Dragsted vil gøre op med EL-praksis: Vi fejlvurderede situationen

Støvet er ved at være børstet af – og Enhedslisten kunne i weekenden fejre partiets bedste folketingsvalg nogensinde.

De rød-grønne på den yderste venstrefløj er nået langt i processen med at modernisere sig. Men der er et stykke vej endnu, lyder det fra partiets finansordfører Pelle Dragsted.

Der er brug for at ændre den måde, partiet forholder sig til finanslovene, mener han.

- Jeg synes, vi fejlvurderede situationen omkring finanslovene før regeringsskiftet. Vi troede, vi stod i en situation, hvor regeringen ville falde, hvis ikke vi gik med i finansloven. Sådan havde det været op gennem nullerne, hvor det var Dansk Folkeparti, der bar alle finanslove igennem, siger Pelle Dragsted.

Den vurdering betød, at man i Enhedslisten havde forhåbninger om at få store indrømmelser. Men virkeligheden hang ikke helt sådan sammen.

- Hvert eneste år stod Løkke parat i sidegemakkerne - måske bortset fra den allerførste. Stort set uden at få indrømmelser. Når Socialdemokraterne samtidig rykkede så langt til højre, var de indrømmelser, Venstre krævede meget mindre smertefulde for regeringen end dem vi kom med. Vores muligheder for at presse var helt anderledes ringe end vi troede.

Årsmødemodel duer ikke

I Enhedslisten er der tradition for, at medlemmerne på et årsmøde giver et mandat til partiets forhandlere, som så senere skal have resultatet godkendt i hovedbestyrelsen. Men den model vil Pelle Dragsted gerne væk fra.

- Idéen om, at man kan sidde på et årsmøde flere måneder i forvejen og lave nogle meget klare principper for hvad der skal til for at vi kan indgå en finanslovsaftale, vil jeg gerne væk fra. Hvad vi kan komme igennem med ved forhandlingsbordet afhænger af den konkrete situation, pointerer Pelle Dragsted.

Det kommer blandt andet på hvordan den parlamentariske situation er, men også på hvad der sker uden for Folketinget – i befolkningen og den offentlige debat.

- Jeg synes, at vores årsmøde skal give større råderum til hovedbestyrelsen til at vurdere en konkret finanslov i form af nogle principper i stedet for at man sidder og diskuterer om finansloven nu også er et ”brud” med den førte politik, siger han.

Et brud med hvad?

Diskussionerne om ”brud” eller ej har fyldt alt for meget. Og hvad har man egentlig ment med brud? Det står ikke klart for Pelle Dragsted.

- Er det et brud med det kapitalistiske samfund? Det er jo helt gak-gak at tro, at man kan få det i en finanslov. Er det et brud med linjen? Så mener jeg faktisk alle de finanslove, vi har lavet, har været et brud. Alene af den årsag, at aftalerne har mindsket uligheden og forbedret vilkårene for arbejdsløse, siger han.

En anden hjørnesten for Enhedslisten har været, at finansloven ikke må opsummere et års nedskæringspolitik. Den problematiserer Pelle Dragsted også.

- Når vi forhandler, så diskuterer vi ikke hvad der er foregået i løbet af året - men det, der ligger på bordet. Derfor er det svært at forklare, at vi ikke vil lave en finanslov på grund af noget, der skete i marts. Hvordan skal man kommunikere ud, at man siger nej til noget, der er godt, alene fordi det ikke er godt nok, spørger han.

Godkendelsen er en god idé

Pelle Dragsted foreslår i stedet nogle mere generelle principper, der går på om finansloven forbedrer lønmodtageres vilkår, styrker fagbevægelsen og fremmer Enhedslistens mulighed for at vinde opbakning blandt vælgerne.

Han synes til gengæld det fortsat skal være sådan, at hovedbestyrelsen skal godkende en finanslov.

- Når man sidder i forhandlingslokalet, kan man miste kontakten til hvad udgangspunktet egentlig var. Man ryger let ind i nogle logikker, og pludselig er man kommet langt væk fra det, man egentlig ville. Det kan være træls og irriterende, at man skal tilbage til hovedbestyrelsen, men det er faktisk en rigtig god idé.

Om en anden tilgang så vil betyde, at Enhedslisten indgår i flere finanslovsaftaler er Pelle Dragsted ikke overbevist om. 

- Det er ikke sikkert, men det vil i hvert fald betyde, at vi bruger tiden på at diskutere det, der er vigtigt, nemlig det politiske og strategiske.