolerne, vi var med til at lave, vil falde på jorden med et brag, siger Lisbeth Bech Poulsen.
AL: Uacceptabelt
Alternativets retsordfører, Josephine Fock, er også noget overrasket over fremgangsmåden fra regeringens side.
- Det undrer mig, at regeringen gør det på den måde. Jeg kan ikke forstå, at man ikke vil have alle partier med fra starten. Vi synes, det er problematisk at tage pengene fra ungdomsuddannelserne. Det er at skære på dem, der skal forme vores fremtid. Derfor synes jeg vi skulle have diskuteret os frem til hvordan vi skulle finde pengene, siger hun til TV 2.
Hun beskriver regeringens fremgangsmetode som "uacceptabel".
- Reelt er det slet ikke en forhandling. Det vidner om, at regeringen slet ikke ønsker at have os med, siger hun.
Forhandlingerne om politiforliget fortsætter mandag eftermiddag, onsdag og fredag. Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er stadig inde i varmen.
- Regeringens forslag til finansiering kan vi godt acceptere, hvis vi får et godt politiforlig. Så kan det være, at vi i de videre forhandlinger om finansloven finder nogle penge, som kan kompensere ungdomsuddannelserne, siger DFs retsordfører Peter Skaarup til TV 2.