Mette F. og Helle Thorning dukker op i ens tøj

Tirsdag åbnede Folketinget efter sommerferien, og torsdag var det tid til den store åbningsdebat. Efter folketingsvalget, hvor Helle Thorning-Schmidt tabte til Lars Løkke Rasmussen og de borgerlige og herefter gik af som formand for Socialdemokratiet, tog den nye formand Mette Frederiksen i det nystartede folketingsår teten på talerstolen.

Dømt efter første øjekast, bliver der ikke den store forskel på de to. Mette Frederiksen troppede nemlig op iført sort tøj med en mørkeblå blazer. Nede på ’tilskuerrækkerne’ sad Helle Thorning-Schmidt - iført nøjagtigt ens tøj.

Træk i slideren herunder og se deres tøj til åbningsdebatten:

Om det var et tilfælde eller et stunt vides pt. ikke, dog har Helle Thorning-Schmidt nederdel på, mens Mette Frederiksen har bukser på.

Det var dog værd at bemærke, at også De Radikales Morten Østergaard havde valgt en næsten identisk outfit:

Formanden fra SF, Pia Olsen Dyhr, har valgt at dele den manglende jakkekoordinering på Twitter og understreger samtidig, at jakken på hendes profilfoto er sort og ikke mørkeblå. Samtidig gør hun og andre brugere på Twitter opmærksom på, at langt de fleste mandlige politikere har ens tøj på.

Berlingskes poltiko.dk vælger på twitter at understrege pointen om, at mændene har det samme tøj på, selvom en skarp følger gør opmærksom på, at de ikke har samme farve skjorte på, mens en anden ironisk understreger, at politikerne med valget af det ensartede tøj gør det sværere at se forskel på partierne.

Politisk var der nye toner fra den nye socialdemokratiske formand. Frederiksen åbnede sin ordførertale med at slå fast, at man ikke kunne forbedre dagpengesystemet tilstrækkeligt, hvis man ikke brugte flere penge på det.

– Det er aldrig et selvstændigt mål at bruge flere penge. Og ud fra hvad vi indtil nu har kunnet erfare, er der muligheder inden for den nuværende ramme. Men det er afgørende, at vi nu får skabt et robust dagpengesystem, sagde hun.