Forsker: Dagpengeudspil er et eksperiment pĂĄ et primitivt grundlag

Vi mennesker udskyder vigtige handlinger, overvurderer os selv, tænker kortsigtet og laver overspringshandlinger.

Den nedslående karakteristik af homo sapiens finder man på side 19 i Dagpengekommissionens hovedrapport – og den falder arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, for brystet.

– Hvis der er nogen ledige, der læser det her kan de opfatte det som en kollektiv fornærmelse. Mig bekendt er medlemmerne af kommissionen økonomer, men her lyder de som psykologer, siger han til TV 2.

Når kommissionen beskriver den ledige sådan, skyldes det ifølge Henning Jørgensen, at man bygger på den anglo-amerikanske forskningstradition, der kaldes adfærdsøkonomi. Og som – ifølge ham – rummer et både ”primitivt og negativt” menneskesyn.

– Mennesket opfører sig slet ikke så rationelt, som økonomer gerne vil have. Det, der i teorien burde være rationel adfærd viser sig tit at være i modstrid med hvordan folk faktisk agerer. Så prøver man at korrekse adfærden ved at indrette systemet anderledes, forklarer Henning Jørgensen.

Intet belæg for at sige, at det virker

Det er ifølge ham første gang, man i Nordeuropa bruger adfærdsøkonomi i så vid udstrækning, som dagpengekommissionen gør. Og det er risikabelt, mener han.

– Der er ikke noget empirisk belæg for at sige, at adfærdsøkonomi virker – og slet ikke på danske forhold. Det siger kommissionen heller ikke. Man skriver faktisk, at man ikke har sikker grund under fødderne. Det er altså et politisk eksperiment, vi er vidne til.

Dagpengekommissionens anbefalinger bygger ifølge Henning Jørgensen på, at der kommer et opsving.  

– Hvis der kommer en ny finanskrise, bliver det ikke nogen velfungerende reform, siger han.

Han er heller ikke begejstret for den underlæggende præmis, der er i rapporten om at, ledige skal være mere villige til at tage job til mindre løn.

– Det er en helt anden dagsorden end bare at reformere dagpengesystemet, bemærker han.

I stedet burde kommissionen have lyttet mere til virkeligheden.

– Jeg arbejder i en anden tradition, hvor vi laver analyser af hvordan folk opfatter tingene og hvordan de synes, de skal handle. Vi taler med folk og laver spørgeskemaer – laver empirisk forskning. Det kunne man have brugt. Jeg savner også, at man tager mere højde for danske forhold end tilfældet er, lyder kritikken fra Henning Jørgensen.

Nina Smith afviser kritikken

Kritikken fra Henning Jørgensen preller fuldstændig af på formanden for Dagpengekommissionen, professor i økonomi, Nina Smith, Aarhus Universitet. 

– Jeg ved snart ikke om jeg skal grine eller græde. Henning Jørgensen plejer at skose os økonomer for at være neoklassiske og for at være alt for optaget af idéen om det rationelle menneske. Men mennesker er ikke altid rationelle, og det er den erkendelse, vi har gjort os, siger hun til TV 2.

Netop derfor har Dagpengekommissionen i sit arbejde trukket på andet end blot økonomiske incitamenter - men foruden økonomi og brugt elementer fra sociologi og psykologi. 

– Det er det, Henning Jørgensen og andre har kritiseret os for ikke at gøre i årtier. Nu er det så et problem, at vi gør det, siger hun.

FAKTA: Dagpengekommissionen

Dagpengekommissionen, som kommer med sine anbefalinger mandag klokken 13, blev nedsat i juni sidste ĂĄr.

  • Den daværende SR-regering nedsatte 27. juni sidste ĂĄr en dagpengekommission med henblik pĂĄ at undersøge, hvordan det mere end 100 ĂĄr gamle dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked.
  • Kommissionen bestĂĄr af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter, der skal undersøge dagpengesystemet.
  • Medlemmerne er professor Nina Smith, professor Michael Rosholm, professor Jon Kvist, professor Jens Kristiansen, professor Bertil Holmlund, LO-formand Harald Børsting, FTF-formand Bente Sorgenfrey, DA-direktør Henrik Bach Mortensen og cheføkonom Jan Olsen.
  • Kommissionen skal undersøge, hvordan man forenkler og afbureaukratiserer dagpengesystemet, og om det er robust nok i forhold til et mere integreret europæisk arbejdsmarked.

 Kilde: Beskæftigelsesministeriet.