Kina får særbehandling

Nogle borgere har lagt sag an mod politiet, fordi de føler, at de blev ulovligt frihedsberøvet, da de for tre år siden viste det tibetanske flag under et statsbesøg af den kinesiske præsident, og jeg forstår dem udmærket godt. Når man tænker på, hvor rummelig den danske demonstrationsfrihed normalt er, virker det mærkværdigt, at man fra dansk side var så opsat på, at Kinas præsident ikke skulle belemres med synet af et tibetansk flag.

Her i landet har vi altså ytringsfrihed. Her i landet er det tilladt at demonstrere og give udtryk for sin holdning, så længe det ikke forstyrrer den offentlige orden. Det betyder også, at vi ind i mellem må være forberedte på at se holdninger repræsenteret, som vi ikke bryder os om – som f.eks. når den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir demonstrerer på Rådhuspladsen, uden at nogen krummer et hår på deres hoved.

Selv den kinesiske præsident må tage til efterretning, at ikke alle danskere bryder sig om Kinas politik over for Tibet, og at netop et statsbesøg er den perfekte anledning til at give udtryk for denne holdning. Det er derfor dybt kritisabelt, at politiet i et tilfælde foretog en frihedsberøvelse under påskud af at være på udkig efter euforiserende stoffer, når det i virkeligheden handlede om at berøve vedkommende muligheden for at vise det tibetanske flag.

Det er mit håb, at denne situation ikke vil gentage sig. Når udenlandske statsledere – også fra totalitære stater som Kina - aflægger besøg i Danmark, må de regne med, at der kan være demonstranter. Sådan er det. Vi har naturligvis pligt til at beskytte statsledernes personlige sikkerhed, men vi har så sandelig ikke pligt til at beskytte dem mod uønskede holdninger. Dem må de finde sig i, når de opholder sig på dansk grund.