TV 2 erfarer: Regeringen vil lave en kortere politiuddannelse

Regeringen vil foreslå at omlægge politiets grunduddannelse, så det bliver muligt at uddanne politibetjente på to år frem for de nuværende tre år.

Det erfarer TV 2.

Forslaget, der endnu ikke er meldt officielt ud, kommer mindre end uge før Folketingets partier på onsdag mødes for at tage hul på forhandlingerne af det nuværende politiforlig, der udløber ved årsskiftet.

Claus Oxfeldt, der er formand i Politiforbundet, kan ikke bekræfte, at en ændring af politiuddannelsen er på vej, men direkte adspurgt, om det i forhandlingerne om et nyt politiforlig kunne være en idé at forkorte politiuddannelsen for at få frigjort flere midler, svarer han:

- Alt er i spil. Alle gode idéer hilses velkommen. Vi er parate til at kigge på noget utraditionelt, siger han.

Ifølge TV 2’s oplysninger vil der efter den nye grunduddannelse være mulighed for videreuddannelse og specialisering. En mulighed, der også forelægger efter den nuværende treårige uddannelse, men fremover får betjentene formentligt ikke mulighed for at kalde sig professionsbachelor efter grunduddannelsen.

Peter Kofod Poulsen, medlem af Folketingets retsudvalg for Dansk Folkeparti, siger til TV 2, at forslaget lyder spændende, og at Dansk Folkeparti ikke er afvisende.

- Vores hovedprioritet er, at vi får nogle betjente igennem og øget antallet af betjente i den danske politistyrke, siger Peter Kofod Poulsen og tilføjer om overvejelser i forbindelse med betjentenes faglighed, når uddannelsen bliver kortere:

- Det lægger også nogle krav i forhold til efteruddannelse, så vi kan sikre, at styrken har en høj faglighed også i fremtiden.

Massive udfordringer for politiet

Regeringens forslag om en kortere politiuddannelse kommer efter en længere periode med store udfordringer problemer hos det danske politi.

Sygemeldingerne blandt danske politibetjente i store dele af landet er eksploderet siden angrebet på Krudttønden i februar. Det viser opgørelser af fraværet i månederne marts, april og maj i år i forhold til de samme måneder sidste år.

Massivt overarbejde betyder, at der ikke er nok arbejdskraft tilbage på de lokale politistationer. Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har man ifølge betjentenes tillidsmand helt opgivet at efterforske indbrud.

Samtidig er det danske politi er lige nu truet af en reel pensionsbombe. Ud af de 10.520 betjente i Politiforbundet, er 1.280 over 60 år, hvilket betyder, at de i princippet kan smide politiskiltet fra sig nu og gå på pension.

Og i mandags kunne Berlingske fortælle, at politiet er så presset af andre opgaver, at anmeldelser om indbrud bliver nedprioriteret, hvilket betyder at færre bliver opklaret.

Politiske forhandlinger venter

Regeringen har i sit finanslovsforslaglagt op til, at der skal bruges flere penge på politiet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 1,7 milliarder kroner til "højt prioriterede områder", og det er her, at pengene til et styrket politi i udgangspunktet skal findes.

Vigtigt er det at bemærke, at der ved politiforligets udløb ved årsskiftet opstår den situation, hvor det vil koste 600 millioner kroner bare at bevare de nuværende bevillinger til politiet, og at midlerne derfor hurtigt kan løbe op.

På Christiansborg synes der at være bred politisk enighed om flere betjente, men der er ikke så mange penge at gøre godt med, og derfor skal der findes kreative løsninger, som billigt kan få flere betjente hurtigt ud i politikorpset.