Politisk flertal lover flere hænder til Skat

BT skriver i juni 2010, at den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz hvor han arbejder. 

I september samme år konkluderer Skat efter at have undersøgt sagen, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. 

Syv dage før Folketingsvalget i 2011 offentliggør BT afgørelsen i Thorning-Kinnock-parrets skattesag. Det får daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (tidligere SF) til at bede om en redegørelse fra hhv. sin departementchef i Skat, Peter Loft, og direktør for Skat i København, Erling Andersen. 

De to redegørelser tegner et modstridende billede af forløbet, og der opstår mistanke om, at Peter Loft og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at påvirke skattesagen. 

Efterfølgende hævder Ekstra Bladet, at man var blevet tilbudt den ni sidder lange afgørelse i skattesagen. Avisens chefredaktør, Poul Madsen, forklarer, at det var Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, der henvendte sig til Ekstra Bladet med tilbuddet om redegørelsen. Dette afviste Peter Arnfeldt. 

21. december 2011 nedsætter den tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) en Skattesagskommission, der skal undersøge, om der var ulovlig politisk indblanding i Stephen Kinnocks sag. 

I november 2014 falder afgørelsen. Skattesagskommissionen har ikke kunnet opklare, hvem der lækkede skattesagen til BT. Sigtelsen mod Peter Arnfeldt blev droppet. 

Til gengæld kritiserer kommissionen en række embedsmænd i sagen.

Selvom Troels Lund Poulsen frikendes af kommissionen, får den tidligere skatteminister alligevel en næse for sin rolle i sagen af et rødt flertal i Folketinget. Det sker i februar 2015.

Ekstra Bladet afslører, at Skat i en årrække har lavet graverende fejl i en stribe ejendomsvurderinger.

I 2013 eskalerer skandalen, da Ekstra Bladet kan fortælle, at Kammeradvokaten allerede tilbage i 2012 fastslog, at Skat i årevis har handlet i modstrid med loven ved at forhindre boligejere i at få genoptaget sager om ejendomsvurderinger. 

Konkret drejer det sig om fradrag i grundværdien i forbindelse med forbedringer af boligen. Dermed skal op til 30.000 ejendomsvurderinger gøres om. 

Konsekvensen af Kammeradvokatens vurdering er, at Skat nu skal gennemgå samtlige sager fra de seneste ti år om fradrag for forbedringer. Ifølge Skat vil det tage 40 medarbejdere op til to år at gennemgå papirbunken på op til 30.000 sager.

Torben Bagge, ekstern lektor i skatteret på Aarhus Universitet, betegner det som en af de største forvaltningsskandaler nogensinde. 

- Det er endnu et eksempel på, hvordan det her med ejendomsvurderingerne har været misrøgtet i Skat, og hvordan det hele har sejlet, siger Torben Bagge til Ekstra Bladet.

Seks medarbejdere i Skat bliver i 2013 genstand for en intern disciplinær undersøgelse i en sag om håndtering af en række private kontrolsager. 

Sagen afsluttes i september året efter, og forhørslederen, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, konkluderer, at der er sket flere tjenstlige forseelser, og at den ene af forseelserne angår en "forvaltningsmæssig ulovlig disposition".

Blandt de krænkede er fotomodellen Camilla Vest, og erhvervsmanden Jesper "Kasi" Nielsen, der blev hovedrig ved at distribuere Pandora-smykker i Tyskland. 

Samlet set bliver der derfor tildelt fire disciplinære sanktioner; en advarsel, en irettesættelse og to sanktioner skærpes, idet to personer bliver overført til andet arbejde.

- Resultatet af de tjenstlige forhør viser, at der er sket alvorlige fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. Borgernes retssikkerhed er afgørende for tilliden til skattemyndighederne. Man skal kunne regne med, at man kan få en ordentlig og fair behandling, når man er i kontakt med os, udtaler Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen i pressemeddelelsen.

I 2013 sendte Skat en personlig undskyldning til Jesper Nielsen, hvor man blandt andet kaldte behandlingen af ham for stærkt kritisabel, ulovlig og helt utilstedelig.

En historisk skandale oprulles, da et internationalt konsortium af journalister afslører, at den multinationale bank HSBC i 2007 havde skjult 666 mia. kroner for private kunder i deres schweiziske afdeling.

Oplysningerne blev lækket tilbage i 2009, da en tidligere it-medarbejder i banken kopierede data og dokumenter og overdrog dem til myndighederne.

Men selvom Skat var klar over, at listen med potentielle skattesyndere eksisterede, undlod man i seks år at bede om at få den udleveret. Det til trods for at myndigheder i lande som Belgien, Frankrig, Storbritannien og Grækenland i samme periode inddrog restskat for et større milliardbeløb. 

Ifølge Politiken havde 314 kunder med tilknytning til Danmark placeret 4,8 mia. kroner i HSBC i årene 2005-2007. 

Forældelsesloven for sådanne sager er på ti år, hvorfor Skat risikerer at måtte skrinlægge en lang række evt. søgsmål. 

Benny Engelbrecht blev torsdag den 26. marts grillet om sagen i et samråd i Folketinget. 

SKAT har gennem flere år indhentet teleoplysninger på et ukendt antal danskere for at finde ud af, om de skulle betale skat i Danmark.

Men den praksis underkendes nu af EU.

Ikke alene er praksis efter alt at dømme i strid Menneskerettighedskonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder – der begge beskytter retten til privatliv. Den er muligvis også i strid med hele to EU-direktiver.

Sådan lyder vurderingen i et hidtil hemmeligholdt dokument, som et kontor under EU-Kommissionen har sendt til Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen.

Skatteministeriet har mørklagt dokumentet, fordi ministeriet vil fremsætte et lovforslag i oktober i kølvandet på brevet, men TV 2 har i stedet fået aktindsigt direkte hos EU-Kommissionen.

Søren Sandfeld Jakobsen, professor og Ph.d ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, siger om brevet, der er et såkaldt uformelt svar – og altså ikke juridisk bindende:

- Skal man sige det meget simpelt, så underkender Kommissionen den danske praksis, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Statskassen er i 2013 og 2014 samlet gået glip af 2,2 mia. kroner på grund af et fejlramt it-system. 

Skats medarbejdere er nemlig ikke automatisk blevet gjort opmærksomme på, når en borgers gældspost er ved at være forældet. Det har medført, at en række skyldnere fejlagtigt har sluppet for at betale deres restgæld.

Fejlene har betydet, at Skat-medarbejdere manuelt har måtte gennemgå to millioner fordringer. Men det har altså langt fra været tilstrækkeligt.

Skat vurderer imidlertid, at det reelle tab er væsentligt mindre end 2,2 mia. kroner. Det skyldes, at mange af skyldnerne uanset hvad ikke havde været i stand til at betale af på gælden.

Benny Engelbrecht har allerede bedt om en tilbundsgående undersøgelse af det såkaldte EFI-system, så der bliver rettet op på fejlen.

- Vi er nødt til at komme helt til bunds i problemerne og finde løsninger, der virker. Samtidig vil jeg godt understrege, at vi har lært af fortidens fejl, så vi fremadrettet vil arbejde grundlæggende anderledes med at udvikle it-systemer i Skatteministeriet, siger skatteministeren.

Op mod 15 beboere i Hørsholm har fået vurderet deres grundværdier for højt af Skat, hvilket blev slået fast af et vurderingsankenævn. Alligevel afviser Skat blankt boligejernes klager. 

Det skriver Politiken. 

- Vi mener, at betingelserne for at få genoptaget vurderingen ikke er opfyldt.

Sådan skrev Skat i slutningen af marts til en gruppe grundejere i Hørsholm, der havde bedt om at få deres vurderinger genoptaget, efter at en ankeinstans havde slået fast, at Skat havde sat grundværdierne i området 43 procent for højt.

Læs også: Overblik: Forstå skatteballaden på 5 minutter

Nogle af beboerne havde direkte henvist til en afgørelse om en konkret ejendom, som Vurderingsankenævn Nordsjælland havde truffet i november 2013. Her slog nævnet fast, at "prisen pr. m2 for det område, hvor klagers ejendom er beliggende, er ansat for højt." Dermed er Skat forpligtet at nedsætte vurderingerne for alle ejendommene i området.

Men Skats medarbejder undlod bevidst at læse afgørelsen, fremgår det af svaret. I stedet fandt han på en urigtig forklaring om, at det kunne være ejendommens placering ved en jernbane, der havde udløst ankenævnets nedslag i grundværdien, skriver Politiken.

Dagbladet Politiken kan på baggrund af en redegørelse fra Skatteministeriet til Folketingets Ombudsmand afsløre, at SKAT bevidst har nedprioriteret klagesager fra boligejere, der har betalt for meget eller har udsigt til at betale for meget i ejendomsskat.

Beslutningen er blevet truffet til trods for den tidligere skatteminister Mortens Østergaard (R) forsikrede, at SKAT ville tage sagerne op, hvilket blandt andet betød, at grundværdierne skulle sættes ned i et område, når de var blevet underkendt.

Direktøren for SKAT Jesper Rønnow Simonsen forklarer i den forbindelse over for TV 2 News, at beslutningen skyldes ressourcemangel. 

SKAT oplyser den 25. august, at man har anmeldt mistanke om økonomisk kriminalitet for 6,2 milliarder kroner til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet.

Dagen efter kan Finans.dk på baggrund af en rapport fra Intern Revision under Skatteministeriet fra 2013 afsløre, at SKAT ad flere omgange er blevet advaret om, at der var rod i håndteringen af de skatterefusioner, der ligger bag milliardsvindlen.

Ifølge rapporten har SKAT fået fem advarsler i den røde kategori, der karakteriseres som 'et kritisk problem, der omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør'.

 TV 2 afslører, at ledelsen i Skat ignorerede gentagne advarsler om, at der var problemer i den afdeling, der har sendt mindst 6,2 milliarder skattekroner til udenlandske skattesvindlere.

- Alle vidste, der var problemer. Vi reagerede på mange ting og bragte det op ad i systemet, siger en tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym, til TV 2. 

Tre uvildige eksperter vurderer, at Skats ledelse risikerer fængselsstraf, hvis det kan bevises, at ledelsen ikke har reageret på medarbejderhenvendelser.

TV 2 erfarer, at det langt fra sikkert, at folkene bag danmarkshistoriens største skatteskandale har overtrådt loven ved at have sikret foreløbig 6,2 milliarder kroner fra Skat.

Skat afviser at kommentere, at der ikke nødvendigvis er tale om dokumentfalsk, men henviser til, at man afventer den rapport fra Intern Revision, der er klar inden længe.

Hos de danske efterforskere på sagen arbejder man tværtimod med den mulighed, at bagmændene har udnyttet huller i loven og derfor ikke nødvendigvis har gjort noget strafbart.

Efterforskernes mistanke går på, at det kan være sket ved hjælp af en speciel konstruktion, hvor flere personer takket være en særlig handels-ordning ejer den samme aktie inden for meget kort tid, og derfor har dokumentation på, at de har ejet aktien på tidspunktet for udbytte-betalingen.

I udlandet kaldes metoden ”dividend stripping” eller ”cum/ex”, og den er ikke ukendt. Selvom metoden blev kendt i Tyskland i 2002, har de tyske politikere endnu ikke formået at dæmme fuldstændig op for fænomenet. Det anslås, at ”dividend stripping” har kostet de tyske skatteydere 90 milliarder kroner, men det har endnu ikke kastet nogen seriøse domme mod bagmændene af sig.

Skat afviser at kommentere, at der ikke nødvendigvis er tale om dokumentfalsk, men henviser til, at man afventer den rapport fra Intern Revision, der er klar inden længe.

Skatteminister Karsten Lauritzen(V) fremlagde en redegørelse på området, hvor han blandt andet tilbagerullede besparelselser og derved kunne tilføre øget mandskab til Skats inddrivelsesområde. Skatteministeren fredede samtidig Skats direktør Jesper Rønnow.

IT-skandalen betyder, at Skats direktør, Jesper Rønnow, hjemsender fem ansatte: To direktører, to underdirektører og en personaleleder.

Det drejer sig blandt andet om direktør for IT, Jan Topp Rasmussen, og direktør for Inddrivelse, Jens Sørensen.

Et fradrag for grundforbedringer, der ikke er blevet håndteret korrekt, har skabt kaos hos Skat. Her har man endnu ikke overblik over problemets omfang og er ikke engang sikker på, at de kan identificere boligejerne, der er blevet opkrævet forkert.

Skat blev allerede tilbage i 2010 blev gjort opmærksom på at deres it-system ikke har styr på den bestemmelse, men Skat har stadig ikke fået rettet helt op på fejlen i deres it-system.

Skat indrømmer lovbrud, efter man i 19 år har underskrevet millionkontrakter med virksomheden CSC, uden at ordrene har været sendt i ombud.

Kontakterne gælder driften af personskattesystemer og de servere, hvor alle oplysninger lagres og er blevet underskrevet per automatik.

 

En ny opgørelse fra Skat viser, at svindlen med udbytteskat har kostet samfundet 12,3 milliarder kroner.  Det er 3,2 milliarder kroner mere end hidtil antaget, oplyser Skatteministeriet.

Tabet er opstået, fordi Skat i mange år ikke har kontrolleret anmodninger om refusion af skat på udbytte af aktier. Refusionen er blot blevet udbetalt på et fiktivt grundlag.

Skat oplyser dog, at 2,1 milliarder kroner er blevet indefrosset på udenlandske bankkonti og dermed teoretisk kan hentes tilbage.

Direktør i Skat, Jesper Rønnow Simonsen fritstilles med øjeblikkelig virkning.

Ifølge TV 2’s oplysninger har Skat besluttet at afskrive 14 milliarder kroner, som danskerne skyder Skat, som umulig at inddrive. I alt har danskerne gæld til det offentlige på 90 milliarder kroner.