Fire åbningsdebatter, der gik over i historien
Når formanden i dag ringer med klokken i folketingssalen er det for at tage hul på en debat, der typisk varer 13-14 timer. Åbningsdebatten handler formelt om statsministerens tale fra i tirsdags – men mange af folketingsmedlemmerne kommer sikkert også til at bruge krudtet på alt det, Lars Løkke Rasmussen ikke sagde.
Rammerne er vide, og der er blevet sagt lidt af hvert gennem tiderne. Vi har været i arkivet for at finde nogle af guldkornene.
1997: Nyrup afbrød mødet for at udskrive valg
Tilbage i 1997 overraskede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ved ud på aftenen at afbryde åbningsdebatten for at indkalde ”de ansvarlige partier” til møde på hans kontor. Regeringen var usikker på Folketingets opbakning til en økonomisk reform, og ville derfor sikre sig, at man kunne tælle til 90 mandater.
– Regeringen finder, at alle realistiske muligheder skal afprøves, uden at vi går på kompromis med den nødvendige økonomiske politik. Jeg anmoder derfor om, at mødet udsættes i tre timer, sagde han.
Regeringspartneren Radikale Venstre havde bemærket, at hverken Venstre eller Konservative ønskede et valg, men derimod var ganske samarbejdsvillige. Drøftelserne endte derfor med, at regeringen fortsatte.
1999: Nyrups angreb på Dansk Folkeparti
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) brugte i 1999 en af sine replikker i åbningsdebatten på et direkte angreb på Dansk Folkeparti. Det skete efter en intens debat om udlændingepolitik, hvor fronterne var trukket skarpt op. Der blev sagt barske ting, og det var der grund til, fastslog Nyrup.
– Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede. Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig - set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!
Kommentaren har redet Dansk Folkeparti og særligt partiets stifter og nuværende formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, som en mare. Hun mener, at Poul Nyrup Rasmussen burde sige undskyld. Selv har han ved flere lejligheder afvist at kommentere på angrebet fra dengang.
Se eksemplet i videoen øverst i artiklen - og Pia Kjærsgaards reaktion herunder.
2007: Svend Auken redder Thorning-Schmidt
Helle Thorning-Schmidt var på talerstolen for at diskutere boligskat med VK-regeringen i 2007, da debatten pludselig blev kortere end hun havde regnet med. I formandsstolen sad Svend Auken, der ”reddede” hende ved at give ordet videre.
– Socialdemokraterne bringer ikke forhøjelse af boligskatterne ind til forhandlingsbordet om en eventuel skattereform. Boligskatterne kan kun ændres som led i en samlet skattereform, som kun kan vedtages, hvis et af de tre store borgerlige partier er med. Det skulle undre mig, hvis den borgerlige side af dette Folketing ikke har forstået budskabet nu - trods alt, lød det fra Thorning-Schmidt.
– Så siger vi tak til ordføreren, siger Svend Auken.
– Nåh, lyder det forundret fra Helle Thorning-Schmidt, hvorefter ordet går til Pia Kjærsgaard.
Se klippet herunder:
2009: Thorning-Schmidt er ikke for stram
Det kammede over i lummerhed, da Venstres Eyvind Vesselbo i en ellers sober diskussion om udlændingepolitik fastslog:
– Det er ikke sådan, at jeg anklager fru Helle Thorning-Schmidt for at være for stram.
Det fik partifællen Jacob Jensen til at grine bag ham, og måske derfor tilføjede Vesselbo ”altså i politikken”. Den tilføjelse fik Socialdemokraternes daværende formand Helle Thorning-Schmidt til at bryde sammen af grin.
Se klippet herunder: