Fem års politisk mareridt finder sin afslutning

Det er fem års politisk mareridt, som i dag finder en foreløbig afslutning, når Dagpengekommissionen præsenterer deres længe ventede udspil. Fem år, der kostede Thorning-regeringen uendelig meget intern ballade, opgør i folketingsgruppen, i regeringen med R og SF og i forhold til fagbevægelsen. Plus et ukendt antal vælgere.

Konklusionen på Thornings manglende evne til at indfri valgløfterne og de radikales kolde afvisning af en lempelse af dagpengereglerne, blev nedsættelsen af en kommission, der skulle finde de vise sten – nemlig en ny dagpengeordning, der var mere attraktiv for lønmodtagerne, men ikke måtte blive dyrere end det hidtidige.

Sådan kommer det ikke til at gå. En ny dagpengeordning – som formentlig aftales inden jul - bliver med garanti adskillige hundrede millioner dyrere end den nuværende – selvfølgelig afhængig af, hvordan ledigheden vil udvikle sig de næste år.

Alle vil have en løsning

Men partierne har en kolossal fælles interesse i at finde en løsning.

Venstre og regeringen SKAL have en løsning på plads, for ellers løber Løkke og Claus Hjort en betydelig risiko for, at der udenom regeringen etableres et flertal for en ny dagpengeordning. Det er med pistolen for brystet, man forhandler. Dansk Folkeparti har også stort interesse i et forlig. Det var Thulesen Dahl, der stod fadder til den nuværende ordning og det var ham, der måtte erkende, at ledigheden var langt større – og dermed også dagpengeproblemerne – end man havde forudset.

Siden da har DF talt varmt for en mere rummelig dagpengeløsning. Under valgkampen afgav han et fast løfte – og tog SFs Pia Olsen Dyhr med i en aftale om en ny dagpengeløsning. Hvis ikke DF skal beskyldes for klokkerent løftebrud, skal partiet med i en ny aftale.

Thorning kunne ikke levere

For S-formand Mette Frederiksen er det et langt mareridt, der skal finde en permanent løsning.

Det var hendes regering, der afgav det hellige løfte, at den dagpengeordning, som Løkke, Thulesen Dahl og Margrethe Vestager havde besluttet ville blive ændret efter et valg. Det var et valgløfte, som Thorning bankede ud i granit.

Men hun kunne ikke levere varen. Vestager sagde stejlt nej – og udstillede dermed den magtesløshed, som kom til at præge hele Thorning-perioden på dagpengeområdet. Og som gav uendelig meget ballade med den ene syge forklaring efter den anden, men ingen politiske gennembrud i forhold til en ubøjelig Vestager, som ikke ville ændre på sit forlig med de borgerlige.

Det blev Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister, skulle finde på den ene mere kunstfærdige og utilstrækkelige læsning efter den anden for at dække over, at S var impotent på dagpengeområdet.

Men det sled også på hende.

Mette Frederiksen har derfor brug for en ny reform inden næste valg – den sag skal simpelthen demonteres. Derfor vil S også en aftale – sammen med V og DF.

Går Radikale med?

Om andre partier går med er mere usikkert. LA ser ingen som helst grund til at gøre dagpengesystemet mere attraktivt. Det er simpelthen ikke deres sag. Enhedslisten går heller ikke med. De mener grundlæggende, ledige stort set skal kunne leve et helt liv på dagpenge – og så rummeligt vil ingen andre partier gøre ordningen. Tilbage er SF, R og K – plus Alternativet, som er usikre kort i forhandlingerne. Ligesom det er usikkert, hvor mange penge de ledige selv skal finansiere en ny ordning med – og hvor mange Hjort trækker op af statskassen.

Den radikale Morten Østergaard har signaleret interesse for at være med, også selv om ordningen bliver dyrere end det hidtidige dagpengesystem. Det må siges at være noget af et kursskifte siden Vestager stejlt afviste enhver indrømmelse på dette område overfor Helle Thorning.

Hos S er opfattelsen, at hvis R tilbage i årene havde været noget mere lydhøre overfor de socialdemokratiske kvaler på dagpengeområdet og accepteret en anden løsning, vilkle meget have set anderledes ud i dansk politik. Måske også valgresultatet i juni. Ingen bærer et større ansvar for kvalerne på dette felt end R, synes S og SF.

Derfor var Socialdemokraterne også i tvivl om de skulle le eller græde, da Morten Østergaard i forrige uge meddelte, at hvis det bare handlede om penge, skulle, man såmænd nok finde frem til en ny dagpengeordning. Hvis han virkelig mente det, hvorfor var de radikale så ikke kommet til lommerne for tre år siden? spurgte man i den socialdemokratiske lejr. De radikale vil formentlig lægge sig tættere på de blå end de røde under de kommende forhandlinger – derfor vil Løkke gerne have dem med og Mette Frederiksen har også interesse i et dagpengeforlig, der låser de radikale til efter et kommende valg og måske meget længere.

Nu skal der lukkes ned

For Venstre er sagen først og fremmest et spørgsmål om at finde en løsning, der kan samle et bredt flertal. Løkke og Hjort kan ikke risikere, at der dannes flertal udenom regeringen. Det vil være alt for ydmygende og politisk belastende. Derfor kommer de til at bruge flere penge på dagpegeordningen, end de bryder sig om. Det er ingen vindersag for Venstre, men det må heller ikke blive en taber.

Hvor meget et dagpengeforlig vil koste, afgør de kommende måneders forhandlinger. De vil også bestemme, hvor mange eller få partier, der er med i et forlig. Men en ting er sikkert: Løkke, Thulesen Dahl og Mette Frederiksen har en stor fælles interesse: At få dagpenge-mareridtet lukket ned. Derfor ender det i et bredt forlig.