Hele landet morer sig over politiker: Må man være så uvidende?

Hvor meget skal man vide, for at man kan se danskerne i øjnene som medlem af Folketinget?

Den debat kører lige nu for fulde drøn på de sociale medier, efter et nyvalgt medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Pernille Bendixen, kom lidt galt af sted på Radio24syv mandag.

Her kunne hun ikke korrekt redegøre for hvad bruttonationalproduktet er, efter hun havde forsøgt at svare på, hvordan der skulle skæres i udviklingsbistanden.

Radio24syvs vært spørger Pernille Bendixen, om hun godt ved, hvad bruttonationalproduktet er. Hun svarer: - Ja, men der er et eller andet i bruttonationalproduktet, der er for højt. Hvad det så er, det kan jeg simpelthen ikke huske. Som jeg siger til dig: Det er noget teknisk noget, som andre taler om, lyder det i klippet, som du kan høre her.

Men behøver Pernille Bendixen at vide det, for at kunne repræsentere vælgerne i Folketinget?

Ja, mener politisk kommentator og radiovært Jarl Cordua.

- Jeg må indrømme, at det er temmelig rystende, at en folketingspolitiker ikke ved, hvad BNP er. Dette folketingsmedlem for DF er med til at forvalte 1100 mia kr. årligt og hun har ikke engang sat sig ind i forskellen på finansloven og et begreb for et lands årlige samlede produktion, skriver han på Facebook.

Cordua skriver, at man som medlem af Folketinget selvfølgelig ikke behøver at være økonom eller ekspert, men...

- Man får immervæk en pæn sjat penge af skatteborgerne for bare at sætte sig en lille smule ind i den verden, hvor ens parti i øvrigt har MEGET skråsikre meninger om eksperter, der rent faktisk VED, hvad de taler om. Den ene DF-MF'er viste sig at være indianerdreng - og den næste er erklæret talblind. Jamen tillykke med det. Det er fint at folketingsmedlemmer er repræsentative i forhold til befolkningen. Men de skal ikke vedblive med at være ligeså informeret om tingene som resten af befolkningen. Det er bl.a. derfor de får et vederlag, skriver han på Facebook.

Alle kan sige noget vrøvl

Det er ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra Pernille Bendixen, men Jyllands-Posten har været mere heldige, så dem citerer vi fra her. 

- På en måde kan jeg da godt se, at det kan være sjovt at gøre grin med mig. Men at det vokser til sådan en stor sag, det, synes jeg, egentlig er ret vildt. Alle kan komme til at sige noget vrøvl. Skal man virkelig på forsiden på grund af det? Og hænges til tørre på Facebook og udstilles som et totalt uvidende fjols, som jeg nu bliver?, siger Pernille Bendixen til jp.dk.

Du sidder i Folketinget nu – synes du ikke, det er reelt nok at forvente, at du så har styr på et af de helt grundlæggende økonomiske begreber?

- Det ved jeg sgu ikke. Vi har jo vores ordførerskaber, og det er her, vi har vores kompetencer. Det at blive folkevalgt er jo ikke det samme som at få sådan en kåbe af viden ned over sig. Jeg har jo ikke engang haft første arbejdsdag derinde endnu. Men nu har jeg faktisk fundet det, jeg ville have sagt. Det er det her med, at udviklingsbistanden udgør 0,87 pct. af BNP. Og det vil vi skære ned til 0,7 pct. Og det var jo det, jeg skulle have sagt. For det med at skære i BNP er jo noget værre vrøvl, siger hun om sin egen udtalelse.

Socialdemokraternes Mette Gjerskov mener, at det er et glimrende eksempel på, at man som politiker skal lade være med at udtale sig om ting man ikke ved noget om. Det skriver hun på Twitter.

- Min pointe: politikere kan ikke vide alt, men bør holde kaje om det de ikke ved. 

Jakob S. Clausen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti Ungdom Aarhus, kommer dog Pernille Bendixen til undsætning.

- Det er resultatet af en FT-gruppe (folketingsgruppe, red.), der ikke kun består af akademikere, og det er vel meget godt i et repræsentativt demokrati, skriver han på Twitter.

Og så  er der Rasmus Nordqvist fra Alternativet, der her minder om partiets ambition om at man skal tale pænt til hinanden i politik:

- Come on #dkpol og #dkmedier - så har vi vidst hånet en enkelt politiker nok.