Danmark og Sverige har begravet flygtninge-stridsøksen

For en lille måned siden var der en anspændt situation de nordiske lande imellem på grund af flygtninge- og migrantsituationen i Europa.

Sverige var for eksempel ude med en hård kritik af Danmarks håndtering af situationen, da tusindvis af flygtninge kom til Danmark fra Tyskland.

De fleste ville videre til Sverige, og efter nogle dages forvirring om håndteringen var der fra dansk side frit lejde til at rejse gennem Danmark uden at blive stoppet eller registreret.

Men stridsøksen er begravet, siger den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), i forbindelse med det nordiske statsministermøde, som i år finder sted i Danmark.

- Vi har en forpligtelse i forhold til Dublin-forordningen og Schengen, som vi lever fuldt op til.

- Det har vi også diskuteret på mødet her, og der er ingen, som har noget at kritisere hinanden for. Jeg har ikke noget at kritisere min svenske kollega for, og jeg har ikke lagt ører til kritik, siger Lars Løkke Rasmussen.

Löfven: Reglerne er overholdt

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, som ellers har været skarp i sin kritik af Danmark, er enig med Løkke.

- Vi skal som lande følge de regler, vi hver især har, og det er det, der er blevet gjort, siger Löfven.

Sverige er det land i Norden, som tager imod klart flest flygtninge og migranter. I Danmark er der kommet asylstramninger, hvor ydelserne er blevet forringet.

Det ser Lars Løkke Rasmussen ikke problemer i.

- Jeg synes, at vi i Danmark er solidariske med hele verdenssamfundet. Vi fører en på alle måder anstændig flygtninge- og udlændingepolitik.

- Hvis man har opfyldt betingelserne om at få asyl i Danmark, så får man asyl. I øvrigt på nogle vilkår, som internationalt set er på en værdig og anstændig form, siger Lars Løkke Rasmussen, mens Löfven tilføjer:

- Hvis man ikke vil søge asyl i det land, man er i, så kan man ikke tvinge folk til at søge asyl. Derfor er der mennesker, som er kommet til Sverige, der søger videre mod for eksempel Finland.

Ingen norsk og finsk kritik

Heller ikke Norges statsminister, Erna Solberg, udtrykker kritik til sine kolleger.

- Der er fri bevægelse af mennesker inden for Schengen, hvis man ikke er registreret. Udfordringen er ved de ydre grænser, det er der registreringen skal fungere, siger hun.

Finlands statsminister, Juha Sipilä, tilføjer:

- Der er ingen uoverensstemmelser mellem os, selvom vi alle er presset af denne situation.

Den islandske statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, bekræfter, at han er enig med sine nordiske kolleger.

I klippet i toppen af artiklen kan du høre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den norske statsminister Erna Solberg (K) sætte ord på flygtningekrisen. 

Dét tilbydes en flygtning i de europæiske lande:

Økonomisk hjælp

Økonomisk hjælp

  1. Danmark: Ja
    Den danske ydelse består af en grundydelse, en tillægsydelse og eventuelle forsørgertillæg.
    Grundydelse - kun på asylcenter uden madordning:
    54,04 kr. pr. dag (1632 kr. om måneden) 
    Hvis asylansøgeren bor sammen med ægtefælle eller samlever på asylcenter: 42,79 kr. pr dag (1.283,70 kr. om måneden)
    Forsørgertillæg for 1. og 2. barn: 63,06 kr. pr. barn pr. dag (1891,8 pr. barn om måneden)
    For 1. og 2. barn til asylansøgere indkvarteret i asylcenter med kantineordning: 9,02 kroner pr. barn pr. dag (270,6 kr. om måneden)
    Forsørgertillæg for 3. og 4. barn: 45,05 kr. pr. dag pr. barn (1351,5 kr. pr. barn om måneden)
    Der udbetales ikke forsørgertillæg for 3. og 4. barn for asylansøgere på asylcenter)

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn under 10 på asylcenter uden madordning: Ca. 6350,6 kr. om måneden

    ​ 
  2. Belgien: Ja (lommepenge)
    Pr. voksen: 221 kr. om ugen  (884 kr. for 4 uger)
    Hvis man udfører arbejde på asylcenteret: Op til 1381 kr. om måneden

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn under 10 år: Ca. 1768 kr. hver 4. uge - hvis den ene forælder arbejder på asylcenter: Ca. 3149 kr. om måneden 

     
  3. Finland: Ja
    Enlig forsørger uden madordning: 2352 kr. om måneden
    Personer over 18 år: 1987 kr. om måneden
    Barn, der bor sammen med sin familie: 1500 kr. om måneden
    Lommepenge til unge under 16 år: 202 kr. om måneden
    Lommepenge til unge 16-18: 365 kr. om måneden

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn under 10 år på asylcenter uden madordning uden lommepenge: Ca. 6974 kr. om måneden.
     
  4. Frankrig: Ja
    Ved indlogering i modtagelsescenter varierer beløbet mellem 679-5355 kr. om måneden afhængig af familie. 
     
  5. Spanien: Ja
    I boliger tildelt af myndighederne eller  asylcentre pr. voksen:
    Op til ca. 385 kr. om måneden
    Pr. barn under 18 år: Op til ca. 142 kr. om måneden
    Om året op til 2710 kr. til tøj
    Derudover transportudgifter 

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år på asylcenter uden tøjpenge og transportpenge: Ca. 1054 kr. om måneden.

     
  6. Schweiz: Ja
    Pr. person: Op til ca. 8160 kr. om måneden
     
  7. Grækenland: ?
    Bliver tilbudt ophold og underhold i "open centres," hvor der også ydes psykologisk støtte
     
  8. Italien: Ja (lommepenge)
    Ca. 19 kroner om dagen pr. person (570 kr. pr. person om måneden)

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år: Ca. 2280 kr. om måneden.

     
  9. Kroatien: Ja
    97 kr. om måneden til asylansøgere uden egne økonomiske midler

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år: Ca. 388 kr. om måneden.
     
  10. Holland: Ja
    I asylcenter:
    Mellem 150-336 kr. om ugen pr. voksen til mad (600-1.344 kr. for 4 uger) 
    Derudover yderligere ca. 97 kr. til andre udgifter 
    Kan tjene op til ca. 105 kr. om ugen ved at arbejde i asylcenteret (420 kr. for 4 uger)

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år: : Ca. 1297-2785 kr. om måneden.

     
  11. Polen: Ja
    Både til asylansøgere indenfor og udenfor asylcentrene (det bestemmer asylansøgeren selv i Polen)
    I asylcenter:
    Tre måltider om dagen, herudover ca. 126 kr. om måneden og 250 kr. i engangsbeløb/kuponer til tøj m.m. Hvis man har børn under tre år, i daginstitution eller grundskole, kan man få yderligere 480 kr. om måneden
    Udenfor asylcenter: 
    En person: 1350 kr. om måneden
    For hver person i en familie på to personer: 1080 kr. om måneden (2160 kr.)
    For hver person i en familie på tre personer: 810 kr. om måneden (2430 kr.)
    For hver person i en familie på fire eller flere personer: 690 kr. om måneden 

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år og bosiddende i asylcenter: Ca. 732 kroner om måneden og en engangsydelse på 250 kr. 

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år bosiddende udenfor et asylcenter: Ca. 2760 kr. om måneden

     
  12. Rumænien: Ja
    180 kr. om måneden til kost og andre udgifter
    Derudover får asylansøgerne hygiejneartikler, køkkenudstyr og rengøringsmidler
    Asylansøgere har adgang til sociale ydelser under samme betingelser som rumænske statsborgere (børnebidrag, bidrag til enlige forsørgere og andre velfærdsydelser)

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år: Ca. 720 kroner om måneden

     
  13. Storbritannien: Nej
    Nødlidende har ret til at ansøge om og modtage asylstøtte (bolig og kontantydelse)
     
  14. Sverige: Ja (hvis asylansøgeren ikke har mulighed for at arbejde eller har egne økonomiske midler)
    Hvis der er madordning i boligen, der er stillet til rådighed:
    Pr. enlig voksen: Ca. 576 kr. om måneden
    Pr. samboende voksen: Ca. 456 kr. om måneden
    Pr. barn i alderen 0-17 år: Ca. 288 kr. om måneden
    Ved bolig uden madordning:
    Pr. enlig voksen: Ca. 1704 kr. om måneden
    Pr. samboende voksen: Ca. 1464 om måneden
    Pr. barn i alderen 0-3 år: Ca. 888 om måneden
    Pr. barn i alderen 4-10 år: Ca. 1032 om måneden
    Pr. barn i alderen 11-17 år: Ca. 1200 kr. om måneden
    Derudover kan asylansøgere søge om tilskud til særlige behov

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år i bolig med madordning: Ca. 1488 kr. om måneden

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år i bolig uden madordning: Ca. 4848 kr. om måneden

     
  15. Tjekkiet: Ja
    I asylcentrene:
    Pr. person: 99 kr. om måneden
    Omkostninger til kost og logi dækkes i det omfang, personens indkomst ikke overstiger beløb for dagpenge

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år i et asylcenter: Ca. 396 kr. om måneden

     
  16. Tyskland: Ja
    Enlige, også enlige forsørgere: 2672 kr. om måneden
    Ægtefælle eller partner: 2404 kr. om måneden
    Voksne i familien: 2136 kr. om måneden
    Børn 15-17 år: 2106 kr. om måneden
    Børn 7-14 år: 1853 kr. om måneden
    Børn 0-6 år: 1615 kr. om måneden
    Har ikke adgang til sociale ydelse på lige fod med andre personer med bopæl i Tyskland. Efter 15 måneders retmæssig ophold kan asylansøgere får socialhjælp

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år: Ca. 8038 kr. om måneden

     
  17. Luxembourg: Ja
    I asylcenter uden mad pr.voksen: Op til ca. 1680 kr. om måneden
    I asylcenter med mad pr. voksen: Op til ca. 187 kr. om måneden

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år på asylcenter uden mad: Ca. 3360 om måneden

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år på asylcenter med mad: Ca. 374 kr. om måneden

     
  18. Østrig: Ja
    Ret til grundforsørgelsesydelser, herunde forplejning, indkvartering, lommepenge m.m.
    I offentlig anvist bolig: Ca. 410 kr. om måneden
    I privat anvist bolig: 
    Pr. person op til: Ca. 896 kr. om måneden
    For hel familie: Ca. 1791 kr. om måneden
    Til mad: Ca. 1567 kr. om måneden (750 kr. for børn)
    Til tøj om året: Ca. 1120 kr. om måneden
    Til skoleudstyr om året: Ca. 1493 kr. om måneden

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år: Mellem ca. 4108 og 6425 kr. om måneden

     
  19. Estland: Ja
    Ca. 672 kr. om måneden, der også skal dække mad
     
  20. Letland: Ja (lommepenge)
    Ca. 16 kr. om dagen pr. voksen, hvis man bor i et modtagelsescenter (480 kr. om måneden pr. voksen)

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år på et modtagelsescenter: Ca. 960 kr. om måneden.

     
  21. Litauen: Ja (lommepenge)
    ca. 75 kroner om måneden, hvis man bor i et modtagelsescenter
    Når man fraflytter centeret, betaler myndighederne flytteomkostninger og 12 måneders husleje

     
  22. Slovakiet: Ja (lommepenge)
    I asylcentre ca. tre kroner om dagen (90 kr. om måneden)

    For en flygtningefamilie bestående af far, mor og to børn på henholdsvis 2 og 5 år på asylcenter: 180 kr. om måneden.

     
  23. Slovenien: Ja
    I asylcentre op til ca. 135 kr. om måneden
     
  24. Ungarn: Ja
    Efter første måneds ophold: 165 kr. om måneden

    Kilde: EU-oplysningen, nyhedsbureauet Reuters
Foto: Scanpix

Boligstøtte

Boligstøtte

Tilbydes asylansøgere boligstøtte?

  1. Danmark: Nej
    Asylansøgere anses ikke for at have fast bopæl i landet
     
  2. Belgien: Nej
    De har ret til ophold i asylcentre og kun modtage materiel hjælp
     
  3. Finland: Nej
     
  4. Frankrig: Ja
    I form af midlertidig ydelse på 11,35 euro (ca. 85 kr.) om dagen
     
  5. Grækenland: Nej
     
  6. Italien: Nej
     
  7. Kroatien: Nej
    Ret til indkvartering i modtagelsescentre med tre måltider om dagen, hygiejniske forsyninger og nødvendig beklædning
     
  8. Holland: Nej
     
  9. Polen: Ja
     
  10. Rumænien: Ja
    90 kr. om måneden pr. person, hvis bolig ikke er stillet til rådighed af myndighederne
     
  11. Storbritannien: Nej
     
  12. Sverige: Nej
    Migrationsverket stiller bolig til rådighed.
    Hvis asylansøgeren er i arbejde, er der mulighed for at ansøge om boligsætte, hvis ansættelsesperioden er mindst tre måneder, og hvis det kræver flygtning til en by, hvor Migrationsverket ikke har boliger.

     
  13. Tjekkiet: Nej
     
  14. Tyskland: Nej
     
  15. Østrig: Nej
    Indkvartering i egen bolig

Kilde: EU-oplysningen

Foto: Scanpix

Skole

Skole

  1. Danmark: Ja
    Ret til undervisning
     
  2. Belgien: Ja
    Skolegang er obligatorisk for alle børn under 18 år
     
  3. Finland: Ja
    I starten lærer børnene finsk og svensk
     
  4. Frankrig: Ja
    Obligatorisk fra en alder af 6-16 år
     
  5. Grækenland: Både og
    Der tilbydes visse former for undervisning i centrene
     
  6. Italien: Ja
     
  7. Kroatien: Ja
     
  8. Holland: Ja
     
  9. Polen: Ja
    Adgang til offentlige børnehave og offentlige folkeskoler på lige vilkår  som polske statsborgere
     
  10. Rumænien: Ja
    Mindreårige asylansøgere har ret til 10 års skolegang og et gratis 1-årigt introdutionsforløb til det rumænske sprog på en almindelig skole
     
  11. Storbritannien: Ja
    Undervisningspligt for alle børn fra 5-16 år
     
  12. Sverige: Ja
    Asylansøgere under 18 år har samme rettigheder som svenske statsborgere
     
  13. Tjekkiet: Ja
    Gratis grundskole og adgang til de nærmeste gymnasier. Sekundære og videregående uddannelser tilbydes ikke, men hvis ansøgerens tidligere uddannelse godkendes, får personen lov til relevant uddannelse udenfor asylcenteret
     
  14. Tyskland: Ja
    Skolepligt for børn mellem 6-18 år
     
  15. Østrig: Ja

Kilde: EU-oplysningen

Foto: Scanpix

Sundhedsydelser

Sundhedsydelser

  1. Danmark: Ja
    Ret til akut sygehusbehandling og nødvendig sundhedsbehandling
     
  2. Belgien: Ja
    Alle former for nødvendig sundhedsydelser
     
  3. Finland: Ja
    Asylcentrene har ansvar for basis sundhedsydelser
     
  4. Frankrig: Ja
    Under behandling af asylsag har man ret til sundhedspleje på nogen hospitaler. Adgang til sygesikring
     
  5. Grækenland: Ja
    Adgang til sundhedsydelser i asylcentrene
     
  6. Italien: Ja
    Adgang til det offentlige sundhedssystem
     
  7. Kroatien: Ja
    Berettiget til akut lægehjælp
     
  8. Holland: Ja
    Ret til samme sundhedsydelser som hollandske statsborgere
     
  9. Polen: Ja
    Samme lægehjælp, som tilbydes forsikrede polske borgere
     
  10. Rumænien: Ja
    Gratis primærbehandling, akut behandling, hospitalsindlæggelse og psykologbehandling. Asylansøgere har pligt til årlige sundhedsundersøgelser
     
  11. Storbritannien: Ja
    Fuld behandling i det britiske sundhedsvæsen
     
  12. Sverige: Ja
    Ret til akutte sundhedsydelser, herunder tandlægebehandling, mod gebyr på 50 SEK (svenske statsborgere betaler mellem 100-350 SEK). Alle under 18 år har ret til gratis behandling
     
  13. Tjekkiet: Ja
    Gratis lægebehandling på lige fod med tjekkiske statsborgere
     
  14. Tyskland: Ja
    Men ikke i fuldt omfang 
     
  15. Østrig: Ja
    På lige fod med østrigere eller EU-borgere

Kilde: EU-oplysningen

Foto: Scanpix

Arbejde

Arbejde

Hvornår må asylansøgeren søge arbejde?

  1. Danmark: 6 måneder efter modtagelse af asylansøgning
  2. Sverige: Dagen efter asylansøgningen er registreret
  3. Holland: 6 måneder efter asylansøgningen er registreret (men asylansøgere kan arbejde udenfor centeret i op til 24 uger om året. En del af lønnen går til asylcenteret)
  4. Tyskland: 3 måneder efter asylansøgningen er registreret
  5. Grækenland: Med det samme
  6. Østrig: Når asylansøgningen er godkendt
  7. Belgien: 6 måneder efter modtagelse af asylansøgning, eller når asylansøgningen er godkendt. 
  8. Bulgarien: Når asylansøgningen er godkendt
  9. Tjekkiet: Må ikke arbejde det første år
  10. Finland: Efter 3-6 måneder. Skal udføre frivillig samfundstjeneste som led i integrationen
  11. Frankrig: Efter et år
  12. Luxembourg: Må først arbejder 9 måneder efter asylansøgningen er registreret
  13. Norge: Asylansøgere kan søge om midlertidig arbejdstilladelse
  14. Portugal: Når asylansøgningen er godkendt
  15. Rumænien: Efter et år, hvis asylansøgningen stadig ikke er godkendt
  16. Slovakiet: Ved godkendelse af asylansøgningen
  17. Slovenien: Ved ankomst til asylcentrene
  18. Schweiz: Må arbejde, når asylansøgningen er godkent
Foto: Scanpix

Sagsbehand-lingstid

Sagsbehand-lingstid

Tiden, det tager for en asylansøger at få behandlet sin ansøgning:

  1. Danmark: 3-5 måneder
  2. Sverige: 7-8 måneder
  3. Norge: 2-4 måneder
  4. Holland: Op til 6 måneder
  5. Tyskland: 8 måneder
Foto: Scanpix

Bolig

Bolig

Hvor bliver asylansøgeren indkvarteret under behandlingen af asylansøgningen?

  1. Danmark: Asylcenter
  2. Belgien: Modtagelsescenter
  3. Finland: Asylcenter
  4. Frankrig: Modtagelsescentre
  5. Grækenland: Nyoprettede 'open centres', men asylansøgere må bevæge sig frit rundt i landet
  6. Kroatien: Modtagelsescenter
  7. Holland: Asylcenter, men hvis asylansøgeren har egne midler, må personen gerne bo uden for asylcenteret
  8. Polen: Asylansøgere må selv bestemme, om de vil bo i eller udenfor et asylcenter
  9. Rumænien: Asylcentre, hvis man ikke selv har midler til egen bolig
  10. Sverige: Asylansøgere får stillet en bolig til rådighed af Migrationsverket
  11. Tjekkiet: Flygtningecentre, men kan vælge at bo udenfor centrene
  12. Østrig: Indkvartering i egnet bolig med respekt for menneskeværdighed og under hensyntagen til familienhed
  13. Italien: Ingen ret til arbejde, før asylansøgningen er godkendt

Kilde: EU-oplysningen, nyhedsburauet Reuters

Foto: Scanpix

Mulighed for asyl

Mulighed for asyl

Hvor stor er chancen for at få asyl?

  1. Danmark: 
    For syrere: 97 procent
    For eritrere: 96 procent
    For statsløse: 89 procent
    For afghanere: 37 procent

     
  2. Sverige:
    For syrere: 100 procent
    For eritrere: 100 procent
    For statsløse: 93 procent
    For afghanere: 76 procent

     
  3. Holland (tal fra 2014):
    For syrere: 91 procent
    For eritrere: 91 procent
    For statsløse: 85 procent
    For afghanere: 50 procent

     
  4. EU-samlet:
    For syrere: 95 procent
    For eritrere: 89 procent
    For statsløse: 88 procent
    For afghanere: 63 procent

Kilde: refugees.dk, Vluchtelingenwerk, Migrationsverket

Foto: Scanpix

Familiesammenføring

Familiesammenføring

Hvornår kan en asylansøger få familien til landet?

  1. Danmark: Efter et år (man kan ansøge efter 10 måneder) - sagsbehandlingstid på ca. 5,5 til 7,5 måneder. Krav om at man selv skal kunne understøtte sin familie.
     
  2. Sverige: En flygtning har juridisk ret til at få sin familie til landet. Sagsbehandlingstiden er ca. 14 måneder. Intet krav om understøttelse
     
  3. Norge: ? - men sagsbehandlingstiden er ca. 15 måneder. Intet krav om understøttelse
     
  4. Belgien: Nær familie, når asylansøgningen er godkendt
     
  5. Storbritannien: Når asylansøgningen er blevet behandlet, og der er givet opholdstilladelse
     
  6. Tyskland: En person, der har flygtningestatus, har ret til at få sin familie til landet (oplysninger fra 2006). Det kan blive krævet, at personen selv skal kunne understøtte sin familie.
     
  7. Holland: En flygtning har ret til familiesammenføring, når personen skal kan understøtte sin familie. Afhænger af typen af opholdstilladelse, som flygtningen har fået i Holland – nogle typer kræver en vis nettoindtægt, før familiesammenføring (oplysninger fra 2006).
     
  8. Italien: En udlænding med permanent opholdstilladelse (eller opholdstilladelse for en periode længere end fem år) har ret til at påbegynde proceduren for familiesammenføring (oplysninger fra 2006).

Det har ikke været muligt at få oplyst yderligere om familiesammenføring i de enkelte lande.

Kilde: Berlingske, www.gov.uk, Rockwool Fonden

Foto: Scanpix

Ved udregning på måned, er der taget udgangspunkt i 30-dages måned.

Kilder: EU-oplysningen, Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Udenrigsministeriet, refugee.dk, Rockwool Fonden, nyhedsbureauet Reuters m.fl.