Løkke: Danmark skal modtage 1.000 flere flygtninge

Regeringen vil bruge 750 millioner kroner til at sikre EU's ydre grænser, og åbne for 1000 flere flygtninge end dem, der selv har fundet vej til Danmark.

Det er et par af de vigtigste budskaber, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager til Bruxelles med, når han skal mødes med EU’s topledere senere torsdag.

Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med integrationsminister Inger Støjberg ved sin side, da de afholdte et pressemøde i spejlsalen torsdag formiddag.

Han forklarede, at regeringens tiltag hviler på tre konkrete initiativer, og statsministeren forklarede, at der skal gøres en større indsats for at integrere indvandrere i Danmark. 

Derudover vil regeringen søge tilslutning til en ekstraordinær bevilling på 100 millioner euro, der skal bruge de næste to år på at dæmme op for flygtningestrømmen til EU. Det skal gøres gennem en styrkelse af det Europæiske Grænseagentur, Frontex, og en investering i nærområderne omkring Syrien.

- Der er for alvor et perspektiv, hvis vi arbejder sammen i EU og laver en fælles indsats for at få løst problemet. Det kræver en indsats i nærområderne og en ordentlig registrering ved de ydre grænser, forklarede Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen.

- Det vil vi gerne understøtte, og derfor har vi afset en ramme på 100 millioner euro.

1.000 flere flygtninge

Lars Løkke Rasmussen skal torsdag møde EU-toppen for at tale om, hvordan Europa skal håndtere den største flygtninge- og migrationskrise siden Anden Verdenskrig.

De normale måder, som EU samarbejder på om modtagelse og registrering af flygtninge og åbne indre grænser, er brudt sammen under det historiske pres fra menneskestrømmen, der søger til Europa.

Samtidig har EU-landene rodet sig ud i en så bitter strid om, hvem der skal modtage hvor mange flygtninge, at EU-præsidenten, Donald Tusk, i løbet af torsdag vil afgøre, om han vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i et forsøg på at løse krisen.

Midt i den storm gør Lars Løkke Rasmussen nu sin entre i Bruxelles for første gang, siden han blev statsminister igen.

Forud for informationsmødet med de øvrige partiledere efterlyste oppositionsleder Mette Frederiksen (S) en mere solidarisk linje fra den danske regering ovenpå regeringens udmeldinger om, at man ikke vil deltage i en fælleseuropæisk kvotefordeling.

- Statsministerens møde i Bruxelles bør være med en klar opfordring til at bringe EU-midler i spil til at forbedre vilkår i flygtningelejrene, og at man får lavet ordentlige modtagecentre for flygtninge. Derudover skal han søge nogle europæiske svar blandt andet omkring de ydre grænser, lød det fra Mette Frederiksen, der understreger, at Danmark må tage sin del af ansvaret i krisen.

- Det er ĂĄbenlyst og indiskutabelt, at nĂĄr der kommer mange flere flygtninge til Europa, sĂĄ vil der ogsĂĄ komme flere flygtninge til Danmark, og vi skal ogsĂĄ løfte vores del af ansvaret. Â