Politik

A-kasse: Tre ud af fire ledige føler sig mindreværdige

af

Tilværelsen som arbejdsløs er præget af både skam og mistillid fra omverdenen. Det viser en ny undersøgelse, som Userneeds har foretaget for a-kassen Min A-kasse.

Her fremgår det blandt andet, at 71 procent af de arbejdsløse har oplevet at føle sig mindreværdig på grund af ledighed. 51 procent af de ledige oplever, at omverdenen ser ned på dem, mens 31 procent en eller flere gange har undgået at deltage i et socialt arrangement for at slippe for at svare på hvad de laver.

35-årige Katrine Arnfred fra København er en af dem, der er kommet ud af ledigheden. Hun fik sit første faste fuldtidsjob på et kommunikationsbureau fire og et halvt år efter hun blev færdig som cand.mag. i kommunikation og kulturstudier fra Roskilde Universitet – og hun kan sagtens tilslutte sig undersøgelsens konklusioner.

- Det er enormt opslidende for ens selvværd at være arbejdsløs. Det handler meget om den måde, vi som samfund håndterer arbejdsløshed på. Det at have et lønarbejde bliver tillagt så stor værdi, at det bliver vores primære identitet, siger hun til TV 2.

Følelsen at at være udenfor

Det betyder, at det har ganske store konsekvenser, hvis man ikke har et arbejde.

- Man kommer meget let til at føle sig uden for fællesskabet og som en, der ikke rigtig kan bidrage med noget.

Og det endda selv om Katrine Arnfred gennem størstedelen af sine år som ledig lavede noget. Hun havde projekt- og deltidsansættelser og var i løntilskud og virksomhedspraktik. Hun tror, meget af den negative retorik skyldes, at medierne har taget politikernes retorik til sig.

- Det har været med til at skabe det blik, der er på arbejdsløse som nogen, der ikke gider. Det paradoksale er, at der ikke er job nok til alle. Det er et strukturelt problem er. Men det er der ingen, der gider have fokus på, for det er lettere at have fokus på den enkeltes skyld, lyder det fra Katrine Arnfred.

Håbløst at sænke satserne

Hun er alt andet begejstret over de foreløbige udmeldinger fra Dagpengekommissionen, der blandt andet indebærer et forslag om at sænke dimittendsatsen med fire procent.  Den sats, hun selv var på gennem alle sine år som ledig.

- Det er håbløst. Man kan ikke plukke håret af en skaldet, men det kan man så åbenbart alligevel. Selv om det kun er fire procent, betyder det enormt meget for mange mennesker i forhold til grundvilkår. Det er ikke bare tal i en statistik, men mennesker, det går ud over, lyder det fra Katrine Arnfred.

49-årige Esben Målev, der har været jobsøgende i tre år, påpeger, at det ikke var en dovenskabsbombe, der eksploderede i 2008. Hans pointer kan du høre i videoklippet herunder.

- Folk vil gerne arbejde, folk vil gerne være selvstændige, og folk vil gerne kunne klare sig selv. Så tag dog at give dem noget respekt og før en politik, der rent faktisk skaber job, lyder det blandt andet fra Esben Maaløe.

Undersøgelsen fra Userneeds er gennemført blandt 515 repræsentativt udvalgte personer, der indenfor de sidste 24 måneder har været eller er ufrivilligt ledige. 

FAKTA: Dagpengekommissionen

Dagpengekommissionen, som kommer med sine anbefalinger mandag klokken 13, blev nedsat i juni sidste år.

  • Den daværende SR-regering nedsatte 27. juni sidste år en dagpengekommission med henblik på at undersøge, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked.
  • Kommissionen består af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter, der skal undersøge dagpengesystemet.
  • Medlemmerne er professor Nina Smith, professor Michael Rosholm, professor Jon Kvist, professor Jens Kristiansen, professor Bertil Holmlund, LO-formand Harald Børsting, FTF-formand Bente Sorgenfrey, DA-direktør Henrik Bach Mortensen og cheføkonom Jan Olsen.
  • Kommissionen skal undersøge, hvordan man forenkler og afbureaukratiserer dagpengesystemet, og om det er robust nok i forhold til et mere integreret europæisk arbejdsmarked.

 Kilde: Beskæftigelsesministeriet.