EL, R, ALT og SF: Trist, urimeligt og ren symbolpolitik

Regeringen, de øvrige borgerlige partier og Socialdemokraterne får ikke just roser for den netop indgåede aftale om et nyt indfødsretscirkulære.

Reglerne spænder i forvejen ben for alt for mange, lyder det fra Enhedslisten.

- Antallet af mennesker, der bor her i Danmark, og som arbejder og betaler skat, men som ikke har fulde rettigheder, vil vokse. Og det tror jeg ikke er godt for Danmark. Ligesom det helt åbenlyst ikke er godt for de mennesker, der bliver ramt, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen i en skriftlig kommentar.

Det er hende ”uforståeligt”, at indfødsretsprøven også strammes. Det vil ifølge Johanne Schmidt-Nielsen betyde flere historiske spørgsmål om Struensee, Grundtvig og Kalmarunionen.

- Det er mit indtryk, at den prøve primært har til formål at genere folk. Jeg synes faktisk, at hele aftalen er udtryk for uddannelsessnobberi. De, der er vant til at studere, vil ganske givet forholdsvis hurtigt kunne lære testens materiale udenad. Mens andre vil opleve det som en stort set umulig opgave, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Det bekymrer også den radikale indfødsretsordfører Lotte Rod.

- Problemet med den nye danskprøve er, at den simpelthen henvender sig til mennesker med en mellem- eller en lang videregående uddannelse. Og det kommer til at gå udover dem, som er helt almindelige ufaglærte eller faglærte arbejde. Vi synes, at alle, der gør sig umage med at lære dansk også skal have chancen for at få dansk statsborgerskab.

Det er at gøre forskel på folk, mener hun.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi politisk siger, at det ikke er godt nok, at du er kassedame eller taxachauffør, hvis man har gjort alt, hvad man kunne for at integrere sig i Danmark, og gør hvad man kan for at være en god dansker.

SF og Alternativet: Helt unødvendigt

Hos SF er man skuffet over, at Socialdemokraterne er gået med i aftalen. Det var ifølge partiets indfødsretsordfører Jacob Mark slet ikke nødvendigt med yderligere stramninger.

- Reglerne er stramme allerede, og vi er enige i, at der skal være strammere regler. Derfor er det ren symbolpolitik, at man strammer yderligere. Det gør livet surt for nogle mennesker, der gerne vil være danske statsborgere, men stramningerne gør ikke, at de bliver en større del af Danmark, siger Jacob Mark.

Han ærgrer sig også over, at indfødsretsprøven bliver strammet.

- Hvis man deltager aktivt i det danske samfund kan jeg ikke hvilken forskel, det kan gøre om man kan svare rigtigt på de spørgsmål, som mange indfødte danskere sikkert ikke engang kan besvare, siger han.

Også Alternativets indfødsretsordfører Ulla Sandbæk har svært ved at finde de rosende ord frem. Hun kalder stramningerne ”urimelige”.

- Det er som om dem, der søger om dansk statsborgerskab skal kravle op af et bjerg uden nogensinde at nå toppen. For os at se skal man ikke gøre sig specielt fortjent til at blive dansk statsborger. Hvis man har permanent ophold her, gør hvad man kan for at få et arbejde og betaler sin skat – så bør man kunne blive dansk statsborger, siger hun til TV 2.

De tre partier forlod forhandlingerne allerede inden dagens afsluttende møde.