Hjorts heldige hånd
Skiltet er det første, man ser, når man kommer ind. Og noget nær det sidste, når man går ud. Finansminister Claus Hjort Frederiksens kontor er ikke kun domineret af et stort skrivebord med sager, notater og andet i bunker, der klart overskygger et lille sofaarrangement i modsatte hjørne. På skrivebordet står skiltet i øjenhøjde med det Danmarks-berømte retoriske spørgsmål: ”Hvor skal pengene komme fra?”.
Et spin som politisk kunsthåndværk. Arvet fra generationer af finansministre, der med eller uden skilt satte samme dagsorden. Og overtaget af andre som senest statsministeren, der under et tirsdagsbesøg i Korsør satte Mette Frederiksen stolen for døren i spørgsmålet om en dagpengereform med præcis samme spørgsmål: ”Hvor skal pengene komme fra”.
Uden indbygget statistisk usikkerhed tør jeg godt allerede nu slå fast, at både bag de lukkede døre over forhandlingsbordet og uden for, når ministre og forhandlere møder medierne, vil spørgsmålet med afstand blive det mest gentagne: ”Hvor skal pengene komme fra”.
På den led har Hjort haft en heldig hånd med sit spin. Til gengæld savner han nok svaret. Foreløbig melder de fleste partier pas. Regeringen har serveretten og må selv svare på sit spørgsmål.
Et tal
Hjorts udspil er et tal. Efter at have brugt regnestokken på Venstre-maner er han nået frem til et beløb på 1,7 milliarder kroner. Det er, hvad der er til rådighed til de mange ønsker, der i antal og omfang nærmest sætter rekord efter en valgkamp, hvor de færreste holdt sig tilbage.
Og pengene er ved at være brugt allerede. Det kommende politiforlig tager broderparten. Nu kommer Kristian Thulesen Dahls og Mette Frederiksens krav om ”nye penge” til det reviderede dagpengesystem endda oveni.
Yderligere krav om mere kernevelfærd, konservative ønsker om lettelser i grundskylden og den lange og forargede liste over alle de af regeringens besparelser, som et flertal lover ud af finansloven, rammer den tomme pengekasse med et ekko.
Frederiksens svar
Alligevel kan der være en vis ræson i, at Mette Frederiksen igen og igen svarer på Hjorts spørgsmål med et ”det må han selv svare på”. De 1,7 milliarder er jo finansministerens tal og spin. Et kasseeftersyn har suget tre milliarder ud af budgettet, hævder han. Socialdemokraterne og Corydon er næppe enige med ham i, at de snød på vægten. Samtidig har Hjort indført et forsigtighedsprincip. Regeringen vil kun acceptere et underskud på 0,4 procent af BNP, hvor den forrige SR-regering gik helt til budgetlovens og EU’s grænse på 0,5 procent. En forsigtighed til et par milliarder. Hvis Hjort Frederiksen valgte at være lige så uforsigtig som sin forgænger, behøvede han ikke stille sit spørgsmål om pengene til politi- og dagpengeforlig. Så tog han dem bare af kassen.
Finansministeren har selv kaldt de kommende forhandlinger for de sværeste i mands minde. Der ingen penge at gøre godt med. Ikke en ”bøjet femøre”, som han ynder at kalde sin mangel på klingende mønt. Men det er altså delvist selvvalgt.
Med de blå
Besværet bliver ikke mindre af, at socialdemokraterne formentlig nok går med i en række af de store forlig som politi og dagpenge, men næppe er med i den endelige finanslovsaftale, selv om Mette Frederiksen i øjeblikket spinner sin store interesse. Finansloven bliver med de blå partier, med mindre regeringen tvinges ud i et kludetæppe med aftaler med skiftende flertal om det hele, men ikke med et fast flertal om alt. I så fald får Hjort hverken svar på sit spørgsmål eller orden i kassen.
Så klart, at finansministeren foretrækker at få Konservative og Liberal Alliance foruden Dansk Folkeparti med i et fast flertal om finansloven. Men hvad er der f.eks. til Liberal Alliance, når socialdemokraterne har taget deres på dagpengene og SF med Alternativet uden om Anders Samuelsen og Co. er med til at sikre boligjobordningen til mindst 800 millioner kroner. Det er til at forstå, at det mindre blå parti har svært ved at finde en grimasse, der kan passe. Thulesen Dahl blokerer for yderligere besparelser og Hjort Frederiksen bliver ved med sit spørgsmål, når Samuelsen ikke giver et svar, det er muligt at finde flertal bag.
I weekenden 7.-8. og måske mandag 9. november må Claus Hjort Frederiksen dog selv stille med et svar. Der ventes finansloven nemlig at falde på plads. Men når de politiske reportere vender hans spørgsmål til et: ”hvor kom pengene så fra?”, så har han nok et nyt spin på plads – på trods af skiltet på skrivebordet.