Minister: Kontanthjælpsloft skævdeler ikke Danmark

Det passer ikke, at regeringen skævdeler Danmark ved først at sænke en stribe skatter for selskaber på finansloven, mens de fattigste danskere får et kontanthjælpsloft, som lægger loft over deres samlede indtægter fra det offentlige.

Det siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) om regeringens "moderne kontanthjælpsloft", som skal skaffe 515 millioner kroner og få 1100 personer i job.

- Det er jeg naturligvis fuldstændig uenig i. Dét, der præger denne regerings handlinger, er at sikre vækst i Danmark. Vækst fra nu af og i de kommende årtier er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal man kæmpe for, siger Jørn Neergaard Larsen.

I finansloven bruger regeringen 570 millioner årligt til en erhvervsskattereform, 600 millioner kroner til at lette formueskatten, 240 millioner kroner til at fjerne NOx-afgiften og 180 millioner kroner på at sløjfe SR-regeringens reklameafgift.

Han peger på, at der fremover er flere pensionister, som skal finansieres af færre unge i Danmark og i Europa. Uden en økonomisk vækst kan vi ikke finansiere den velfærd, som danskerne ønsker, mener Jørn Neergaard Larsen.

- Danmark er i ubalance. Vi har uforståeligt mange voksne danskere i den arbejdsdygtige alder, som forsørges af det offentlige. Det er ikke holdbart med den demografi (befolkningsudvikling) og de udfordringer, vi har i de offentlige finanser, siger han.

Derfor vil regeringen sikre, at færre danskere lever af overførsler som kontanthjælp. De skal anspores med en lavere indkomst til at tage et arbejde, siger Jørn Neergaard Larsen.

  • Vi skal skabe de klareste incitamenter til, at de hurtigt kommer i arbejde på deltid eller fuldtid og sikre, at mennesker med behov får særlig støtte, siger Jørn Neergaard Larsen.

Se hovedpunkterne her

 - Nyt kontanthjælpsloft sætter en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige. Loftet fastsættes med udgangspunkt i, at der skal være en større forskel i den disponible indkomst mellem at modtage kontanthjælp suppleret med andre offentlige ydelser og være i beskæftigelse.

-  225-timers regel: Kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere 225 timers ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år på kontanthjælp for fortsat at kunne modtage fuld ydelse.

- Harmonisering af ungeydelserne, så kontanthjælpen til personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse reduceres til satsen for uddannelseshjælp.

- Afskaffelse af retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere, der har været 12 sammenhængende måneder i kontanthjælpssystemet.

- Samlet skønnes de fire forslag på langt sigt at styrke de offentlige finanser med omkring 515 millioner kroner.