Vismænd uenige med regeringen om budgetunderskuddet
De økonomiske vismænd og Finansministeriet ser vidt forskelligt på, hvordan de offentlige finanser har det.
Da finansminister Claus Hjort Frederiksens i forbindelse med den nye regerings kasseeftersyn i august gjorde status over statens økonomi, viste Finansministeriets beregninger en betydelig ubalance.
Den såkaldte strukturelle saldo - hvor man forsøger at tage højde for de aktuelle konjunkturer - viste dengang et underskud i 2015 på 0,7 procent af BNP.
Budgetloven tillader kun et underskud på 0,5 procent af BNP, og derfor har regeringen i forbindelse med sit finanslovsforslag strammet op på udgiftssiden, så man lever op til kravene.
Spørgsmålet er dog, om det er nødvendigt. I udkastet til efterårets vismandsrapport opgør Det Økonomiske Råds formandskab nemlig den strukturelle saldo til at udvise et overskud på 0,3 procent i år.
Og hvor Finansministeriets prognoser viser underskud på den strukturelle saldo helt frem til 2019, er der overskud i den samme periode, hvis man bruger Det Økonomiske Råds beregningsgrundlag.
- Forskellen kan især forklares med, at Det Økonomiske Råd skønner højere strukturel beskæftigelse og et højere strukturelt BNP end Finansministeriet, hedder det blandt andet i udkastet.
Flere økonomer kritiserede i tirsdagens udgave af Børsen finansministeren for ikke at ville offentliggøre de tal, der ligger til grund for Finansministeriets beregninger og som kan forklare de forskellige resultater.
Både Finansministeriet og afdelingschef Lars Haagen Pedersen afviser dog, at de forsøger at skjule noget.
- Vi har ikke til hensigt at være lukkede, og vi tager gerne en diskussion om det her, hvis der er brug for det, siger Lars Haagen Pedersen til Børsen.
Uanset, at Det Økonomiske Råd og Finansministeriet altså er uenige om den strukturelle saldo, så er de enige om, at det er på sin plads med finanspolitiske stramninger fra og med næste år.
Regeringens finanslovsforslag vil ifølge beregningerne reducere BNP-væksten med 0,25 procent, og så vil det mindske det faktiske underskud på den offentlige saldo, som befinder sig betænkeligt tæt på EU's grænse på tre procent af BNP.
- Dette vurderes at være rimeligt afstemt med den forventede konjunkturbedring og udviklingen i de offentlige finanser, hedder det i udkastet til vismandsrapporten.