Retoriker: Løkkes tale var både elegant og raffineret

Mange virkemidler fra den retoriske værktøjskasse - uden at det blev for meget. 

Sådan lyder vurderingen af Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale fra den administrerende direktør for retorikvirksomheden Rhetor, Kell Jarner Rasmussen.

Han har skrevet talrige taler og fungerer desuden som dommer ved den internationale talerpris Cicero Speechwriting Award.

– Det var en rigtig god tale set med retoriske briller. Der er en sammenhæng i talen, der pudsigt nok passer perfekt med hovedbudskabet, nemlig at der skal være sammenhæng i Danmark. Talen afspejler altså indholdet i sin form. Det er ret elegant, siger han.

Inspireret af teatrets verden

Åbningstalen er ifølge Kell Jarner Rasmussen rig på retoriske virkemidler af den slags, man også kan finde hos William Shakespeare og Thomas Kingo. Eksempelvis laver Løkke en såkaldt kiasme, hvor han ’twister’ ordene:

”Der er tale om ”byudvikling i det åbne land.” Og det betragtes som ”i strid med statslige interesser.” Som jeg ser det, er det loven, der er i strid med borgernes, landsbyens, kommunens og Danmarks interesser.”

Der er også en såkaldt epanastrofe, hvor en sætning begynder med samme ord som den foregående ender med.

”Uden arbejdspladser. Ingen velstand. Uden velstand. Ingen velfærd. Uden velfærd hænger Danmark ikke sammen socialt.”

– Det er noget, man normalt ser på teatret. Det siger noget om, hvor talekunsten i Danmark er på vej hen. Det er sirligt, men det kammer ikke over og bliver for kunstigt, vurderer Kell Jarner Rasmussen.

Løkke gjorde som Luther

I modsætning til mange talere bevægede Lars Løkke Rasmussen sig på et enkelt tidspunkt ud af manuskriptet og udstedte en garanti for, at der bliver afholdt en ny folkeafstemning, hvis der er flertal for at deltage i EUs asylpolitik.  Det er ifølge Kell Jarner Rasmussen et stærkt virkemiddel.

– I verdenshistoriens største tale brød Martin Luther King ud og talte om sin drøm. Når man taler uden manus, bliver man friere i udtrykket, siger han.

I forhold til sin forgænger i Statsministeriet, Helle Thorning-Schmidt (S), var der knapt så meget historiefortælling i årets åbningstale. Men der var nogle elementer. Vi hørte om Brigitte fra Næstved, der havde sendt ham en e-mail, ligesom vi fik et eksempel fra den virkelige verden med en 83-årig hofteopereret mand.

”Sidste måned talte jeg med Olaf Sørensen på 83 år. Han blev hofteopereret i maj og lå på intensiv i 40 dage på grund af komplikationer. Det svækker et menneske. Men da jeg mødte Olaf, var han ved godt mod. På kun otte dage havde han lært at rejse sig fra kørestolen og gå uden at holde i gelænderet.”

Det bliver ifølge Kell Jarner Rasmussen en ”dokumentation” for den politik, statsministeren fører.

– Så ser vi værdien af den politik, han går ind for, siger han.

En mester i at frame

I et andet eksempel sættes der ikke navn på. Det er næppe nogen tilfældighed.

”Tag et par på kontanthjælp. De er over 30 år. De har tre børn. Hvis den ene får et arbejde til godt 220.000 kroner om året, så giver det kun cirka 1.400 kroner ekstra til familien hver måned. Måske er der dem, der overvejer, om det er det værd?”

– Havde han givet den familie kød og blod, ville han stå og tale dårligt om folk. Der hvor han taler dårligt om danskerne, bliver han abstrakt, og der hvor han taler godt, er han konkret. Det er ganske raffineret, siger Kell Jarner Rasmussen.

Noget af det mest markante i talen er de mange eksempler på framing – den måde, Løkke fremstiller verden på. Det er en af statsministerens retoriske spidskompetencer, mener han.

– Han har en framing, der går på, at regeringen har lavet ”et kasseeftersyn”. Den tidligere regering har været uansvarlig, så nu mangler der penge. Det skaber nærmest et billede af, at nogle revisorer har været i gang. Det betyder, at vi ikke har råd til udviklingsbistand. Det er den tidligere regerings skyld ifølge Lars Løkke.

Ved at bruge framing får man publikum til at se i én bestemt retning.

– På den måde overser folk, at man også kan se sagen fra den anden vinkel. Det er Løkke en mester i, og det er effektivt, men ikke i alle tilfælde redelig talekunst, siger Kell Jarner Rasmussen.

Det stærkeste eksempel på framing handler om planloven.

”Haveejere langs kysten skal da ikke spørge om lov til at sætte et højbed eller et gyngestativ op. Og hvorfor er der nogen, der ikke må bygge et skur til en havkajak?”

– Det her ville Johanne Schmidt-Nielsen nok have formuleret noget anderledes. Hun ville nok have talt om private, rige boligejere, der sætter hegn op på stranden, så den almindelige dansker ikke kan få lov til at opleve naturskønheden. Eksemplet fra Løkkes tale er enormt tilforladeligt og hverdagsagtigt. Loven forhindrer os i noget, vi alle sammen gør. Det er det, framing kan, siger Kell Jarner Rasmussen.

Hele Lars Løkke Rasmussens tale kan læses her

Hvad er Folketingets åbning?

  • Det nye folketingsår er fastsat til at starte den første tirsdag i oktober. 
  • Det er bestemt via Grundloven, at Folketingsåret skal starte på dette tidspunkt.
  • Normalt går Folketinget på sommerferie efter Grundlovsdag 5. juni og samles først igen den første tirsdag i oktober klokken 12. Det er dog ikke en daseferie.
  • Åbningen betegnes som en festdag, og begivenheden bliver markeret på flere måder - heriblandt med deltagelse af de kongelige.
  • Torsdagen efter er der, traditionen tro, åbningsdebat i Folketingssalen. En debat, der typisk tager mange timer.