Regeringen i mindretal

Når Eva Kjer Hansen endelig møder frem i Europaudvalget på tirsdag for at drøfte regeringen og landbrugets hede og kontroversielle ønske om at tillade dyrkning af GMO-majs i Danmark, vil hun blive mødt af et flertal i Folketinget, der siger klart nej. Regeringen er i mindretal.

Går den, så går den! Men den gik ikke. Dyrkning af gensplejsede planter på danske marker er og bliver en vigtig og principiel sag. Den beslutning kan og skal ikke luskes igennem Folketinget som en lille orienteringssag. Den skal drøftes og overvejes seriøst. Dokumentation skal granskes, for og imod afvejes nøje.

På hele to møder i Europaudvalget, har Folketinget forsøgt at få regeringens forklaring på deres mærkelige standpunkt. Det ville regeringen ikke. I stedet valgte de at begrave sagen i en skriftlig orientering. En såkaldt komitésag – en af den slags, som nemt kan blive overset af et travlt Folketing med nye ordførere og EU's flygtningekrise og afstemningen om retsforbeholdet som den altoverskyggende dagsordenen.

Regeringen burde naturligvis have bedt Folketinget om at tage konkret stilling til sagen efter en grundig drøftelse i det nye Europaudvalg efter valget – eller alternativt i folketingssalen. Regeringen kunne have anmodet om et mandat fra Folketinget i denne kontroversielle sag. En sag hvor stemningen i Folketinget i årtier har været endog særdeles skeptisk. Vi er et land, der satser massivt på dyrkning af økologi. For mange er økologi og GMO hinandens modsætninger. Hvis vi først har sagt ja til dyrkning af GMO, kan vi ikke bagefter fortryde – så er de gensplejsede planter her på godt og ondt.

Personligt har jeg egentlig ikke noget principielt imod GMO, hvis de kan være os til nytte. Jeg kan se muligheder for GMO fx i fattige lande, hvor planter bedre vil kunne tÃ¥le tørke eller oversvømmelser. Vi har bare til gode at se gensplejsningsteknologien anvendt til den slags samfundsnyttige planter pÃ¥ vores breddegrader. De gensplejsede planter, vi bliver præsenteret for, har kun ét formÃ¥l: at fremme brugen af en speciel slags sprøjtegift. Velbekomme.Â