Tove Fergo er død
Tidligere kirkeminister og folketingsmedlem, sognepræst Tove Fergo (V) er død, 69 år gammel. Hun sov ind søndag, oplyser familien til Ritzau.
Fergo blev uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1972 og fungerede som sognepræst ved Simon Peters Kirke på Amager fra året efter.
Det var en klassisk social indignation, der i 1988 fik hende til at opstille til Folketinget. Hun kritiserede den måde, man tvangsfjerner børn på. Hun mødte en ung mor, der havde fået sin lille pige tvangsfjernet, som bad om hjælp. Tove Fergo gik med moren til møder med myndighederne og oplevede på den måde, hvordan det sociale system virker. De oplevelser gjorde hende så vred, at hun besluttede blive politisk aktiv.
Det sociale engagement blev et kendetegn for hendes politiske karriere. Hun var i en årrække socialordfører og stillede i den egenskab utallige spørgsmål til ministre, som hun også indkaldte i adskillige samråd.
- Jeg ønsker at leve i et samfund, hvor der et plads til ligeværd og respekt for hinanden. Et samfund, hvor det ikke er systemet, der bestemmer, men hvor den enkelte har størst mulighed for individuelt at indrette sit liv, sagde Tove Fergo selv om sit politiske drive, der i 1990 fik hende til at opstille til Københavns Borgerrepræsentation.
Efter at have været opstillet til Folketinget i Rådhuskredsen siden 1988 skiftede hun i 1990 til Gentofte- og Hellerupkredsene, der i 1994 gav hende valg. Da Anders Fogh Rasmussen dannede regering i 2001 blev Tove Fergo udpeget til kirkeminister som den første sognepræst i 28 år.
Som kirkeminister formåede Tove Fergo at skabe debat om sit område. Hun lagde sig frygtløst ud med både biskopper, provster, præsteforeningen og menighedsrådene. Det skabte opmærksomhed omkring et ministerium, der normalt ikke fylder det store i mediebilledet.
Afblæst salmebog og rod i økonomien
Først afblæste hun det arbejde med en ny salmebog, der havde været i gang i ti år. Det var mildt sagt ikke populært. Landets ti biskopper blev fortørnede og efter et krisemøde fik biskopperne sort på hvidt, at salmebogen er deres anliggende. Daværende biskop over Århus Stift, Kjeld Holm, kaldte det "nødvendigt" at få ministerens løfte på skrift. Her måtte hun også anerkende, at det er det enkelte meninghedsråd, der bestemmer om de vil tælle kirkegængerne.
Kirkeministeriet var i de år også plaget af rod med økonomien. Rigsrevisionen påviste i 2003 et gevaldigt rod i folkekirkens såkaldte fællesfond, som er den milliard-store konto, hvorfra lønninger til landets præster udbetales. Regnskaber og budgetter for fonden sejlede, og det fremgik af undersøgelsen, at egenkapitalen var negativ. En hær af økonomer måtte udrede moradset. Ydermere havde Kirkeministeriet indgået nogle problematiske leasingaftaler, og der var uenighed om, hvem der havde skylden.
Og endelig var der en uheldig sag om en ekstraordinær lønforhøjelse til Tove Fergos mand, sognepræst Peter Fergo. Her fik ministeriet en næse - men Tove Fergo slap, da hun ikke var direkte involveret.
"Pressen var fuld af løgn"
Tove Fergos vagt blev kort. Hun var kun minister i én periode - frem til valget i 2005, hvor hun ikke selv opnåede genvalg til Folketinget. Ny kirkeminister blev Bertel Haarder. Valgresultatet skyldtes det, Tove Fergo selv beskrev som kaldte pressens "løgnagtige påstande".
- Man har ikke kunnet finde nedgørende karakteristikker nok. Offentligheden - vælgerne - må jo tro, at det, der er skrevet i aviserne, er rigtigt. Det er det ikke, harcellerede hun dengang over for TV 2.
Også internt i Venstre var Tove Fergo en politiker ved sine meningers mod. Blandt andet langede hun hårdt efter partiets linje på folkeskoleområdet. Nærmere bestemt støtten til en 35 timers skoleuge.
- Venstre er dog et liberalt parti og det at lægge beslag på hele barnets tid - gøre det obligatorisk at børnene skal passes hele dagen - bryder jeg mig simpelthen ikke om. Det er socialisme i bund og grund, ikke liberalisme, sagde hun dengang til Berlingske Nyhedsbureau.
Tove Fergo har ifølge Ritzau været på sygeorlov fra arbejdet som sognepræst siden august.