Overblik: Det tager partierne med til forhandlinger om politiforlig

Folketingets partier mødes onsdag klokken 8 for at tage hul på forhandlingerne af det nuværende politiforlig, der udløber ved årsskiftet.

Og særligt siden terrorangrebet i København i februar er partiernes retsordførere med jævne mellemrum kommet med udmeldinger om, hvordan det danske politi skal styrkes fremover.

Mens nogle partier ønsker flere betjente, så vil andre gå ind for et mere mobilt politi.

Tv2.dk har her samlet et lille overblik over, hvad de enkelte partier vil arbejde for i de kommende forhandlinger.

S vil have et mere mobilt politi

Set fra Socialdemokraternes synspunkt er mobile politistationer en måde at bruge betjentenes ressourcer mere effektivt på. Det har partiets retsordfører Trine Bramsen forklaret.

- Vi er optaget af, at vi har et fleksibelt politi, og det er fordelen ved mobile politistationer. De kan rykke ud, hvor der er begyndende uro, eller hvor der er problemer, der skal håndteres, siger Trine Bramsen om forslaget, der møder opbakning fra Venstre.

Ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, er mobile stationer en god ide, men han ser dog hellere, at man sikrer flere betjente i fremtiden.

Socialdemokraterne vil også forsøge at lette presset på Danmarks grænser ved at forhandle sig frem til flere betjente i grænseområderne, som skal patruljere og efterforske den grænseoverskridende kriminalitet.

Dansk Folkeparti overbyder De Konservative

Netop flere betjente er blandt ønskerne hos flere af Folketingets partier, der gennem den seneste tid har haft flere bud på et passende antal.

Mens De Konservative mener, at det vil være tilstrækkeligt med 1.500 ekstra betjente, så mener Dansk Folkeparti, at der skal 2.000 flere betjente til at klare arbejdspresset. Især hvis der skal opklares flere forbrydelser i Danmark.

- Danskerne har brug for mere tryghed i dagligdagen. Vi kan desværre se, at der kommer specielt omrejsende kriminelle til Danmark. Det skal vi sætte ind over for, siger retsordfører Peter Skaarup til TV 2.

Derfor kræver Dansk Folkeparti helt konkret, at politikorpset skal udvides med 2.000 betjente over de næste 10 år.

Venstre vil efterforske alle indbrud

Selvom politiet er presset og prioriterer indsatsen efter flygtningekrisen og terrorangrebet i februar, så vil Venstre arbejde for, at alle indbrud i Danmark skal efterforskes i fremtiden.

- Antallet af indbrud i Danmark er faldet med 16 procent. Men vi skal have emnet på bordet i kommende forhandlinger om et politiforlig. Er der én ting, jeg vil fremhæve, er det, at hvert eneste indbrud skal efterforskes, siger Preben Bang Henriksen.

Kortere uddannelse

Derudover vil Venstre foreslå at omlægge politiets grunduddannelse, så det bliver muligt at uddanne politibetjente på to år frem for de nuværende tre år.

Ifølge TV 2’s oplysninger vil der efter den nye grunduddannelse være mulighed for videreuddannelse og specialisering. En mulighed, der også forelægger efter den nuværende treårige uddannelse, men fremover får betjentene formentligt ikke mulighed for at kalde sig professionsbachelor efter grunduddannelsen.

Forslaget møder opbakning fra Dansk Folkeparti.

Enhedslisten vil sikre døre og vinduer

Enhedslisten var ikke med i den foregående politiaftale, men har meldt sig klar til at indgå i de kommende forhandlinger om den næste.

Foruden flere betjente slår partiets retsordfører, Pernille Skipper, også et slag for, at danskerne skal være bedre til at sikre deres døre og vinduer:

- Danmark har flere indbrud end mange andre lande har, og det er blandt andet fordi, vi ikke er lige så gode til at sikre vores døre og vinduer, som de er i andre lande. Det kunne man godt lovgive om, så nye vinduer og døre var sikret bedre, siger partiets retsordfører Pernille Skipper til TV 2.

Enhedslisten vil også arbejde for at få flere betjente ud i landdistrikterne og på gaden i de udsatte områder.

Sådan kategoriserer politiet opgaver

Kategori 0: Arrangementer og opgaver, som er til orientering for lokalpolitiet og/eller beredskabet. Disse opgaver er ikke ressourcekrævende.
Kategori 1: Arrangementer og opgaver, som er af kort varighed, og som kan løses med få ressourcer. Disse sager håndteres af vagtchefen med personale fra det daglige beredskab (det primære beredskab).
Kategori 2: Arrangementer og opgaver, som kræver flere ressourcer og/eller er af længere varighed. Disse arrangementer og opgaver visiteres til stationsenhedens planlægningssektion, hvorefter stationsenheden, overtager ansvaret for opgavens planlægning og udførelse.
Kategori 3: Arrangementer og opgaver, som er ressourcekrævende og kræver tværgående koordinering. Disse arrangementer og opgaver håndteres af operativ stab med særligt tildelt personale. Planlægningen foregår under overordnet ledelse af den ledende politiinspektør i beredskabsenheden og under ledelse af den udpegede operationsansvarlige politi- eller vicepolitiinspektør i regi af Planlægnings- og sikkerhedssektionen. Den logistiske planlægning foregår i Sektionen for operativ logistik.
Kategori 4: Arrangementer og opgaver, der er ressourcekrævende, og som kræver tværgående koordinering og en længere planlægningsperiode. Disse sager håndteres af en særlig nedsat stab og løses med særligt tildelt personale. Planlægningen foregår under overordnet ledelse af den ledende politiinspektør i Beredskabsenheden og under ledelse af den udpegede operationsansvarlige politi- eller vicepolitiinspektør i regi af Planlægnings- og sikkerhedssektionen. Den logistiske planlægning foregår i Sektionen for operativ logistik. Kilde: Evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i København