OVERBLIK: Det ved vi allerede, at dagpengekommissionen vil foreslå

Når dagpengekommissionen klokken 13 mandag spiller ud med sine konklusioner, sætter den punktum for over et års arbejde. De ni medlemmer – fem eksperter og fire repræsentanter for arbejdsmarkedets parter – har været i gang siden juni 2014, hvor den tidligere SR-regering nedsatte kommissionen for at få et bud på et tidssvarende dagpengesystem.

Et lavere lønnet job straffes ikke i dagpengesats

Ifølge Ritzau foreslår kommissionen også, at dagpengesatsen ikke skal sættes ned, hvis ledige kortvarigt tager et job til en lavere løn end den, deres dagpengesats oprindeligt var beregnet ud fra.

Ifølge de gældende regler risikerer man at få justeret sin dagpengesats ned, hvis man som ledig tager et lavtlønsjob i nogle måneder. Den foreslåede ændring skal ifølge kommissionen tilskynde til, at ledige "skal turde tage alle job".

Længere dagpengeperiode

I september blev dele af konklusionerne lækket til dagbladet Politiken. Her fremgår det, at dagpengeperioden forlænges fra to til tre år, mens den månedlige ydelse nedskæres.

Månedlig optjening

Kommissionen vil ifølge Politikens oplysninger åbne op for, at man fremover optjener to måneders dagpengeret for hver måned, man er i job. Det er særligt en fordel, hvis man har midlertidige og kortvarige ansættelser. Til gengæld foreslår kommissionen, at ydelsen reduceres med fem procent, hvis man har optjent ret til dagpenge i under et år.

Lavere dimittendsats

Tidligere i oktober kunne TV 2 Finans fortælle, at kommissionen foreslår at sænke den sats, nyuddannede kan få – den såkaldte dimittendsats – fra de nuværende 82 til 78 procent af den fulde dagpengesats.

Karensdage

Samtidig skal der indføres otte årlige selvbetjente karensdage – to i kvartalet – hvor man ikke modtager dagpenge. Disse dage bortfalder dog, hvis man i hvert kvartal har arbejdet i 15 dage. Det er ifølge TV 2 Finans’ oplysninger dog ikke en enig indstilling.

LO, FTF og AC, som alle repræsenterer lønmodtagerne, er efter sigende kun indstillet på at indføre tre årlige karensdage. Karensdagene betyder, at dagpengesystemet bliver en smule billigere, fordi dagene ryger helt ud af systemet.  For den enkelte ledige vil det betyde en nedgang fra 678 kroner dagligt til 645 kroner. Altså 33 kroner mindre hver dag.

Afhængig af løn – ikke timer

Endelig kunne Berlingske Nyhedsbureau også fortælle i oktober, at kommissionen vil gøre det sværere for de lavtlønnede at få dagpenge. Hvor retten til dagpenge i dag beregnes ud fra antallet af timer kan det fremover ende med en model, hvor man skal have tjent mindst 17.700 kroner om måneden i de år, man har optjent retten til dagpenge. Det vil ifølge beregninger fra kommissionen angiveligt betyde, at omkring 1.500 danskere slet ikke vil kunne få dagpenge.

Forbruges i timer – ikke uger

Dagpengekommissionen vil ifølge Berlingske Business også anbefale, at dagpengeperioden fremover forbruges i timer og ikke i uger. I dag koster det en hel uges dagpengeret, hvis man arbejder i to dage og er ledig i tre. Det er en ”stor gevinst” for LOs medlemmer, lyder det fra organisationens formand Harald Børsting.

Overskydende timer afskaffes

Som reglerne er i dag, får man først dagpenge, når man har afspadseret sit overarbejde. Har man haft et job, hvor man har fået løn for mere end 37 timer ugentligt, får man først dagpenge den dag, man har ’brugt’ alle de ekstra timer op. Den regel afskaffes ifølge Berlingske Business.

Uenighed om pengene

De nye tiltag vil ifølge TV 2s oplysninger koste ca. 1,2 milliarder kroner. Heraf tager lønmodtagernes repræsentanter i LO, FTF og AC forbehold for cirka halvdelen af den finansiering, resten af kommissionen er nået til enighed om, altså 600 millioner kroner. Sagt med Harald Børstings ord er lønmodtagernes problem med at finde penge, at ”der er jo ingen grupper i dagpengesystemet, som vi synes har for meget, og som skriger på besparelser”.

Kilde: TV 2 Finans, Ritzau, Berlingske Business og Politiken.