Aftale på plads: Nu bliver det sværere at blive dansker

Regeringen har indgået en aftale om stramninger af reglerne for at få dansk statsborgerskab med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne. Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et doorstep-pressemøde i ministeriet efter forhandlingerne mandag formiddag.

- Der er en aftale. Det er en gedigen opstramning i forhold til tildeling af statsborgerskab i Danmark. Man skal beherske det danske sprog. Man skal holde sig ude af kriminalitet, og man skal være selvforsørgende, siger Inger Støjberg.

Ministeren hæftede sig ved, at det er første gang siden 1999, der er indgået en aftale hen over midten om netop statsborgerskab. Det er "meget tilfredsstillende", sagde hun. 

Aftalen indebærer, at der fremover stilles skrappere krav til ansøgernes sproglige kundskaber. Hvor man tidligere skulle have bestået den skriftlige og mundtlige prøve i Dansk 2, lyder kravet fremover på Dansk 3. Derudover skærpes kravet på selvforsørgelse, så ansøgere skal have været selvforsøgende det seneste år samt i alt 4,5 af de seneste 5 år. I dag er kravet 2,5 år. Endelig udvides indfødsretsprøven, så den fremover består af 40 spørgsmål. 32 af disse skal besvares korrekt.

Endelig strammes det såkaldte vandelskrav - kravet til ansøgernes offentlige værdighed forstået som en ren straffeattest. Hvis man har begået kriminalitet, går der i dag mellem tre og 20 år, før man kan søge om statsborgerskab. Regeringen og partierne har aftalt at øge den tidsramme med 50 procent. 

Støjberg: Dansk statsborgerskab er ikke 'naturgivent'

​Det bliver fremover også et krav, at ansøgere, der har psykiske lidelser som eksempelvis posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) skal have en speciallægeerklæring, der dokumneterer deres lidelse. I dag er det tilstrækkeligt med en almindelig lægeerklæring. 

Stramninger, der ifølge Inger Støjberg var helt nødvendige. Dels fordi, der er blevet tildelt for mange dispensationer, men også af en anden grund.

- For mig er det helt principielt, at når man bliver dansk statsborger, så er det noget, man skal række ud efter, det er noget, man virkelig skal stræbe efter. Det er ikke naturgivent, lød det fra ministeren. 

Lignende toner lød fra Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Christian Langballe. 

- Jeg synes, den her aftale indeholder grundelementerne i det, som DF har sagt hele tiden, at et statsborgerskab, det er en belønning for, at man er ordenligt integreret i det danske samfund, at man kan tale dansk på et ordenligt niveau, at man holder sig ude af kriminalitet. Det har været vores målsætning hele tiden, sagde han.

Han havde dog gerne set, at også den del af aftalen, der handler om dispensationer fra reglerne var blevet bundet af et forlig, så de regler først kunne ændres efter der har været valg til Folketinget. 

- Jeg noterer mig, at alle partier, der indgår i den her aftale har forpligtet sig til, at der skal gives færre dispensationer, sagde han. 

Fra Socialdemokraternes side var der også tilfredshed med den nye aftale. Tidligere mandag erkendte partiets indfødsretsordfører at reglerne, som SR-regeringen lavede, ikke havde fungeret godt nok.

- Jeg synes det er nogle bedre regler nu end vi havde tidligere, sagde hun.

Hverken Astrid Krag eller Inger Støjberg ville dog spå om hvilke konkrete konsekvenser, det vil have for antallet af ansøgere.

- Det kan man jo ikke sige. Det kommer jo an på, hvor mange der søger dansk statsborgerskab. Det handler om, at man skal leve op til nogle helt legitime krav, altså om, at man skal beherske det danske sprog, at man skal holde sig ude af kriminalitet, og at man skal være selvforsørgende, lød det fra Inger Støjberg. 

De nye regler træder i kraft allerede den 15. oktober.